Berlingske Business

OECD frygter et ujævnt og tøvende opsving

20BUSBrazilX.jpg
OECD forudser en smule lavere vækst end skønnet i foråret. Årsagen er primært, at udsigterne ikke er helt så lyse som tidligere for mange udviklingsøkonomier som eksempelvis Indien og her i Brasilien, der også er kendt verden over for dets Havana-klip-klapper. Foto: Miguel Schincariol/AFP

Meget kan køre det igangværende spæde opsving af sporet, lyder det advarende fra OECD, som dog venter lidt bedre tider i de kommende år.

Bedre tider med flere job og stigende indkomster er på vej i de fleste 34 rige OECD-lande. Men fremgangen vil gå langsomt og der kan godt komme nye nedture og ustabilitet undervejs.

Selv om det nu er mere end fem år siden, at den amerikanske finansbank Lehman Brothers kollapsede, og stribevis af lande røg ud i den største nedtur i nyere tid, er den spirende økonomiske fremgang fortsat yderst skrøbelig.

Det er den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, der slår dette fast i den halvårlige Economic Outlook, der blev offentliggjort tirsdag i Paris.

Den forudser en lidt lavere vækst i verdensøkonomien end skønnet i foråret. Det skyldes især, at udsigterne ikke er helt så lyse som tidligere for mange udviklingsøkonomier som eksempelvis Brasilien og Indien.

»De fleste emerging markets har en række underliggende problemer, og kan derfor ikke fortsætte med at vokse som hidtil,« siger Pier Carlo Padoan, der er OECDs cheføkonom.

OECD ser flere trusler forude, der kan skade den globale økonomi. Til dem hører blandt andet de politiske stridigheder i USA om at få hævet gældsloftet i begyndelsen af næste år.

Danskernes privatforbrug er nedadgående.

Men også den forestående nedtrapning af de meget store opkøb af obligationer, som den amerikanske centralbank, Federal Reserve, for tiden gennemfører, er et farligt spil. Federal Reserve køber obligationer op for 85 milliarder dollar om måneden for at pumpe penge ud i amerikansk økonomi og skabe flere job. Men en nedtrapning af opkøbene nærmer sig, hvilket kan skabe stor uro, lyder det advarende fra OECD.

»Tilbagerulningen fra den meget ekspansive pengepolitik i USA vil blive en stor udfordring. Men det bliver også en udfordring at undgå en ny opblussen af gældskrisen i euroområdet og få Japan til at leve op til sine mål om at få mere vækst og lavere underskud på de offentlige finanser,« lyder det fra OECDs generalsekretær, Angel Gurría.

OECD peger også med bekymring på, at verdenshandlen, der er en yderst vigtig kilde til vækst, vokser langsommere end før. Det gør erhvervslivets investeringer i andre lande også, og især i Europa er det også et alvorligt problem, at arbejdsløsheden er tårnhøj og først ventes at falde til under 12 procent af arbejdsstyrken helt fremme ved udgangen af 2015.

20BUSOECD-OUTLOOK-GURRIA.jpg

Den Europæiske Centralbank (ECB) får ros for at have sænket renten til nu 0,25 procent, men OECD peger på, at det kan blive nødvendigt at gøre endnu mere og også opkøbe obligationer, sådan som det sker i USA, hvis inflationen fortsætter nedad, og faren for deflation øges.

»Pengepolitikken kan godt være endnu mere ekspansiv i Europa. Vi ser en risiko for, at der kommer deflation i Europa,« siger Pier Carlo Padoan.

Han peger også på behovet for at få de europæiske bankerne styrket økonomisk, så de igen kan låne flere penge ud, ligesom OECD gerne ser den planlagt bankunion gennemført.

Væksten i de 34 OECD-lande skønnes at stige fra 1,2 procent i år til 2,3 procent næste år og yderligere til 2,7 procent i 2015. Den samlede verdensøkonomi, tror OECD, vil opleve en vækst på 2,7 procent i år og 3,6 procent til næste år, hvilket er lidt mindre end de skønnede i maj. Det er også en meget moderat fremgang, hvis der ses på, hvor meget verdensøkonomen tidligere er vokset efter store nedture, fremhæver OECD.

»Væksten har været jævn og tøvende lige siden krisen satte ind, men endnu mere skuffende har væksten i antallet af nye job været,« lyder det fra OECD-økonomerne i Paris.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen