Berlingske Business

Overnatninger står i stampe på kvartalsbasis

D 74117-19
Hotel D'Angleterre. Foto:

Tal fra Danmarks Statistik viser månedsstigning, når det kommer til antallet af overnattende på danske hoteller, feriecentre og vandrehjem. På den lidt længere bane udjævner tallene sig dog mere eller mindre.

Antallet af sæsonkorrigerede overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem faldt med en procent i perioden marts-maj 2013 sammenlignet med perioden før. Det viser tirsdagens tal fra Danmarks Statistik.

Tallene dækker dog over en stigning på fire procent fra april til maj 2013 - men den udvikling kommer efter efter et fald på fem procent fra marts til april, når tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Ikke desto mindre er der tale om en månedsstigning, og det er positivt, vurderer BRFKredits chefanalytiker Mikkel Høegh.

»Alt i alt har der således været mere gang i turismen i maj. Det er generelt positivt for dansk økonomi og smitter af på andre brancher. Herudover betyder den stigende sommerhusudlejning, at flere vil have mod på at investere i et sommerhus, idet udlejning vil kunne bidrage til finansieringen heraf,« siger han i en skriftlig kommentar til tallene.

Set på den længere bane udjævner tallene sig dog lidt. Antallet af overnatninger på de tungtvejende danske hoteller var næsten uændret i marts til maj, i forhold til de tre forudgående måneder, mens mængden af feriecenterovernatninger faldt tre procent, og overnatningerne på vandrehjemmene faldt otte procent.

Alt i alt viser opgørelsen fra Danmarks Statistik, at det overordnede niveau har været relativt stabilt de seneste år.

Når det kommer til indeværende sommer, så mener Mikkel Høegh, at situationen er lidt dunkel.

»Ser vi lidt længere frem mod højsæsonen, indeholder tallene imidlertid knap så godt nyt. Ser vi på de fremtidige bookninger af danske feriehuse, har der været et fald. Der er således meget, der tyder på, at flere har valgt at holde hovedferien uden for Danmark. I maj var der således booket tre pct. færre feriehusuger tre måneder frem i forhold til i fjor,« siger BRFKredit-chefanalytikeren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen