Berlingske Business

OECD: Regeringen svigter hovedstaden

OECD opfordrer regeringen til at lave en strategi for hovedstaden. Ritt Bjerregaard (S) kræver national handlingsplan.

København og resten af hovedstadsregionen halter markant efter mange af de europæiske storbyer, som Danmarks hovedstad konstant konkurrerer med. Det fremgår af en omfattende analyse af hovedstadens aktuelle, internationale position, som den anerkendte økonomiske organisation OECD fremlægger i dag. Både når det gælder økonomisk vækst, tiltrækning af veluddannet arbejdskraft samt forskning og innovation, går det i hovedstadsregionen dårligere og langsommere end i f.eks. Stockholm, Oslo og Helsinki.

- De seneste års beskedne vækst hænger som mørke skyer over hovedstadens økonomiske fremtidsmuligheder, lyder den opsigtsvækkende konklusion fra OECDs topøkonomer, der i klare vendinger opfordrer regeringen til at lave en samlet plan for hovedstadens fremtidige udvikling.

- Det er vigtigt for København, at alle styringsniveauer – ikke mindst regeringen, men også regionen og det kommunale niveau – laver et samlet program. Der bør laves en plan for, hvad man vil gøre med København i fremtiden, siger Olaf Merk, økonomisk rådgiver hos OECD i Paris. Ifølge OECD bør regeringen satse mere målrettet på uddannelse, markant forbedring af infrastrukturen, øge antallet af boliger og styrke integrationen. Derudover skal både regeringen, Region Hovedstaden og kommunerne gå sammen om en strategi for, hvordan virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan blive bedre til i fællesskab at udvikle ny viden, så København bliver mere attraktiv for både virksomheder og borgere.

Forkert kurs

Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) erkender, at København er på forkert kurs, og hun kræver nu, at regeringstoppen sætter sig i spidsen for en national handlingsplan for hovedstadsområdet. »Den plan for væksten, som OECD efterlyser, passer rigtig godt ind i den debat, vi har for tiden om krisepakker. En strategi for hovedstaden kan være en del af en større vækstpakke,« siger overborgmesteren.

Ritt Bjerregaard understreger, at vækst i København betyder vækst i hele landet. Når der skabes 100 nye job i hovedstadsområdet, skaber det indirekte 20 nye job et andet sted i landet, mens der kun kommer syv nye job i hovedstadensregionen for hver 100 job i resten af landet, konkluderer OECD. Når politikerne alligevel ikke har haft så meget fokus på hovedstaden, kan det ifølge Peter Maskell, professor på CBS, skyldes, at man fra politisk side har svært ved at investere i København uden at kompensere resten af landet. Men det er langt fra nok at investere i kulturelle fyrtårne som Skuespilhuset og DR-Byen, mener han.

- Man bliver nødt til også at lave politiske ændringer og investeringer, der giver erhvervslivet bedre vilkår og gør det muligt for dem at matche de lande, vi konkurrerer med. Man må f.eks. gøre det lettere at få internationale partnere og udvikle ny viden, siger Peter Maskell, der også har været rådgiver for OECD i forbindelse med rapporten.

Venstre afviser

Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen afviser kritikken fra OECD. Regeringen har igangsat en række initiativer, der vil sikre Danmarks og hovedstadsområdets konkurrenceevne i fremtiden, mener han: »Vi har Danmarks-historiens største trafikplan på vej, som handler om mobilitet. Vi har de største investeringer på uddannelsessiden, hvor universiteter, forskning og innovation er højt prioriteret. Og snart kommer skattekommissionen, som bl.a. skal gøre det attraktivt at gøre en ekstra indsats.«

OECD rejser også en kraftig kritik af strukturreformen i 2007 med sammenlægningen af amter og kommuner.

- De positive effekter, man har set i resten af landet, er næsten udeblevet i København. Problemet med, hvordan man styrer og koordinerer et hovedstadsområde som København, er stadig ikke løst, siger Olaf Merk fra OECD.

Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) er enig i, at der er behov for en strategi for hovedstadsområdet. Hun efterlyser større politisk indflydelse til regionspolitikerne: - Problemet er, at vi kun kan lave ord. Vi kan ikke træffe beslutninger på nogle af de helt centrale områder, herunder infrastruktur som højhastighedstog og letbane.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen