Berlingske Business
08:32Novo og Genmab i fokus på aktiemarkedet på afventende dag

Onsdagens aktier: TDC blandt vinderne i grønt og sommerstille marked

TDC TDC outsourcer hver 800 ansatte i Danmark Topchef åbner for
Foto:

Sommerstilheden var fortsat til stede på det danske aktiemarked onsdag. Det gjaldt både handelsomfang og nyhedsflow.

Sommerstilheden var fortsat til stede på det danske aktiemarked onsdag. Det gjaldt både handelsomfang og nyhedsflow.

Hverken de største stigninger eller største fald i C20 kunne umiddelbart forklares af nyheder.

I toppen tronede Lundbeck og Vestas uden forklaring, men en pæn stigning til TDC kunne dog forklares.

STILLE MARKED FORTSATTE

- Det er småt med handel og nyheder, siger Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør for aktier hos Sydbank, til Ritzau Finans.

Han venter, at det sommerstille marked fortsætter en god uges tid.

C20 Cap-indekset endte med en stigning på 0,5 pct. til 1169 med Lundbeck, Vestas og TDC i front. De tre aktier steg henholdsvis 2,9 pct., 1,7 pct. og 1,6 pct. til 391,80 kr., 627 kr. og 38,95 kr.

- Det er svært at forklare udsvingene i indekset generelt, men TDC rider tilsyneladende med på en positiv interesse for teleaktier i Europa, siger Ole Kjær Jensen.

FLSmidth, der fik godt konkurrentnyt tirsdag fra kolleger i USA og Finland, kunne ikke holde kadencen oppe og faldt onsdag 0,8 pct. til 390 kr., hvilket gav en bundplacering i C20, som blev delt med Mærsk-aktierne, hvor A-aktien faldt 0,8 pct. til 12.900 kr.B-aktien faldt "kun" 0,3 pct. til 13.630 kr.

Mærsk fik ellers løftet kursmålet hos Citigroup fra 9600 kr. til 13.200 kr. Anbefalingen er dog uændret "hold".

PANDORA FORTSAT I FOKUS

Blandt de største aktier var Pandora fortsat i fokus efter en dugfrisk analyse fra amerikanske Morgan Stanley. Banken har sænket sit kursmål til 900 kr. fra 1000 kr., men har også gentaget anbefalingen "overvægt" af smykkeaktien.

Tirsdag var JPMorgan ude med positive toner op til regnskabet, og i sidste uge var det Carnegie, der ændrede til et positivt syn på aktien.

Trods de positive toner er aktien shortet temmelig heftigt.

I alt har fem forskellige hedgefonde i øjeblikket shortet 5,87 pct. af Pandora-aktierne. Den samlede andel kan dog være endnu højere, da andelen ifølge dansk lovgivning kun skal oplyses, hvis den overstiger 0,5 pct. af aktiekapitalen i et selskab.

Ifølge Markit er omkring 7 pct. af Pandoras aktier udlånt i øjeblikket.

Pandora, der tirsdag steg 2,8 pct., endte 0,9 pct. højere i 714 kr.

Nordea har været til eftersyn hos Royal Bank of Canada. Kursmålet lyder nu på 89,43 kr. mod tidligere 93,24 kr., mens der ikke er blevet pillet ved anbefalingen "outperform". Aktien steg 1,2 pct. 80,90 kr.

NETS FIK FRANSK NYT

Uden for C20 fik Nets nyt fra udlandet. Der kom gode tal fra den franske betalingsgigant Worldline, der tidligere har været nævnt som en mulig køber af det danske selskab.

Selskabet offentliggjorde et opkøb af baltiske First Data Baltics for 73 mio. euro. Handlen ventes at falde på plads i tredje kvartal. Nets steg 0,8 pct. til 150,80 kr.

Et af de største fald tilfaldt Speas, der dykkede 10,8 pct. - eller 910 kr. - til 7490 kr. Det var dog et såkaldt teknisk fald, da der fragik udbytte i selskabet på 1200 kr. Renset herfor var der således tale om en kursstigning på 290 kr.

ÖSSUR SKUFFEDE

Össur faldt 4,2 pct. til 29,90 kr., efter at den islandske proteseproducent sent tirsdag havde leveret regnskab.

Selskabet måtte se væksten vige en anelse i andet kvartal, hvilket dog skyldtes færre salgsdage.

Samtidig var der modvind på valutamarkederne, og det betyder, at 2017-forventningerne er blevet sænket en smule, så der nu ventes en overskudsgrad (EBITDA) på 18-19 pct. mod tidligere 19-20 pct.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen