Berlingske Business

Oraklerne

Oraklerne - 1
Cheføkonomerne Steen Bocian (tv) og Helge Pedersen er skiftevis blevet beskyldt for at være for optimistiske og for pessimistiske. Foto:

De er blevet kaldt spåmænd, overvurderede mediestjerner og spindoktorer. Bankernes cheføkonomer er blevet finansverdenens svar på kendte meteorologer, der forudsiger økonomiens bevægelser. Før blev de kritiseret for at tale boligpriser op. Nu bliver de kritiseret for deres sortsyn.

De vil hade den her overskrift. Det er helt sikkert. Orakler? Nej, det er de i hvert fald ikke. Affejende vil den ene sige, at »økonomi ikke er en videnskab, der kan forudsiges helt præcist.« Og den anden vil med rynkede øjenbryn understrege, »at nogle gange får man ret, mens man andre gange tager fejl.«

Det er dog ikke til at komme udenom. Bankernes økonomer er igennem medierne trådt direkte ind i danskernes bevidsthed som økonominørder forklædt i jakkesæt. Mænd, der ved alt om boligpriser og arbejdsløshedstal. En slags moderne spåmænd, hvis metier er den økonomiske fremtid. Når de selv har svært ved at acceptere netop orakel-faktoren, skyldes det, at den rammer ned i enhver analytikers ømmeste punkt. Nemlig evnen til præcist at forudsige fremtiden. Og den er der ingen, der har lyst til at prale af at have i krisetider, som ingen i finansverdenen forudså.

Berlingske Business har sat cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank og cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea stævne på det lettere mondæne spisested Bistro Boheme i det indre København. Et sted, hvor krisetiderne endnu ikke ser ud til at have sat ind med Brian Laudrup, modefolk og en masse jakkesæt som frokostgæster, der uden at blinke bestiller kalvetatar og østers. Men Steen og Helge nøjes med æggekage og rødspættefilet.

Bedemandsmasker
Forrige år gjorde de to kendte cheføkonomer ikke andet end at tale om plusser i økonomien. Nu går den med at tale om minusser i en tid, hvor deres egne arbejdsgivere – bankerne – er den indirekte årsag til krisen. Danskernes bekymring over de tiltagende smerter i økonomien lander direkte i deres indbakker.

»Der er folk, der sender mails og spørger, hvorfor vi bliver ved med at udtale os negativt. Det er når det går ned ad bakke, at man får den slags. Der er færre, der takker én i gode tider,« siger Helge Pedersen.

En af kritikerne er Ben Nielsen fra Roskilde. Forrige uge sendte han et læserbrev til Berlingske Tidende, hvori han blandt andet beder ledelsen i henholdsvis Danske Bank og Nordea om at lukke munden på deres chefanalytikere, fordi han er træt af at se på deres bedemandsmasker.

»Hvordan kan man overhovedet have blot den mindste smule tillid til, hvad de siger, når man tænker på de forudsigelser, de lavede sidste år, og som viste sig at være helt hen i vejret,« skriver han i sit læserbrev.

Da Helge Pedersen og Steen Bocian får læst læserbrevet op over frokostbordet, går der en kort pause, inden de svarer. Kritik er en alvorlig sag for mennesker, der lever af at have ret.

»Man skal huske på, at der ligger en analyse bag det, vi siger. Jeg tror ikke, at vi kan ændre tingenes gang ved at være negative. Men at vi på en måde fungerer som opinionsdannere, vil jeg godt gå med til,« siger Helge Pedersen. På den anden side af bordet nikker Steen Bocian.

»Det her er udtryk for nogle frustrationer, og eftersom vi stiller os op og kommenterer, så er vi de lette skyts. Det, læseren gerne ville, var at vi ligesom ‘komiske Ali’ skulle sige, at alt er på rette vej. Hvis vi skal tage vores job seriøst, så skal vi sige, hvad der sker i verden. Og det ændrer sig desværre engang imellem til det værre eller bedre,« siger han.

To virkeligheder
Kritikken af cheføkonomerne har været udtalt. Kommunikationseksperter kalder dem for spindoktorer, der under dække af at være uvildige eksperter udfører et solidt stykke markedsføringsarbejde for bankerne. Forskere har kaldt dem politiserende meningsmagere med en klar interessekonflikt, og andre har beskyldt dem for at være i stand til at påvirke den økonomiske udvikling igennem deres udtalelser om eksempelvis boligpriser. Og nu, hvor krisen er ankommet, er de blevet beskyldt for bevidst at have udeladt advarsler om en økonomisk nedsmeltning i deres analyser. Men det passer ikke, siger de, og indtager automatisk en forsvarsposition. En genkendelig reaktion hos folk, der er vant til at blive skudt noget i skoene.

»Det vigtigste for mig er, at vi bliver betragtet som en instans, der kommer med det bedste bud på, hvor økonomien bevæger sig hen. Det bliver vi målt på over for vore kunder. Vi skal nok få det at mærke, hvis vi ikke er gode nok til at analysere trenden i økonomien. Vi har rent faktisk ændret syn på økonomien og er gradvis blevet mere negative,« siger Helge Pedersen og overlader ordet til Steen Bocian.

»Hvis man ser på, hvad vi sagde for et år siden, så kunne ingen have forudset udviklingen. For et år siden ville vi have haft en vækstprognose, der er større end tallet i dag. Men der er sket mange ting i mellemtiden. Økonomi er nu engang summen af alles beslutninger. Jeg mener ikke, at hverken Helge eller jeg har været for overpessimistiske eller for overpositive,« siger han.

Bankøkonomernes job er at analysere de nyeste tal. Derfor opstår der ifølge Helge Pedersen helt naturligt et hul mellem den virkelighed, danskerne befinder sig i, og den økonomiske virkelighed, som bankøkonomerne analyserer.

»Min fornemmelse har i lang tid været, at synet på økonomien i det finansielle miljø har været mere negativt, fordi vi sidder med tallene og tidligt kan se nogle bevægelser. Hvis man cykler ned ad Vesterbrogade, oplever man måske ikke krisen. Men når forbrugertillidsindikatorerne i alle lande falder i et tempo, som du aldrig har set før, bliver du nødt til at tage det med ind i analyserne,« siger han.

Fejltagelserne
Der følger ingen fortrydelsesret med orakler, og det gælder også i Bocians og Pedersens tilfælde. Ingen af dem kan pege på noget, de fortryder, at de ikke fik sagt før krisen, så de kunne have forudset de fulde konsekvenser af den økonomiske nedtur.

»Det ville selvfølgelig være lidt nemmere, hvis man kan kunne leve livet baglæns og forstå det forlæns. Hvis jeg kunne havde forudset krakket i Lehman Brothers, kunne jeg have tjent masser af penge. De ekstreme ting er svære at forudsige,« siger Steen Bocian.

Helge Pedersen indrømmer, at han er blevet overrasket over, hvor skrøbelig den finansielle sektor egentlig viste sig at være.

»Ingen kunne overskue konsekvenserne af det. Sådan en som Jacob Brøchner Madsen (økonomiprofessor, red.) var ude at sige for fem år siden, at det ikke kan vare ved. Problemet var hans timing. Nogle gange kan det være godt at råbe vagt i gevær på et tidligt tidspunkt; men det kunne Steen og jeg jo ikke lægge ind i vores prognoser. Vi bliver nødt til at forholde os ét eller to år frem, fordi vores analyser skal være anvendelsesorienterede,« siger han.

Frokosten er ankommet til bordet, og mens rødspættefilet og æggekage bliver parteret, kommer samtalen ind på, om økonomerne nogensinde selv har taget fejl.

»Masser af gange. Man kan ikke altid ramme nøgletallene helt præcist. På den måde rammer vi forkert. Hvis du går et år tilbage, har vi nok sagt, at ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) ville være i gang med at hæve renten. De er så i gang med at sænke den,« siger Steen Bocian.

De bliver tillagt forskellig betydning, afhængig af hvem man spørger. Journalisterne elsker cheføkonomerne for deres tilgængelighed. Bankerne kalder dem for selvstændige brands, mens politikerne skiftevis klapper af dem eller kritiserer dem afhængigt af den politiske agenda. Selv mener de, at de er en slags faglige meningsdannere. På trods af, at deres udtalelser rent faktisk bliver talt op i annoncekroner internt i bankerne.

»Jeg tror da godt, at vi kan påvirke nogens opfattelse af, hvor tingene bevæger sig hen. Men jeg tror ikke, at vi vil være i stand til at tale boligpriserne ned. Det er dog klart, at en langvarig krise, hvor alle taler om et fald i boligpriserne, kan blive forstærket igennem medierne. Det kan godt påvirke psykologien i en vis udstrækning. Jeg skal ikke kunne udelukke, at vi kan puste til den ild – men jeg tror ikke, at vi fundamentalt kan igangsætte den dårlige udvikling,« siger Helge Pedersen.

Der er mange eksperter, der har kritiseret jeres rolle – I er blandt andet blevet kaldt for overvurderede mediestjerner – hvad siger I til det?

»Det er ikke altid, man bliver bedømt ud fra det, man kan. Det er snarere ud fra en fordom. Politikere har kaldt os for smagsdommere, der bare skal tale deres egen banks omsætning i vejret. Der er selvfølgelig en implicit reklameværdi i, at vi optræder i medierne. Men det er ikke drivkraften,« siger Helge Pedersen.

Medieinteressen
Men det er vel stadig en form for markedsføringsarbejde I udfører for jeres arbejdsgiver?

»Man forsøger selvfølgelig at brande virksomheden, men ultimativt er det ikke os, der laver anbefalinger af produkter eller aktier eller omlægning af lån. Vi kan da godt få intern kritik, hvis vi er ude og sige, at boligpriserne falder. De siger, at man har et sortsyn. Men vi mener det, vi siger, og det er så noget, som bankens ledelse må tage stilling til. Banken har et samarbejde med Danbolig, og de kunne jo godt have en interesse i, at vi sagde noget andet om boligpriserne. Men vores syn på boligmarkedet er nu engang, at det går nedad,« siger Helge Pedersen.

Steen Bocian er den mest citerede af de to cheføkonomer; men Helge Pedersen afviser, at han er misundelig på den yngre version, der selv pointerer med et grin, at der vist heller ikke er så meget at være misundelig over.

»Hele den der medieinteresse skyldes udbuddet af medier. Det har skabt sin egen efterspørgsel. Hvis man eksempelvis ser på TV 2 News – hvad i alverden skal de sende? Der sker jo ikke nok til en hel dag – så propper de en masse finansstof ind, hvor de kan stille om til mig eller en anden. De skal jo bare udfylde sendefladen,« siger Steen Bocian, mens han hvileløst fingererer ved den aflange sukkerpakke, der er fulgt med kaffen.

De andre frokostgæster bliver fortsat lullet ind i forestillingen om en kriseløs, løssluppen verden med kalvetatar, fransk visemusik og tunge velourgardiner. Steen Bocian og Helge Pedersen sidder i en anden verden. En verden fuld af tal, hvor de selv har rollen som de ydmyge økonomer. Ikke orakler.

»Jeg ved dybest set ikke, hvad der sker i morgen. Jeg er ikke oraklet fra Delfi. Men hvis nogle gider at høre på os, så er jeg da taknemmelig for det. Og der kommer en dag, hvor ingen gider at høre på os længere,« som Helge Pedersen tørt konstaterer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen