Berlingske Business

Opgør med rodet erhvervsstøtte skal komme virksomheder til gavn

PLUS København skal være hele
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) præsenterer onsdag en ny plan for erhvervsfremme i Danmark. Scanpix/Thomas Lekfeldt

Regeringen og Kommunernes Landsforening vil lave en stor revision af den måde, erhvervslivet bliver støttet.

København. To år efter, at en rapport dokumenterede et rodet og bekosteligt system for erhvervsfremme i Danmark, vil regeringen gennemføre en stor revision af systemet.

Regionerne bliver skåret helt ud af ligningen, og fremover skal støtten gives via kommunerne og ti specialiserede erhvervshuse. Det fortæller erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Ritzau.

- Vi har lavet en god forståelse med kommunerne, så der fremover ikke er noget overlap i erhvervsstøtten.

- Det betyder, at virksomhederne får større del i erhvervsstøtten, og støtten bliver mere specialiseret. Kommunerne skal stadig stå for erhvervsstøtten, men vi undgår, at man laver de samme ting, siger Brian Mikkelsen.

Indsatsen kommer, efter at Erhvervs- og Vækstministeriet i 2016 fik udarbejdet en rapport af McKinsey om erhvervsfremmeindsatsen i Danmark.

Den viste, at der var over 250 aktører på området. Rapporten identificerede 216 operatører og 40 "andre aktører" på området. Af dem var flere rent koordinerende, og mange overlappede.

Rapporten fandt, at 20 procent af udgifterne til erhvervsfremme - næsten en milliard kroner - gik til administration. Her blev udgifterne opgjort til 4,7 milliarder kroner årligt.

Daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) fortalte på det tidspunkt til Ritzau, at den udgift blot var en del af den samlede støtte, og at det reelle tal skulle tælles i et tocifret antal milliarder.

- Den nuværende model er præget af, at mange har beskæftiget sig med de samme ting. Så vi har brugt de offentlige penge på meget af det samme, uden at det er kommet virksomhederne til gavn.

- Denne aftale betyder, at vi får en mere effektiv og enkel erhvervsfremme. Og virksomhederne vil få mere gavn af støtten, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen