Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Økonomien stormer frem over hele kloden

566877226.jpg
Både den amerikanske økonomi og den europæiske økonomi fortsætter op. 

Både den amerikanske økonomi og den europæiske økonomi fortsætter op.

Senest har de tyske konjunktur­indikatorer sat ny rekord, den franske BNP-vækst er kommet op over to pct., og selv den italienske økonomi er i vækst. I USA fortsætter beskæftigelsen sin fremgang ikke mindst båret af en stærkt stigende privatforbrugsefterspørgsel.

Forventningerne til Trumps skatte­reform styrker den amerikanske optimisme yderligere.

I Japan er troen på fremtiden begyndt at brede sig i takt med, at deflationen er stilnet af, og i Kina stormer e-handlen frem med en sådan fart, at udenlandske investorer flokkes om de to store kinesiske internetplatforme Alibaba og Tencent. De er internationalt førende inden for e-handel og internetbetalinger, og har nu en børsværdi, som har bragt dem op blandt verdens ti mest værdi­fulde selskaber.

Når man læser IMFs forventninger til den globale vækst, er optimismen fremherskende. Hvis man tæller de lande på jordkloden, som lige nu har negativ BNP-vækst, vil man se, at antallet er på laveste niveau nogensinde. Aldrig før har så få lande været i økonomisk recession.

Den bedste nyhed – set med danske øjne – er, at Europa er i fremgang. Det betyder, at euroen, i hvert fald på den korte bane, er en værdifast valuta. Det har taget tid at få Europa på ret køl. Vi har til forskel fra amerikanerne ikke haft én, men to økonomiske kriser. Først havde vi finanskrisen i 2008, og bagefter havde vi den sydeuropæiske krise i årene 2010-2012. Det har betydet, at vi økonomisk set er kommet yderligere bagud, som det er vist i figur 1.

Capitol Hill

Europa har mistet to år og har måttet bruge pengepolitikken til det yderste for at få gang i økonomien. Ulempen er, at Europas BNP-niveau er kommet otte pct. bagefter USA i denne korte periode, mens fordelen er, at det nuværende konjunktur­forløb måske kan holde sig lidt længere i Europa, end det kan i USA. Europa har udsigt til stigende privatforbrug, stigende bilsalg, stigende husbyggeri og stigende investeringer i de næste to-tre år uden afbrydelse. Vi er inde i en helt traditionel konjunkturopgang, som styrkes af de meget lave renter, der på visse dele af obligationsmarkedet stadig er negative.

Den amerikanske økonomi er i det seneste kvartal vokset med hele tre pct. efter betydelige udsving i de forudgående kvartaler, og den økonomiske vækst er fremadrettet nok snarere omkring to pct. Arbejdsløsheden er på et lavpunkt, og derfor bliver det svært for USA at få vækstraten højere op. Der er ganske enkelt ikke arbejdskraft nok til at forøge væksten fra det nuværende niveau – uanset hvilke ønsker Trump skulle have om det.

I disse dage arbejder både Kongressen, Senatet og Trump på at blive enige om en skattereform, som kan indfri nogle af de løfter, Trump gik til valg på.

Et af dem er at sænke selskabsskatten til 20 pct. Et andet at sænke personskatterne, således at det kommer alle amerikanere til gode. Ideen fra republikansk side er, at skattelettelser vil give borgerne flere penge og samtidig forøge væksten i samfundet. Ideelt set en såkaldt win-win-situation. Om det holder ved en nærmere efterprøvning, er straks mere uklart. For det første vil en skattelettelse ikke hjælpe væksten på vej, når man allerede har fuld beskæftigelse. For det andet er skattelettelsen altovervejende til fordel for de høje indkomster – se figur 2.

Det betyder, at skattelettelsen først og fremmest forøger opsparingen og dermed investeringerne i værdipapirer og ejendomme. Vi har derfor snarere udsigt til en yderligere stigning i de finansielle formuer. For det tredje kan man jo undre sig over, at man i verdens største økonomi, som kæmper med at bevare sammenhængskraften, vil skabe endnu større økonomisk ulighed. I sommer deltog jeg i et større Stanford-symposium, hvor bl.a., Condoleezza Rice, den tidligere rådgiver for præsident Bush, holdt tale. Hun gav udtryk for det synspunkt, at økonomisk ulighed er det største problem, og at man politisk skal gøre noget ved det. Det nuværende forslag til en skattereform vil ikke løse det problem – snarere tværtimod. Skattereformen vil formentlig føre til øget import og et stigende betalingsbalanceunderskud.

237930475.jpg

På aktiemarkedet er USA ikke til at komme uden om. Næsten alle de globale teknologiselskaber, der betyder noget, er amerikanske – se figur 3 med oversigten over verdens ti mest værdifulde aktieselskaber.

Det er imponerende at følge udviklingen i Apple, Amazon, Google, Microsoft og Facebook. De fem selskaber kontrollerer mere eller mindre den globale IT-infrastruktur samt den internetbaserede kommunikation og distribution. Hvis adgangen til forbrugerne i fremtiden hovedsageligt bliver digital, er der næppe tvivl om, hvem der sidder på den mest interessante del af værdikæden – det gør de fem globale IT-giganter. De eneste alvorlige konkurrenter er de to kinesiske unicorns Alibaba og Tencent. De kontrollerer e-handel, internetbetalinger og gaming på det store kinesiske marked. Kineserne har bevidst holdt amerikanerne ude af deres store hjemmemarked. Både spilindustrien, e-handel og internetbetalinger udvikler sig eksplosivt i Kina, og derfor giver det de to kinesiske selskaber en kæmpe konkurrencefordel, at amerikanerne er holdt ude af Kina.

De nævnte top ti-selskaber er impone­rende og strategisk velpositionerede. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal købe aktierne. Meget tyder på, at deres aktieværdier i dag er så høje, at der er indregnet meget positive indtjenings­forventninger og måske også drømme­scenarier i deres aktiepriser.

I Japan har aktiemarkedet i mange år været domineret af det modsatte – nemlig en blanding af frygt og tvivl. Det ser ud til at være under forandring. Efter præsident Abe kom til magten i 2012, er den økonomiske politik ændret – og det ser ud til måske at virke. Det er endnu for tidligt at konkludere noget, men det ser unægtelig bedre ud jævnfør figur 4. I figuren er vist udviklingen i Japans BNP målt i værdi. Siden præsident Abe kom til magten og igangsatte den mest offensive pengepolitik, man nogensinde har set, er BNP målt i nominel værdi vokset med mere end ti pct. Man er kommet deflationen til livs, og der er lige nu en BNP-vækst på omkring 1,5 pct. Dette vel og mærke i et land hvor arbejdsstyrken falder med 0,5 pct. årligt.

De japanske aktier er fortsat billige. De handler til nøgletal, der er omkring en tredjedel af det, man betaler for de amerikanske tech-aktier på NASDAQ-børsen. Og japanerne er ganske godt med i den teknologiske udvikling. Eksempelvis er den japanske SoftBank-koncern storaktionær i Alibaba og samtidig en af verdens største og dygtigste ventureinvestorer. Inden for robotteknologi har Japan verdens to førende selskaber. Så måske er det japanske aktiemarked på vej tilbage.

Det er velkendt, at Kinas økonomiske vækst har ligget højt i mere end 25 år og har bragt Kina op som verdens næststørste økonomi. Det er mindre kendt, at Kina i de seneste fem år har placeret sig som storinvestor inden for solenergi, produktion af batterier og el-biler, investering i kunstig intelligens, udvikling af internetbetalingssystemer og e-handel. Kina er allerede en stormagt på disse områder, og kineserne investerer massivt i alle former for ny teknologi.

Hvis man laver en optælling af de såkaldte globale unicorns (dvs. teknologiselskaber med en markedsværdi på mere end 1 mia. USD) vil man se, at Kina ligger på andenpladsen lige efter USA med langt flere unicorns, end EU-landene kan mønstre. Inden for ren energi er billedet endnu mere markant. Her er Kina i dag verdens største investor særligt inden for solenergi – se figur 5.

Som langsigtet investor er dette endnu et argument for at investere globalt. Man bør i sin aktieportefølje sikre, at der er virksomheder, som er positioneret stærkt i USA, Kina og Japan. Europæiske aktier er for tiden blandt de billigste i verden, men de kan ikke stå alene, hvis man vil sikre sig en risikospredning, der tager højde for nogle af de klare trends, vi ser i global økonomi i disse år.

Forskiringsknibe Danskernes boliger er nu 3142 milliarder kroner

Cand.polit. Jeppe Christiansen er administrerende direktør i Maj Invest.

Han har tidligere været direktør i LD og før det direktør i Danske Bank med ansvar for blandt andet aktieområdet

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen