Berlingske Business

Nye tal: Over 20 lande i OECD beskatter lavtlønnede hårdere end i Danmark

Marignalskat
Skatten på den sidst tjente krone er betdeligt højere i Frankrig end i Danmark, viser tal fra OECD. Foto: Lars Møller Foto:

For danskere med lav- og mellemindkomster har 15 år med reformer banket skatten på den sidsttjente krone i bund blandt OECD-landene. For de højtlønnede ser det ikke så pænt ud, viser nye tal.

Hvis du mener, at skatten i Danmark flår lidt for meget i din lønseddel, er det måske ikke helt rigtigt. Næsten 15 år med seks forskellige skattereformer har banket skatten på den sidsttjente krone langt ned for lav- og mellemindkomsterne i Danmark målt i forhold til de andre lande i OECD. Mere præcist er den danske marginalskat helt nede på en 22. plads i OECD for både lav- og mellemindkomsterne. Og der er langt op til toppen.

Her i landet er marginalskatten på 39,7 pct. for en dansker, der tjener 277.000 kr. om året. De vil sige de laveste indkomster. Franskmændene er hårdest ramt med en marginalskat på næsten 70 pct. for de laveste løntrin.

Det viser beregninger, som den liberale tænketank Cepos har lavet på baggrund af en helt ny rapport fra de rige landes samarbejdsorgan OECD. For de høje indkomster ser det knap så godt ud. Her ligger vi på en ottende plads med noget kortere til toppen på grund af topskatten.

Størrelsen af marginalskatten er vigtigt for, om det kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Og trods placeringen langt nede på listen mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen, at de laveste og mellemindkomsterne har for få incitamenter til at arbejde mere.

Han påpeger, at hvis man også indregner de høje danske afgifter og ser på den sammensatte marginalskat, er den på 55,5 pct. og 57,3 pct. for henholdsvis lav- og mellemindkomsterne her i landet.

»Marginalskatten før afgiftsbetaling er ikke særlig høj for lav- og mellemindkomster i Danmark. Men man bør indregne afgifter og hvis man gør det, lander marginalskatten over 50 pct. for lav- og mellemindkomsterne. Og hvis man betaler mere end halvdelen til det offentlige, hæmmer det tilskyndelsen til eksempelvis at påtage sig overarbejde,« siger Mads Lundby Hansen, der fremhæver, at tyskerne som en af landene i OECD følger et helt andet mønster end det danske. De højstlønnede har den suverænt laveste marginalskat, mens de lav- og mellemindkomsterne har den højeste.

»Set fra mit perspektiv vil det - med det råderum vi har herhjemme - være meget nemt og komfortabelt af få sænket marginalskatten for de højstlønnede også. En fjernelse af topskatten vil reducere marginalskatten til 42 pct. og provenutabet vil være på 9 mia. kr. Det er kun en omkring en tredjedel af det råderum, der er frem mod 2025,« siger Mads Lundby Hansen.

Her beskatter vi hårdt

De mange skattereformer herhjemme har alle haft fokus på at få lettet indkomstskatten. Det har blandt andet drejet sig om indførsel og forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, afskaffelse af mellemskatten samt forhøjelse af grænsen for, hvornår man betaler topskat.

OECD laver rapporten en gang om året, og Cepos fremhæver, at i 2016 havde vi den 9. højeste marginalskat for høje indkomster. I 2017 ligger vi nr. 8, fordi Slovenien har sænket deres øverste marginalskat.

Dansk Industri, DI, er enig med Cepos i, at det er vigtigt, at regeringen fortsat arbejder på at få skatten på arbejde længere ned.

»I Danmark har vi brug for et højt skattetryk til at finansiere vores store offentlige sektor. Men høje skatter har også en samfundsmæssig pris – især høj skat på arbejde. Hele vores samfund er jo grundlagt på, at folk arbejder. Derfor bør vi belønne arbejde mest muligt. Og det er da også den vej Danmark skattepolitisk har bevæget sig de seneste årtier, men vi er ikke i mål,« siger direktør i DI, Kent Damsgaard, der fremhæver, at når det gælder beskatning af de højtlønnede, er vi i en benhård international konkurrence om at tiltrække og fastholde talenter.

»Det er en særlig udfordring for os, at vi beskatter hårdt her. Det vil ikke koste ret meget at lempe skatten på den sidst tjente krone for nøglemedarbejderne, men desværre har de senere år vist, at det på Christiansborg meget hurtigt bliver en ideologisk diskussion i stedet for en diskussion om, hvordan vi indretter vores høje skattetryk mest kløgtigt,« siger Kent Damsgaard.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, mener cheføkonom Erik Bjørsted ikke, at skatten på arbejde skal lettes yderligere.

»Vi har haft fokus på skatten på arbejde i flere omgange. Det kan godt betale sig at gå på arbejde og være en aktiv del af arbejdsmarkedet. Det er ikke skatten på den sidsttjente krone, som holder os tilbage fra at gøre en ekstra indsats,« siger Erik Bjørsted, der mener, at det er usikkert, hvad effekterne af skattelettelserne er.

»Hvis vi fjerner topskatten og samtidig bruger færre penge på infrastruktur og uddannelse, er det ikke sikkert, at det samlet set er en god ide,« siger Erik Bjørsted.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen