Berlingske Business

Nye produkter giver jackpot til Rockwool

Rockwool
Rockwools salg af ikke-isoleringsprodukter udgør nu små 20 procent af omsætningen. Blandt de nye indsatsområder er vækstkasser til gartnerier. Foto:

Den danske isoleringskoncern Rockwool er på vej til rekord-indtjening fra salget af andre produkter end isolering. Ny strategi skal sikre fremgang i salget til gartnerier, indretningsdesignere og bilproducenter.

Selv om salget af isolering uden tvivl nyder godt af den seneste uges europæiske kulde, er det langtfra kun på isolering, Rockwool tjener penge. En flerårig satsning på andre produkter end den traditionelle isolering ser nu ud til at udløse gevinst for Rockwool, der i stigende grad tjener penge på så forskellige produkter som fibre til bremser i biler og togsæt og vækstkasser til gartnerier.Rockwool har klaret sig relativt overbevisende igennem de seneste års økonomiske krise, men konkurrencen på markedet for bygningsisolering er stigende. Ikke kun den traditionelle ærkerival Isover der producerer glasuld presser Rockwool. Også billigere isoleringstyper som skumisolering presser priserne på markedet ned. En del af Rockwools nye strategi er da også at satse på de mest profitable produkter. Det gælder for eksempel produkter som plader til facadebeklædning og lofter.

»Ikke-isoleringssalget udgør nu små 20 procent af omsætningen i Rockwool og bidrager med 30 procent af indtjeningen. Produkterne er mere profitable end isoleringsprodukterne. Sådan skal det fortsætte med at udvikle sig, efterhånden som vores andel af Rockwools omsætning stiger,« siger Hermann Voortman, administrerende direktør i Rockwool System Division.

System Division, der er navnet på de datterselskaber i Rockwool-koncernen, der ikke omhandler bygningsisolering, omsatte sidste år for cirka 2,5 milliarder kroner.

Ambitionen er, at divisionen med en ny strategi skal vokse med lidt over ti procent om året, hvilket er lidt mere end resten af Rockwool-koncernen.

»Over de seneste to år har vi investeret en halv milliard kroner i System Division. Vi har i mange år redet på ryggen af isoleringsforretningen i Rockwool, men nu har System Division efterhånden så stort et omfang, at vi står på egne ben. Vi har andre kunder end den traditionelle isolering, vi afsætter produkterne gennem andre kanaler og har brug for at opbygge andre salgsorganisationer,« siger Hermann Voortman.

Vækst i Nordamerika

»Markedet i Europa for facadebeklædning er på 60 millioner kvadratmeter om året, og vi sælger i dag kun cirka 1,3 millioner kvadratmeter. Så potentialet er stort, og vi vil vokse hurtigt på området. Loftsplader i form af Rockfon vokser også stærkt og er blevet en international del af vores forretning med produktion i Frankrig, Polen, Holland og Rusland,« siger Hermann Voortman.

Af samme grund satser Rockwool nu på nye markeder for de profitable produkter.

»Vi har hidtil kun været i Europa med Rockfon, men har netop påbegyndt salg i Nordamerika. Nordamerika er større end det samlede europæiske marked for loftplader med 200 millioner kvadratmeter årligt, og vi har de rette produkter, så timingen er rigtig,« siger han.

Også i Asien satser Rockwool på kraftig vækst for de nye produkter. Blandt andet med salget af Grodan vækstkasser til gartnerier hvor man bruger mineraluld fra isoleringsproduktionen til højteknologisk produktion af blandt andet agurker og tomater.

»Benelux-landene, Polen og den østlige del af Nordamerika er nøglemarkeder for Grodan, men vi ser også en stigende efterspørgsel i Rusland. Behovet for stabil og effektiv føde-vareproduktion er stigende på vækstmarkederne, og her rammer Grodan markedet rigtigt. Vi kigger også på Kina som marked, men det er endnu kun i startfasen,« siger Hermann Voortman.

Et andet vækstområde for Rockwool er mineralfibre, der afsættes til bremsebelægninger til biler og toge. Særligt i USA oplever Rockwool en stigende interesse.

»Vi har været på markedet i noget tid, men nyder gavn af et øget fokus på bæredygtighed. En konkurrent til vores fibre i bremseindustrien er kobber, men det er et langt mere miljøbelastende materiale end stenuldsfibre, og står til det blive forbudt i USA i 2021. Vi har over de seneste to udviklet et produkt, der kan erstatte 30 procent af kobberforbruget i bremsebelægninger. Det er på vej på markedet i 1. kvartal i år, og vi oplever allerede stor interesse fra en række kunder blandt andet Honeywell,« fortæller Hermann Voortman.

Som en del af Rockwools nye strategi er selskabet på vej med en øget centralisering af de forskellige datterselskaber. Fremover vil udvikling og salgsstrategi i stigende omfang blive styret fra hovedkontoret i Hedehusene.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen