Berlingske Business

Økonomer: Tid til finanspolitisk stramning

aaa
Foto:

Hvis der skal spares op til en fremtidig kamp mod økonomiske kriser, så er det nu med finansloven for 2016, at finanspolitikken skal strammes. Det mener flere økonomer, før regeringen præsenterer sit udspil til næste års finanslov.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) bør stramme finanspolitikken betydeligt i 2016. Også med mere end regeringen selv har lagt op til i det seneste såkaldte »kasseeftersyn.« Det vurderer flere økonomer. De peger på, at den økonomiske fremgang herhjemme er ved at bide sig fast, og at Danmark har brug for at få et mindre underskud på de offentlige finanser, så vi ikke er i akut fare for at ryge op over de tilladte grænser for underskud, som er fastsat af EU og i den danske budgetlov.

»En strammere finanspolitik ville være godt i den nuværende konjunktursituation, hvor der er fremgang i beskæftigelsen, stigende boligpriser og udsigt til et selvbærende opsving med en vækst oppe omkring to procent i de kommende år,« siger cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen, som netop har præsenteret en ny udgave af »Økonomisk Perspektiv.« Det er en analyse af dansk økonomi, som konkluderer, at »opsvinget bider sig fast,« at »arbejdsmarkedet er på vej mod fuld beskæftigelse«, og at der er udsigt til »en pæn vækst i det private forbrug.«

Årsregnskab fra Nordea BM

Helge J. Pedersen anbefaler en stramning af finanspolitikken på mindst fem milliarder kroner, hvilket er mere, end regeringen lægger op til.

Krudtlager er brugt op

Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit er helt enig i, at finanspolitikken bør strammes efter flere år, hvor stort set hele Finansministeriets lager af økonomisk krudt er blevet brugt op.

»Det er i gode tider, at der skal skabes råderum til fremtidige finanspolitiske lempelser, og derfor bør der nu lægges større afstand til de tilladte grænser for offentlige underskud,« siger Tore Stramer.

Samme melding kommer fra Peter Bojsen Jakobsen, der er makroøkonom i Sydbank.

»Det ville være fornuftigt at stramme finanspolitikken med i hvert fald fire til fem milliarder kroner, så de offentlige underskud blev mindre,« siger han.

Regeringen venter et underskud på de offentlige finanser på 2,8 procent af bruttonationalproduktet, eller så meget som 57 milliarder kroner næste år. Det er uhyre tæt på den tilladte grænse for underskud på 3,0 procent. Det såkaldte strukturelle underskud, der er det faktiske underskud renset for særlige forhold og økonomiens løbende op- og nedture, vil regeringen køre helt op til de 0,5 procent af BNP, som den danske budgetlov tillader.

»Men også her ville det være godt med lidt mere luft, hvorfor en stramning af finanspolitikken er på sin plads,« siger Tore Stramer.

Meget konjunkturfølsomt

Regeringen vil blandt andet stramme finanspolitikken en smule ved at dæmpe de offentlige investeringer, som steg meget kraftigt i 2014. Men det offentlige forbrug, der især går til løn til de 800.000 offentligt ansatte, vil regeringen også kun lade stige med 0,1 procent til næste år, efter en stigning på 1,4 procent i år.

De offentlige finanser er uhyre følsomme over for udsving i konjunkturerne, så der skal ikke ret meget til, før der kommer langt større underskud end ventet. Prisen på olie og afkastet på aktier og obligationer er noget af det, som påvirker de offentlige finanser ganske meget år efter år, fordi staten har store indtægter fra Nordsøen og den særlig PAL-skat på afkast på danskernes store pensionsformuer. Men ellers er det udviklingen i arbejdsløsheden og det private forbrug, der påvirker den offentlige saldo på betydelig vis.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen