Berlingske Business

Onsdagens obligationer: Renten dykkede på strid mellem Kina og USA

Toldstriden mellem Kina og USA var onsdag det dominerende tema på finansmarkederne, hvor obligationerne af samme grund blev brugt som tilflugtssted for faldende aktiekurser.

Herhjemme endte renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i 0,53 pct. - et fald på 2 basispoint fra tirsdag. Renten var ellers åbnet højere, men dykkede, da Kina annoncerede told på en række varegrupper som modsvar på et amerikanske toldindgreb.

Formiddagens inflationstal fra eurozonen var samtidig obligationsvenlige, da de viste en afdæmpet prisstigningstakt, der varsler, at Den Europæiske Centralbank (ECB) formentlig vil fastholde sine rekordlave renter et godt stykke tid endnu, vurderer cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

- Der er fortsat over et år til, at Den Europæiske Centralbank sætter renten op. Det står klart, efter at inflationen i eurozonen i marts forblev langt under målsætningen på knap to pct., skriver Sydbank-økonomen i et notat.

Han hæfter sig ved, at selv om inflationen steg til 1,4 pct. i marts fra 1,1 pct. i februar, så skyldtes det udelukkende højere energi- og fødevarepriser. Renset for energi- og fødevarepriser var inflationen uændret 1,0 procent.

- Dermed er der ingen tegn på, at prispresset er ved at tage til i eurozonen, selv om den økonomiske vækst er kommet op i fart, og økonomien har lagt krisen bag sig, skriver Jacob Graven.

Eftermiddagens amerikanske nøgletal indeholdt blandede signaler, idet beskæftigelsen steg mere end ventet, mens fabriksordrerne og de amerikanske indkøbschefers forventningsindeks for servicesektoren, ISM non-manufacturing, skuffede lidt.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen