Berlingske Business

Opinion: Mangel på arbejdskraft er kviksand for vækstvirksomheder

31BUSVestas-102118.jpg
Både iværksættere og industrivirksomhederhar svært ved at finde folk med de rigtige kompetencer på det danske arbejdsmarked. Arkivfoto.

Vækst. Flaskehalse på arbejdsmarkedet forsinker vækstrejsen for selskaber og trækker iværksættere ned på grund af tabte ordrer.

Seks ud af ti vækstvirksomheder har svært ved at tiltrække kloge hoveder til at udvikle fremtidens forretninger inden for eksempelvis kunstig intelligens eller velfærdsteknologi. Og halvdelen af SMVer med en kapitalfond i ryggen har måttet gå på kompromis med ansøgeres kvalifikationer for at besætte tomme pladser i produktionshallen.

Flaskehalse på arbejdsmarkedet er kviksand for vores fremadstormende virksomheder. Det tunge mudder forsinker selskaberne på vækstrejsen og trækker iværksættere til bunds pga. tabte ordrer. Det er ikke kun et problem for virksomhederne, men for hele samfundet.

På langt sigt er løsningen at sætte ind med livslang efteruddannelse og tilføre befolkningen flere tekniske og digitale kompetencer via uddannelsessystemet.

På kort sigt skal det gøres mere attraktivt for talenter udefra at søge mod Danmark. Og vilkårene for risikovillige investeringer skal forbedres.

Dansk økonomi er på vej ind i en højkonjunktur, der potentielt kan vare mange år. Muligheden for at give den enkelte dansker mere økonomisk frihed og skabe et solidt fundament for velfærden er således unik. Men skal vi udnytte opsvinget, er kravet, at vi løser virksomhedernes rekrutterings­problemer og bliver mere produktive.

Steen Bocian_01

Vækstvirksomheder, som investerer hårdt i at øge antallet af medarbejdere for at blive globale vindere, er i den del af erhvervslivet, som rammes først, når økonomien varmes op.

Hele 60 pct. af startups med business angels, innovationsmiljøer eller venture­fonde i investorkredsen har udfordringer med at ansætte nye folk. Mest udtalt er problemet blandt tech-iværksættere, hvor over 80 pct. mangler f.eks. programmører, systemudviklere og IT-arkitekter.

Danmark er som lille land i en global verden udfordret af, at både virksomheder, investorer og de mest talentfulde medarbejdere er mobile og kan flytte hen, hvor det er mest attraktivt. Skal vi holde på dem, må vi skabe bedre rammer blandt andet for at få udenlandsk talent til landet. Også dem, som ikke kan drage nytte af forskerordningen, hvor minimumslønnen i dag er 65.100 kr. pr. måned.

Blandt løsningerne er at gøre det muligt for startups at tilbyde aktieløn og derved give dem et ekstra instrument til at fastholde og tiltrække nøglemedarbejdere. Generelt skal rammevilkårene for iværk­sætter­investeringer styrkes med både målrettede iværksættertiltag og lavere aktieskatter.

Xenia Østerby Jensen

En national teknologipagt, som regeringen netop har lanceret, er også nødvendig for at skabe et skole- og uddannelses­system tilpasset det 21. århundrede.

Også kapitalfondsejede virksomheder er ramt af manglen på arbejdskraft. Der er typisk tale om SMVer inden for industri, handel og service, som har speederen i bund for at øge væksten – både på bundlinjen og i medarbejderstaben.

Halvdelen af virksomhederne har måttet ansætte folk på fabriksgulvet, som ikke har de efterspurgte kvalifikationer. Hver fjerde har helt undladt at besætte ledige stillinger og mangler derfor f.eks. ingeniører, smede og metalmedarbejdere.

Selskaberne vurderer selv, at lavere marginalskat er det mest effektive værktøj til at afhjælpe flaskehalse. Dernæst ønsker de lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft og et mere tidssvarende uddannelses- og efteruddannelsessystem.

Produktionsdanmark er i rivende udvikling, og virksomhedslederne har udsigt til en voksende kløft mellem de færdigheder, der er nødvendige for fremtidige job, og arbejdstagernes eksisterende kompetencer. Vi skal bygge bro over denne kompetencekløft, hvis fremtidens lønsomme produktionsjob skal blive på danske hænder.

Produktiviteten, dvs. virksomhedernes evne til at presse mere værdi ud af hver enkelt arbejdstime, er helt afgørende for, at vi udnytter opsvinget, samtidig med alle danskere får del i gevinsten. Historisk har løn været tæt koblet til produktivitet, så den ansatte får mere til sig selv, når virksomheden bliver mere effektiv. Derfor er det et samfundsproblem, at produktiviteten i Danmark og vore nabolande kun snegler sig afsted.

31BUSPix1-L-kke-175502.jpg

Kapitalfondsejede virksomheder er mere produktive end andre virksomheder. I Danmark har industrien, som fondene ofte investerer i, været en af få brancher, som har haft en høj produktivitets­udvikling siden årtusindskiftet.

Men sporene skræmmer. På toppen af sidste højkonjunktur fra 2005, indtil krisen ramte i 2008, så vi et fald i industriens produktivitet. Forklaringen var blandt andet, at virksomhederne løb tør for kvalificerede medarbejdere og derfor måtte ansætte folk med færre kompetencer og lavere produktivitet. Bekymringen er, om vi snart oplever et deja-vu?

Venture- og kapitalfonde investerer i fremtidens danske arbejdspladser, hvad enten de skabes hos serieiværksætteren fra Aarhus eller i industrivirksomheden med vokseværk syd for Aalborg.

Forudsætningen for at bevare disse job er, at vi som samfund overvinder udfordringen med flaskehalse og lav produktivitet: At vi – kort sagt – får hevet os op af det kviksand, vi står begravet i, så vi ikke risikerer at synke helt til bunds.

18BUS20180110-172055-4-1037.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen