Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Overflødigt vikar-direktiv

EU-Kommissionens vikardirektiv, der skal beskytte vikarerne, er en overdrivelse i Danmark. Her er vikarerne dækket af virksomhedernes overenskomster.

Og derfor er det grotesk, at man i EU skal kunne bestemme de danske løn- og arbejdsvilkår.



Den holdning deler Dansk

Handel & Service og vikarbureauet Adecco. Direktivet gør, at vikarer skal sikres samme vilkår som de fastansatte. Det

vil sige, at de f.eks skal have samme løn.



- Jeg opfatter direktivet som imod hele ideen med at bruge vikarer.



-

Nemlig, at virksomheder kan bruge vikarer i spidsbelastningsperioder, som et alternativ til at bruge deres egne folk. Altså

få fleksible medarbejdere, siger administrerende direktør i Adecco Gitte Elling.



Hun er overbevist om, at direktivet

vil give masser af administrativt bøvl for både vikarbureauerne og de virksomheder vikarerne kommer ud i. Og det er kedeligt,

når fremtiden vil byde på færre og færre fastansatte og dermed flere vikarer og kontraktansatte.



- Kommissionen

skyder langt over målet. For udgangspunktet for direktivet er jo, at vikarer ikke bliver behandlet godt nok. Men i Danmark er

området reguleret, fordi vi følger de overenskomster der findes ude på virksomhederne - og derfor bliver vikarer

i Danmark altså behandlet ordentligt, fortsætter Gitte Elling.



Fagbevægelsen taler om, at vikarbureauerne bruges

til at dumpe arbejdsforholdene på de danske arbejdspladser - og frygter ligefrem, at der skabes en ny underklasse. Det scenarie

kan Gitte Elling slet ikke genkende.

Dumping udelukket

- Vikarer i Danmark får den pension, uddannelse og sygedagpenge,

som de er berrettiget til. Der er slet ikke tale om et A- og et B-hold. Vi kan jo slet ikke komme ind på produktions-virksomhederne

i Danmark uden at tilgå overenskomsterne, så sådan et direktiv er kun til besvær for os og virksomhederne

og i sidste ende vikarerne, siger Gitte Elling.



I Dansk Handel & Service mener advokat Charlotte Vester også, at vikarbureauerne

gør alt, hvad de kan for at få et godt image. Derfor vil de ikke dumpe arbejdsforholdene på det danske arbejdsmarked.



-

Det er vigtigt med et godt image i forhold til kunderne og i forhold til at kunne tiltrække de bedste vikarer. Derfor har vikarbureauerne

ingen interesse i at dumpe priserne. Der er altid brådne kar, men vi oplever primært vikarvirksomheder, der giver vikarerne

gode vilkår, siger Charlotte Vester.



I HK påpeger faglig sekretær Liselotte Højer, at direktivet vil

sikre, at vikarerne ikke stilles ringere end andre ansatte. Hun tror heller ikke på, at vikarbureauerne vil få bøvl

med at finde ud, hvilke forhold, der gælder i virksomhederne. For det er jo bare at sende en kopi af overenskomsterne.



-

I Sonofon og i TDC bliver de fastansatte tvunget til at blive vikarer og mister derfor deres funktionærstatus, og får

f.eks pludselig ikke løn under sygdom. Det er tydelige eksempler på, at forholdene dumpes for vikarer, siger Jette Høyer,

som dokumentation for fagbevægelsens frygt.



De sydeuropæiske lande bruger vikarer i langt højere grad end

vi gør, fordi deres arbejdsmarkedsregler generelt er meget stive. Derfor er det her svært at fyre folk - og så

er det lettere at ansætte vikarer. EU-kommissionen foreslog i første omgang, at en vikar skal være ansat i seks

uger før de skulle have samme rettigheder, som de fast-ansatte. Men Europa-Parlamentet stemte de seks uger ned i direktivet. Beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen (V) ved, at det er en svær opgave at nå til enighed i EU, hvor nogle lande - som Belgien og Luxembourg

- mener, at vikarer skal have samme rettigheder som andre ansatte fra dag ét, mens England mener, at vikarerne skal være

ansat i 12 måneder.



- Hvad med den vikar, der har arbejde på Folkevognsfabrikkerne i én dag - skal han også

have lov til at købe en billig folkevogn?, spørger beskæftigelsesministeren for at vise, hvor svært det

er at finde en balance i vikarsspørgsmålet.



Den 3. december blev man på et rådsmøde enige om,

hvad EU-landene er uenige om - og nu ligger bolden hos det græske EU-formandsskab.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen