Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Opgørelse viser nye milliarder tabt til skattesvindel

Skats dire
Overskrift
Foto:
 

Skat har tabt 3,2 milliarder kroner mere til svindel med udbytteskat end antaget. Sørgeligt, siger minister.

Skat har gennemgået sagerne om ulovlig refusion af udbytteskat og fundet svindel for yderligere flere milliarder kroner. Det oplyser Skat på sin hjemmeside.

En gennemgang af udbytterefusionerne viser, at det samlede, formodede tab øges med 3,2 milliarder kroner til 12,3 milliarder kroner.

- Det er sørgeligt, at den danske statskasse - og dermed alle de lovlydige skatteborgere - er blevet svindlet for så voldsomt et beløb.

- Vi har hele tiden vidst, at det endelige svindelbeløb kunne vokse yderligere, og det er så desværre blevet bekræftet nu. Det eneste, jeg kan glæde mig over, er, at vi nu kan sætte et punktum for den her sag, skriver skatteminister Karsten Lauritzen (V) i meddelelsen.

Skat oplyser, at Bagmandspolitiet i samarbejde med andre politistyrker har indefrosset 2,1 milliarder kroner på udenlandske bankkonti, der mistænkes for at stamme fra svindlen.

Svindlen er foregået i årevis, hvor Skat ikke har kontrolleret anmodninger om refusion af skat på udbytter på aktier. Det har tilladt svindlere bare at sende anmodninger ind og få penge udbetalt.

Efter svindlen blev opdaget har Skat gennemført en større undersøgelse. Samtidig er Bagmandspolitiet gået ind i sagen.

- Bagmandspolitiet gør en stor indsats, og så må vi håbe på, at deres gode politiarbejde giver pote. Det er selvfølgelig vigtigt, at de skyldige i dette svindelnummer bliver stillet for en dommer, skriver Karsten Lauritzen.

Bagmandspolitiet, SØIK, fortæller, at man fortsat efterforsker sagerne intenst.

- Efterforskningen har til formål at undersøge muligheden for, at så mange af pengene som overhovedet muligt kan komme retur til den danske statskasse og om der er grundlag for, at nogen strafferetligt kan drages til ansvar.

- SØIK har fortsat særdeles stor fokus på sagen, men af hensyn til sagens efterforskning er der på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger, der kan deles med offentligheden, skriver Statsadvokat Morten Niels Jakobsen i en kommentar.

TV: Tilliden til Skat er forduftet

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen