Berlingske Business

Økonomisk fremgang kan bremses af mangel på medarbejdere

Steen Bocian_01
Dansk økonomi er i god gænge, og opsvinget vil fortsætte i 2018, viser konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik. Analytikere ser dog risiko for, at manglen på arbejdskraft kan bremse farten i økonomien. Foto:

Dansk økonomi er i god gænge, og opsvinget vil fortsætte i 2018, viser konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik. Analytikere ser dog risiko for, at manglen på arbejdskraft kan bremse farten i økonomien.

»Opsvinget fortsætter i 2018. Vi har i dag fået konjunkturbarometre for dansk erhvervsliv, og generelt bevarer de danske virksomheder optimismen fra sidste år her i januar,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian i en kommentar.

Byggeriets forventninger har nået et rundt nul for første gang siden januar 2008. Herefter droppede den helt til -50 og har bevæget sig langsomt opad efterfølgende.

I industrien falder forventninger fra 3 til -3 fra december til januar, mens detailhandlen bevæger sig fra 9 til 33.

18BUS20180110-172055-4-1037.jpg

»Virksomhedernes tro på fremtiden steg betydeligt igennem 2017. Selvom der med dagens tal for konjunkturbarometeret viser sig, at der er lidt udsving i industriens forventninger her i den første måned af 2018, så er der stadig rigtig godt gang i økonomien herhjemme,« siger Morten Granzau Nielsen, økonomisk politisk chef i Dansk Industri, i en kommentar.

Ifølge Steen Bocian kan det pludselige fald i industritilliden hænge sammen med det seneste års svækkede dollar, der kan være med til udfordre danske virksomheders konkurrenceevne.

»Uagtet faldet i industritilliden, så er det samlede billede af konjunkturbarometrene, at det går ganske fornuftigt i dansk økonomi, og at opsvinget ser ud til at fortsætte,« siger Steen Bocian i en kommentar.

Ifølge Steen Bocian kan travlheden hos de danske virksomheder give arbejdsgiverne problemer med at få fat i de rette medarbejdere.

Juleshopping på strøget i København

»Allerede nu melder mange virksomheder om, at manglen på arbejdskraft er en produktionsbegrænsning. Med fortsat fuldt tryk på verdensøkonomien, så risikerer vi en decideret overophedning på arbejdsmarkedet,« siger Steen Bocian.

Samme melding kommer kommer fra Dansk Industri.

»Der er dog en meget reel risiko for, at mangel på arbejdskraft kan lægge en dæmper på fremgangen herhjemme. 14 pct. af servicevirksomhederne melder nu, at mangel på medarbejdere er en begrænsning for produktionen. I industrien er det 9 pct. Det er det højeste niveau, vi har set, siden krisen ramte. Og det kan bremse mulighederne for vækst i den enkelte virksomhed,« siger Morten Granzau.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen