Berlingske Business

Økonomisk forår har ramt forbrugerne

ss
Overskrift
Foto:
 

Den danske forbrugertillid var stærkere end ventet i marts. Den ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde.

De danske forbrugere kan tilsyneladende lugte forårets komme. I hvert fald var den danske forbrugertillid stærkere end ventet i marts.

Overordnet steg forbrugertilliden til 13,9 fra 9,1 måneden før, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik. Og det tog mere eller mindre fusen på økonomerne, der ifølge et estimat indsamlet af Ritzau Finans i snit havde ventet en indeksværdi på 10,0.

Nu regner flere økonomer med, at danskernes spirende humør kan få gang i væksten, hvor et skuffende privatforbrug længe har været dagsordenen.

- De danske forbrugere ser stadig mere optimistisk på de økonomiske fremtidsudsigter, konkluderer Nordea-senioranalytiker Jan Størup Nielsen og fremhæver, at det er det højeste niveau, der er målt siden januar 2006.

aa

- Baggrunden for den voksende optimistiske stemning i de danske husholdninger er et meget positivt syn på fremtidsudsigterne i vurderingen af familiens egen økonomiske situation og en meget markant forbedring i vurderingen af situationen i dansk økonomi, vurderer han.

Joachim Borg Kristensen, der er boligøkonom hos Nykredit, mener, at dagens tal kan meget vel være et varsel om, at mange danskere vil udnytte besparelsen fra de seneste ugers rentefald til at skrue op for forbruget.

- Det er positivt med tanke på, at privatforbruget udgør i omegnen af 50 pct. af bruttonationalproduktet. Vi kan derfor konstatere, at dansk økonomi fortsat har kurs mod det længe ventede opsving, skriver han i en kommentar til tallene.

Hos Nykredit forventer man, at BNP-væksten vil tiltage fra 1,0 pct. i 2014 til 1,7 pct. i 2015. Privatforbruget forventes at stige med 1,1 pct. i år, hvilket er markant mere end stigningen på 0,4 pct. i 2014.

Julegaver byttes

Danskerne har blandt andet taget de lyserøde briller på, når det gælder fremtiden på arbejdsmarkedet.

- Her er beskæftigelsen siden midten af 2013 steget med mere end 30.000 personer. Denne udvikling har med rette gjort de danske forbrugere markant mindre bange for at blive ramt af arbejdsløshed, og dermed banet vejen for en mere optimistisk vurdering af de økonomiske fremtidsudsigter, påpeger Jan Størup Nielsen.

Også i Sydbank er der forventning om, at mandagens markante fremgang i forbrugertilliden sammen med de gode vilkår for forbrugerne vil være med til at forstærke troen på en yderligere fremgang i det danske privatforbrug:

- Vi venter derfor en vækst på 2,0 pct. i privatforbruget i 2015, siger Sydbanks makroøkonom Peter Bojesen Jakobsen i en kommentar til udviklingen.

Indikatorerne for familiens situation og Danmarks økonomiske situation i dag er henholdsvis 5,7 og 20,2, hvor gennemsnittet for disse indikatorer i det seneste halve år er henholdsvis 5,2 og 13,4. Forventningerne til fremtiden peger ligeledes frem.

- Forbrugerne venter fortsat, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag, skriver Danmarks Statistik.

Indikatoren er 17,1, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 14,0. Samtidig ser forbrugerne mere positivt på udsigterne for Danmarks økonomi og forventer, at landets økonomiske situation om et år vil være markant bedre end i dag. Indikatoren er 25,6, og dermed en del højere end gennemsnittet for det seneste halve år på 17,3.

Forbrugertillid

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen