Berlingske Business

Obama klar til stor klimareform

Obama klar til stor klimareform - 1
USAs kommende præsident, Barck Obama, vil placere energi- og klimapolitik øverst i den store økonomiske genopretningsplan. Foto:

Barack Obama bekræfter, at klima og energi bliver centrale elementer i hans redningsplan for USAs økonomi. Vestas noterer med tilfredshed, at Obama vil fordoble den vedvarende energi på bare tre år.

BRUXELLES: Barack Obamas satsning på grøn energi og teknologi var ikke bare varm luft fra en hård valgkamp.

Tværtimod mener USAs kommende præsident det dybt alvorligt, når han siger, at han vil placere energi- og klimapolitik helt i top i den store økonomiske genopretningsplan, som er hans altoverskyggende politiske prioritet.

Obama sagde i sin tale i Virginia onsdag, at 75 pct. af alle offentlige bygninger og to millioner amerikanske hjem skal isoleres og på anden vis energirenoveres.

Det vil i sig selv føre til skabelsen af flere hundredtusinder af arbejdspladser og til energibesparelser i multimilliardklassen i forhold til importeret energi.

Men ud over energibesparelserne vil Obama også ad lovgivningens vej sikre, at den vedvarende energi – primært sol og vind – kommer til at spille en markant større rolle i den amerikanske energiforsyning.

Således skal den vedvarende energi ifølge Obama fordobles på bare tre år. Til sammenligning har EU-landene netop besluttet at tredoble deres andel af vedvarende energi inden 2020.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) hilser Obamas tale velkommen.

»Når han betoner sammenhængen mellem klima, energi og økonomi så kraftigt på et tidspunkt, hvor USA befinder sig i en krise, som vi dårligt kan forestille os dybden af, ja så må man konstatere, at han mener det alvorligt,« siger Connie Hedegaard til Berlingske Business.

Stærkt politisk signal
Hos den danske vindmølleproducent Vestas ser Peter C. Brun, senior vicepresident med ansvar for regeringsrelationer, talen som et »meget stærkt politisk signal«.

Brun forudser, at Barack Obamas politiske initiativer vil betyde større lovgivningsmæssig stabilitet og dermed mindre risiko i en tid, der er præget af en »dyb finansiel krise«.

Og det lover godt for Vestas’ store satsning på det amerikanske marked, hvilket blandt ses ved beslutningen om at bygge tre nye fabrikker ved siden af en eksisterende Vestas-fabrik i delstaten Colorado.

Ifølge Peter C. Brun er de grønne elementer i den økonomiske redningsplan blot de første af i alt tre store politiske initiativer fra Barack Obama, som i løbet af det kommende år vil bringe USA på en helt ny klimapolitisk kurs. Efter den såkaldte »stimulus-pakke« ventes et egentligt energipolitisk udspil – altså herunder med lovgivning om vedvarende energi.

Og til efteråret ventes et egentlig klimapolitisk udspil, som har til formål at sikre de reduktioner i drivhusgasser, som anses for at være skyld i global opvarmning med deraf følgende naturkatastrofer.

Troværdige rammer
Mens Barack Obama talte om genopretning og grøn energi, blev de samme emner debatteret ved en offentlig høring i energiudvalget i Kongressen i Washington.

Her sagde eksempelvis John Doerr, der er en af USAs førende venture-kapitalister, at der er brug for, at politikerne i Washington udstikker troværdige rammer for udviklingen af konkurrenceevnen i den amerikanske energi- og såkaldte »greentech«-sektor.

»Den grønne økonomi er formentlig den største forretningsmulighed i det 21. århundrede. Det er alle markeders moder,« sagde John Doerr, der har investeret store dele af sin IT-formue i grønne start-ups.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen