Berlingske Business

Overenskomsternes år

År 2004 er overenskomsternes år. Hovedparten af overenskomsterne på det private arbejdsmarked udløber således

den 1. marts i år, og 650.000 privatansattes løn- og ansættelsesforhold kommer dermed i spil i løbet af de

næste uger.



Året bliver for alvor skudt i gang i morgen, når topforhandlerne fra Dansk Industri (DI) og lønmodtagerne

i CO-Industri sætter hinanden stævne i Industriens Hus i København.



Administrerende direktør Hans Skov

Christensen og direktør Kim Graugaard fra DI samt CO-Industris formand og næstformand, Thorkild E. Jensen og Børge

Frederiksen, får her ansvaret for at forhandle den toneangivende og største af overenskomsterne for landets over 200.000

industriansatte i hus.

Sætter standarden

Industriens Overenskomst lægger ofte niveauet for de andre overenskomster på

det private område, som starter deres forhandlinger lidt senere end industrien. For netop industrien sætter som eksportområde

ofte standarden for, hvor store lønstigninger virksomhederne har råd til, hvis erhvervslivet herhjemme fortsat skal være

konkurrencedygtigt.



På forhånd ser det ud til, at det er arbejdsgiverne, som vil stå med de bedste kort på

hånden.



For med den stigende arbejdsløshed og økonomiske afmatning i det meste af verden, kan arbejdsgiverne

presse lønmodtagernes organisationer til at holde lidt igen på deres økonomiske krav.

Krav

Lønforhold

bliver dog ikke et tema under forhandlingerne mellem DI og CO-Industri.



For lønnen forhandles lokalt ude på de enkelte

industrivirksomheder. Men flere økonomer forventer, at overenskomstforhandlingerne på hele det private arbejdsmarked

- også kendt som DA/LO-området opkaldt efter hovedorganisationerne - samlet fører til lønstigninger på

3,8 pct. i 2004.



Det er stadig en del over niveauet hos vore nære samhandelslande, hvilket kan skade den danske konkurrenceevne.



I

perioden 2000-2002 havde danske virksomheder dog produktivitetsstigninger på 2,25 pct., hvilket kun USA kan hamle op med.



Det

åbner mulighed for lønstigninger, men heller ikke så høje igen. Ønsket om højere løn

er imidlertid med på lønmodtagernes ønskeliste til de kommende overenskomstforhandlinger. Sammen med mere løn

under sygdom, bedre forhold for lærlinge og bedre forhold under barsel.

Klimaaftale

Forhandlerne fra arbejdsgiver-

og lønmodtagerside lægger på forhånd op til smertefrie forhandlinger.



Hovedorganisationerne, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) og LO, indgik således i efteråret en klimaaftale. Den skal sikre, at forhandlingerne foregår hurtigt og udramatisk,

hvor hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere kommer med urealistiske ønsker.



Overenskomsterne skal forhandles

i et decentralt forløb af de respektive organisationer - for eksempel DI og CO-Industri på industriens område og Dansk

Handel & Service og HK for landets kontoransatte.



Samtidig er der sat en deadline til 10. februar i år for, hvornår overenskomsterne

med udløb 1. marts kan siges op.



I praksis betyder dette, at forhandlingerne skal være færdige senest i starten

af næste måned, hvis ikke der skal udsendes varsler om konflikt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen