Berlingske Business

Økonomiske vagthunde fastholder advarsel om mulig boligboble

lars rohde
Natinalbankdirektør Lars Rohde Foto:

Danmark er fortsat i fare for at havne i en ny boligboble. Banker og realkreditinstitutter bør derfor være tilbageholdende med at låne penge ud, lyder den seneste advarsel fra Det Systemiske Risikoråd.

Selvom renteniveauet stiger, er Danmark fortsat i fare for at havne i en boligboble.

Det skriver de økonomiske vagthunde, der gemmer sig bag Det Systemiske Risikoråd.

Risikorådet, består af medlemmer fra Nationalbanken, Finanstilsynet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og finansministeriet samt tre uafhængige eksperter med særlig viden om finansielle forhold. Rådet blev nedsat i kølvandet på Finanskrisen i 2008-09, for at undgå at en lignende krise opstår igen.

Ifølge Rådet, der har Nationalbankdirektør Lars Rohde som formand, er det især de stigende priser på ejerlejligheder i København, der får panderynkerne frem.

Lejlighederne er steget med omkring ti pct. årligt siden 2013, og knap 10 pct. af den samlede realkreditgæld med sikkerhed i ejerboliger og fritidshuse vedrører København by, skriver rådet i en pressemeddelelse i kølvandet på sit tiende møde. Rådet noterer sig også, at det danske C20 Cap-indeks er steget væsentligt mere end ledende tyske og amerikanske indeks de seneste år.

Op til Finanskrisen var der et sammenfald mellem prisudviklingen på ejerlejlighedsmarkedet i København og på Frederiksberg og prisudviklingen i Københavns omegn, Nordsjælland og Østsjælland. Rådet vil undersøge den geografiske variation og spredning til andre ejendomssegmenter nærmere, oplyser rådet i pressemeddelelsen.

”Rådet vurderer, at der er grund til at vise agtpågivenhed. En vigtig forudsætning for en holdbar økonomisk udvikling er, at de meget lave renter ikke giver anledning til, at boligmarkedet løber af sporet i fraværet af automatiske stabilisatorer. Det er vigtigt, at finansielle virksomheder er opmærksomme på de risici, der kan opbygges ved længerevarende meget lave renter,” skriver rådet.

Med andre ord gentager de økonomiske vagthunde deres advarsel mod, at der igen opstår en boligboble i og omkring København. Samme advarsel var Det Systemiske Risikoråd ude med efter sit niende møde i marts i år.

Rådet opfordrer direkte banker og realkreditinstitutter til at være mere forsigtige med at låne penge ud, især når det gælder afdragsfrielån og lån med variabel rente.

”Det er særlig vigtigt, at penge- og realkreditinstitutter anvender en tilpas forsigthed i kreditgivningen i forhold til belåning af fast ejendom, især ved bevilling af lån med variabel rente og afdragsfrihed,” skriver Rådet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen