Berlingske Business

Obama i offensiv for investeringer

Han har besteget stejle bjerge før, og i går begyndte han turen op ad endnu et: Opgaven er denne gang at overbevise USAs skatteydere og det bredest mulige politiske flertal om, at en stimuleringspakke til 775 mia. lånte dollar er en rigtig god ide.

Det kan blive dyrt – men gør vi ikke noget, bliver det endnu dyrere.

Argumentet har allerede været i brug hos Bush-regeringen, og i går var det også et centralt element, da Barack Obama gik i offensiven for sin plan om at investere 775 mia. dollar i at genrejse USAs økonomi.

På George Mason-universitetet i Virginia leverede Obama en brandtale for planen om en storstilet stimuleringspakke og tegnede et skræmmende billede af, hvad der vil ske, hvis Kongressen ikke handler og handler hurtigt. Obama talte om et to-cifret arbejdsløshedtal, om tab af velstand og tillid til USAs formåen. Og om en dyb recession der kan komme til at vare ved »i årevis«:

»Vor nation kan miste den konkurrencefordel, som har været grundlaget for vores styrke og position i verden,« sagde Obama: »Kort sagt kan en dårlig situation blive dramatisk værre.«

Arbejdsplan
Han løftede også lidt mere af sløret for, hvordan de mange milliarder skal sættes i arbejde. Planen, der har fået navnet »American Recovery and Investment Plan«, indeholder blandt andet forslag om at: Fordoble produktionen af alternativ energi på tre år. Modernisere godt 75 pct. af regeringens bygninger og sænke energiforbruget i over to mio. amerikanske hjem. Sikre at alle sundhedsjournaler bliver elektroniske i løbet af fem år. Renovere klasseværelser, laboratorier og biblioteker på skoler og uddannelser. Udbrede hurtigt internet og investere i forskning. Give skattelettelser til 95 pct. af amerikanerne. Støtte trængte stater og investere i broer, veje og andre infrastruktur-projekter. Hjælpe boligejere til at undgå tvangsauktion. Reformere lovgivning og opsyn med finanssektoren.

Obama, der om 11 dage kan kalde sig præsident, forsøgte også at tage luften ud af den værste skepsis og kritik. Han gentog sin advarsel om, at det kommer til at tage tid at få økonomien på fode igen. Lovede at skatteydernes dollar ikke bliver spildt på særinteresser og nytteløse projekter.

»Planen vil ikke bare kaste penge efter vores problemer. Vi vil investere i det, der virker,« sagde Obama, der forsøger at forvandle billedet af en hastig redningsaktion mod årtiers krise til en vision om fremsynede investeringer i et helt nyt samfund.

Klar til ny debat
Dermed er bolden givet op til endnu en heftig politisk og ideologisk debat om statsstøtte og regeringens indgriben i økonomien. Mens tilhængerne formentlig fandt ny medvind i Obamas tale, så har også skeptikerne og modstanderne af nye offentlige redningspakker samlet skyts i denne uge. Ifølge en ny vurdering fra Kongressens budgetkontor kan USAs budgetunderskud i 2009 sætte ny rekord og nå op i nærheden af svimlende 1.200 mia. dollar. Det vil i så fald være en tredobling af underskuddet i 2008 – og det vel at mærke før prisen på Obamas pakke er talt med.

Samtidig rapporterede avisen New York Times i går, at Kina – den pt. største investor i amerikanske statsobligationer – er ved at miste appetitten på at finansiere USAs gæld. En faktor, der kan give skeptikerne endnu flere panderynker ved tanken om USAs hastigt voksende underskud.

Obama og hans rådgivere stilede oprindelig efter at have redningspakken på præsidentens bord og klar til underskrift ved Obamas tiltræden 20. januar. Men forvetningerne om, hvornår den realistisk set kan være vedtaget, lyder nu på tidligst midt i februar.

Obama bad i aftes Kongressen om at »arbejde med mig og mit team dag og nat, i weekenderne om nødvendigt for at få planen vedtaget i løbet af de næste uger«. Men der er langt endnu til toppen af bjerget, og Barack Obamas charmeoffensiv er formentlig kun lige begyndt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen