Berlingske Business

Nykredit smækker kassen i for minusrente

nykredit
Foto:

Landets største realkreditselskab lukker for de korte flekslån på de dage, renten er under nul. Samtidig efterlyser Nykredit-koncernen en fælles strategi for at håndtere minusrenter.

Renten på både F1- og F2-lån danser limbo med nul. Men mange boligejere kan godt skyde en hvid pil efter lån, hvor renten er negativ, så de får penge for at låne penge. Landets største realkreditkoncern Nykredit/Totalkredit oplyser, at betingelserne for flekslån indeholder en bestemmelse om, at lånene ikke udbetales, hvis renten er negativ.

Men realkreditkæmpen lægger ikke skjul på, at den er rådvild i den nye situation med negative renter og efterlyser en samlet løsning for hele realkreditsektoren.

»Håndteringen af negative renter er et spørgsmål om grundlæggende principper i realkreditten. Det overordnede spørgsmål er, om man som låntager kan få penge for at låne. Og hvad det i givet fald vil betyde for mulighederne for at tiltrække investorer. Vi mener, at det er nødvendigt med en samlet model for dette på tværs af alle lånetyper,« skriver Sune Worm Mortensen, område-direktør i Nykredit.

Han spørger blandt andet, hvordan negative renter håndteres skattemæssigt.

nationalbanken

Forskel i betingelser

Men en samlet brancheløsning kan være i strid med konkurrencereglerne, påpeger direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen. Og i modsætning til Nykredit udbetaler landets næststørste realkreditselskab Realkredit Danmark (RD) også flekslån med en negativ rente. Dermed er der forskel i lånebetingelserne i de to største og dominerende realkreditselskaber.

»Vi kan godt udbetale lånene, men det ændrer ikke på, at det er en god idé med de nuværende lave renter at sikre sin rente i længere tid. Man skal passe på med at stirre sig blind på en rente på kortrenteprodukterne omkring nul. Der er lige nu et historisk vindue til at sikre sig en lav, fast rente,« siger Carsten Nøddebo.

Han mener i øvrigt, at det er op til det enkelte realkreditinstitut selv at konstruere sine låneprodukter.

»Men jeg synes, det er en lidt vanskelig situation, og jeg vil ikke udelukke, at vi kan komme i en situation, hvor vi ikke kan gøre det (udbetale lån med negativ rente, red.),« siger han.

De første lån med negativ rente er udbetalt til et lille antal kunder, men det betyder ikke, at låntageren får penge for at låne penge. Den negative rente modregnes i det løbende gebyr på et realkreditlån, den såkaldte bidragssats.

kbh

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen