Berlingske Business

Obama giver danske virksomheder nye muligheder

Obama giver danske virksomheder nye muligheder - 1

Ny amerikansk præsident er lig med nye muligheder. Også for en række danske virksomheder.

Når Barack Obama senere i dag bliver taget i ed som USAs 44. præsident, er der grund til at kippe med det amerikanske flag hos de danske virksomheder, som har fokus på det amerikanske marked. Det mener både Danmarks Eksportråd og Dansk Industri.

- Et præsidentskifte i USA har altid stor betydning for USA’s økonomiske udvikling og dermed også for verdensøkonomien og for danske virksomheder. Med finanskrisen og den samfundsøkonomiske krise, der følger i kølvandet, har præsidentskiftet i USA derfor utroligt stor betydning, siger cheføkonom i Danmarks Eksportråd, Jacob Warburg.

Overordnet set vurderer både Eksportrådet og Dansk Industri, at Obama som præsident indtil videre er en gevinst for de danske virksomheder, der enten er på eller har planer om at rykke ind på det amerikanske marked.

Det skyldes ikke kun, at Obama har vist handlekraft ved at præsentere en hjælpepakke på op mod 800 milliarder dollar, som ventes vedtaget i løbet af få uger. Uanset præsidentens navn og partifarve, havde hjælpepakken været nødvendig.

- I den nuværende situation er der stor enighed blandt de amerikanske politikere om at føre en ekspansiv finanspolitik, så hjælpepakken var kommet uanset hvem, der sidder i det Hvide Hus. Men USA er verdens største økonomi, og økonomien måske svinder et par procent, så er der stadig de 98 pct. tilbage. Derfor er USA stadig interessant for danske virksomheder, siger cheføkonom i Dansk Industri, Klaus Rasmussen.

Tiden er moden til at satse på USA

Omstillingsdygtig

Jacob Warburg fra Eksportrådet fremhæver samtidig, at USA’s økonomi er en af mest omstillingsdygtige økonomier i verden. Det er nemt at flytte ressourcer mellem brancher og geografisk. Det betyder, at økonomiske tiltag fra politisk hold forholdsvis hurtigt vil kunne få effekt. Derfor er det vigtigt, at Obama allerede har vist handlekraft, inden han bliver indsat som præsident.

Barack Obamas valg af rådgivere er også vigtig.

- Obama har valgt nogle af de dygtigste økonomer til at rådgive sig. Vi har en meget positiv vurdering af dem, og det betyder, at Obama står godt rustet til at løfte de store udfordringer, han står over for, siger Jacob Warburg.

Jacob Warburg forventer, at den amerikanske økonomi kommer tilbage i stærk form igen i løbet af et par år.

- Men det bliver andre sektorer, der kommer i fokus, og det vil danske virksomheder også kunne mærke. For eksempel vil det vare længe for bolig- og kontorbyggeriet igen kommer i omdrejninger. Det mærke de danske møbelvirksomheder, som har haft en stor eksport til USA, siger Jacob Warburg.

Til gengæld åbner der sig nye muligheder i blandt andet energisektoren, som Obama har stor fokus på.

Skærpet konkurrence

Både Dansk Industri og Eksportrådet advarer danske virksomheder om at sætte planer for ekspansion eller etablering i USA på hold på grund af finanskrisen.

- Der er ingen tvivl om, at konkurrence bliver skærpet på det amerikanske marked i den kommende tid. Men har man som virksomhed har produktet og den økonomiske mulighed for det, så er USA stadig et meget attraktivt marked. Det nytter ikke bare at sidde på hænderne og vente på at økonomien vender. Derimod bør man udnytte muligheden for at bide sig fast i en markedsandel, så man er klar, når det igen begynder at gå godt i USA, lyder rådet fra Jacob Warburg.

Det, danske virksomheder bør frygte mest, med Barack Obama ved roret, er ifølge Dansk Industri og Eksportrådet, at han forfalder til protektionisme, sådan som der har været antydninger af under valgkampen.

- Øget protektionisme fra et stort land som USA, har langt større betydning for danske virksomheder, end hjælpepakker. Skal verdensøkonomien op i gear igen, er det helt afgørende at have USA med, siger Klaus Rasmussen fra Dansk Industri.

Tiden er moden til at satse på USA

Her er en oversigt over de hold af minstre og ledende embedsmænd, som skal hjælpe Barack Obama gennem finanskrisen

Her er en oversigt over de største danske virksomheder i USA

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen