Berlingske Business

Øget risiko for græsk euroexit

18BUSGREECE.jpg

Eurodrama. Et drama af de helt store udspiller sig igen om Grækenland. Dramaet handler om 240 milliarder euro, eller 1.800 mia. kr. Grækenland vil have alle disse penge på mere lempelige vilkår, end de øvrige eurolande vil gå med til. Nås der ikke til enighed i næste uge, kan det ende med en græsk statsbankerot.

Risikoen for, at Grækenland træder ud af samarbejdet om euroen er øget, efter forhandlingerne mellem EU og Grækenland er strandet under stor dramatik.

Eurogruppens udspil til en aftale, der skal få den græske økonomi på ret kurs, har grækerne kaldt for »absurd«. Dermed har de presset sig selv op i et hjørne, som kan blive vanskeligt at komme væk fra igen.

Af samme grund vurderer den tyske storbank Commerzbank, at sandsynligheden for, at Grækenland helt må forlade eurosamarbejdet, er øget fra 25 til 50 procent.

De finansielle markeder tager endnu situationen forholdsvis roligt. Euroen steg eksempelvis over for dollaren i går, hvilket er et tegn på, at der ventes en løsning på den økonomiske pine i Grækenland inden længe. De græske renter er steget lidt på det seneste, men slet ikke i en sådan grad, at de begynder at tage forskud på en eventuel græsk statsbankerot eller udtræden af euroklubben.

»Men der er en stigende risiko for, at Grækenland vil forlade eurosamarbejde. Det mest sandsynlige er dog fortsat, at der findes en løsning i sidste øjeblik,« siger cheføkonom Mikkel Høegh fra Tænketanken Europa.

Chefstrateg Frank Øland fra Danske Bank vurderer også, at sandsynligheden for, at Grækenland forlader euroen er lille, men dog lidt større end før.

»Der er en masse kanter, som skal slibes af. Så sandsynligvis kommer der først en aftale sent fredag eller i løbet af weekenden,« siger han.

Fare på færde

Forbundskansler Werner Faymann fra Østrig sagde i går, at risikoen for, at Grækenland træder ud af euroen, er »undervurderet«, og at det kan få »uforudsigelige konsekvenser«. Den britiske finansminister George Osborne udtalte på tilsvarende vis, at det vil få »alvorlige konsekvenser for den økonomiske og finansielle stabilitet«, hvis der ikke kommer en aftale.

Den nuværende aftale mellem Grækenland og den såkaldte trojka udløber i slutningen af februar. Trojkaen består af repræsentanter fra Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).

Grækenland har modtaget to hjælpepakker på i alt 240 milliarder euro, eller lige så meget som 160.000 kroner per indbygger. Det økonomisk udpinte land i Sydeuropa skal dog opfylde en række betingelser for at få de mange penge udbetalt i rater, og trojkaen skal inden udgangen af februar vurdere, om aftalerne overholdes og fortsætter efter planen.

Kravene til Grækenland er ganske barske og indebærer blandt andet færre offentligt ansatte, lavere pensioner, privatiseringer, skattestigninger, en bedre skatteopkrævning, mindre korruption og en del andet. Overholdes aftalen ikke, så stopper betalingerne, og så vil Grækenland stå med en tom pengekasse og ende i en form for statsbankerot.

»Sker det, så må de træde ud af euroen. De kan ikke gå statsbankerot og blive i euroen. Det er mod alle regler,« siger Mikkel Høegh.

»Men,« tilføjer han, »der ikke er nogen, som har interesse i, at Grækenland skal ud af euroen. Så det hele ender formentlig med en slags kompromis i sidste øjeblik, som måske godt kan blive en midlertidig løsning, der bliver kaldt for en bro eller noget helt andet.«

Vild pengeflugt

Tusindvis af grækere har på det sidste trukket sparepenge ud af bankerne, fordi de frygter, at deres nuværende euro erstattes af nye græske drachmer, som rasler ned i kurs. Mange rige familier i Grækenland har også flyttet store formuer til andre lande og eksempelvis købt boliger i London eller feriehuse på den sydfranske Riviera.

Kapitalflugten fra de græske banker er så voldsom, at de om 14 uger ikke længere har likviditet til sikkerhedsstillelse for nye lån, viser beregninger fra finanshuset JP Morgan. Dermed kan en masse udlån til erhverv og private gå i stå, hvilket af sig selv kan udløse en økonomisk nedtur, idet mange aktiviteter så skal udsættes eller standses helt.

Den nye græske regering med premierminister Alexis Tsipras i spidsen har hårdnakket afvist at forlænge den gældende aftale og krævet en genforhandling af hele redningspakken. På den anden side står især Tyskland, som insisterer på, at Grækenland skal opfylde alle betingelserne i aftalen. Eurogruppens chef, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, har sagt, at næste skridt nu må komme fra Grækenland. Den græske finansminister Yanis Varoufakis har sagt, at de er klar til at forlænge de nuværende hjælpepakker – bare det sker på de rette betingelser.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen