Berlingske Business

Økonomer efterlyser vækstpakke

Whitta
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen taler med pressen ved offentliggørelsen af vismandsrapporten torsdag d. 1 november 2012 i København.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2012) Foto:

Dansk økonomi skrumpede i størrelse i 2012, og i år bliver væksten kun i bedste fald svagt positiv. Derfor efterlyser flere økonomer nu en stimulanspakke, som får hjulene til at snurre hurtigere herhjemme.

Dansk økonomi snegler sig af sted og burde stimuleres med en ny vækstpakke, vurderer flere økonomer. Danmark skal dog i år leve op til den henstilling, vi har fået fra EU, om at bringe de store offentlige underskud ned, så det er først med virkning fra 2014, at der bør sættes en ny stimulanspakke i søen, som skaber flere job og større velstand.

Professor på Københavns Universitet og overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen siger, at det allerede nu bør overvejes, hvor lempelig finanspolitikken fra 2014 og frem bør være med henblik på at holde hånden under aktiviteten i dansk økonomi.

Han peger således på, at det til næste år igen er muligt at lempe finanspolitikken, uden at komme i konflikt med henstillingen fra EU om at bringe de aktuelle underskud ned.

»Dermed forligger der en ny situation i forhold til i år, hvor regeringen er presset til at føre en stram finanspolitik for at leve op til henstillingen fra EU,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

På kistebunden

»Det kan tilmed også godt være, at vi bliver glade for at have gemt nogle af mulighederne for at stimulere økonomien til 2014, hvor aktiviteten også risikerer at blive svag. Samtidig begynder tilbagetrækningsreformen, der hæver aldersgrænsen for efterløn og folkepension, også at virke ved indgangen til 2014. Det vil øge arbejdsstyrken, hvilket også kan være et argument for, at finanspolitikken til den tid bør være relativt lempelig,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Ses der alene på den fortsatte stilstand i dansk økonomi, så er den planlagte finanspolitiske opstramning i år ikke særlig hensigtsmæssig, fastslår vismanden.

»Men vi er nødt til at overholde henstillingen fra EU om at bringe vores underskud ned. Den skal man ikke begynde at lege med. Tilliden til, at vi overholder denne henstilling, og holder vores underskud nede, er med til at sikre en lav rente herhjemme, og denne lave rente er med til at holde en hånd under økonomien.«

Når Danmark til næste år slipper ud af henstillingen fra EU, skal Danmark igen overholde de normale krav til underskud. Det vil sige, at der ikke må være et underskud som er større end tre procent af BNP og et strukturelt underskud på mere end 0,5 procent af BNP. Samtidig må gælden ikke være højere end 60 procent af BNP.

Dermed bliver der plads til at lempe finanspolitikken igen, fordi underskuddene ser ud til at blive mindre end dette. Regeringen venter eksempelvis et underskud på 2,5 procent af BNP til næste år, og vismændene venter kun et underskud på 1,4 procent af BNP og et strukturelt underskud på 0,3 procent af BNP.

AE efterlyser hurtig reaktion

Chefkonsulent Frederik I. Pedersen fra AE-Rådet har den opfattelse, at finanspolitikken bør lempes lige så snart det bliver muligt.

»Erfaringerne fra de senere år taler tilmed for, at stimulansen bør planlægges i god tid. Derfor kan man lige så godt komme i gang med nu, hvis vi skal være sikre på effekten i 2014.«

Frederik I. Pedersen tilføjer dog, at der kan komme en pæn effekt på vækst og beskæftigelse, hvis kommuner, regioner og stat bruger de penge, der er afsat i år til offentligt forbrug.

Hos CEPOS vurderer Mads Lundby Hansen også, at der er brug for en vækstpakke.

»Det offentlige forbrug steg i 2012 med otte milliarder kroner mindre end planlagt. Disse otte milliarder kroner burde bruges på at sætte skatten på selskaber ned og fjerne en række af de energiafgifter, som virksomhederne betaler. Men afgiften på de varer, som er mest følsomme over for grænsehandel, bør også fjernes,« siger Mads Lundby Hansen.

Professor ved Aarhus Universitet og tidligere vismand Nina Smith vurderer, at Danmark står sig bedst ved at holde fast i en langsigtet finanspolitik.

»Men på kort sigt kan man med fordel lempe på kommunernes anlægsloft. Kommunerne har sparet op sidste år, og der er mulighed for at lade dem øge investeringerne og dermed bidrage mere til væksten,« siger Nina Smith.

»Men,« tilføjer hun, »øges det offentlige underskud markant, er der fare for, at vores status som sikker havn kommer i fare, og renten stiger.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen