Berlingske Business

Nye jobcentre skal kun måles på resultaterne

Det skal være slut med, at ledige løber spidsrod mellem kommunerne og Arbejdsformidlingen for at få hjælp

til at finde et nyt arbejde. Fremover vil AF-kontorerne og kommunerne over hele landet flytte sammen i en række fælles

jobcentre.



Den strategi er et led i kommunalreformen, og med den nye struktur håber regeringen at få en endnu mere

effektivt indsats over for de arbejdsløse. De nye jobcentre skal nemlig udelukkende koncentrere sig om at få den enkelte

person tilbage i arbejde.



For virksomhederne bliver fordelen, at de kun skal henvende sig et sted, hvis de vil søge ny

arbejdskraft via det offentlige system.



- Medarbejderne fra AF og kommunerne skal kun have én ting for øje, og

det er at sikre, at de ledige får et nyt job og en tilknytning til arbejdsmarkedet. Styrken ved det nye system er, at vi får

adskilt diskussioner om den enkeltes privatøkonomi fra jobindsatsen, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Jobcentre

får nye råd

Han fremhæver samtidig, at hver enkelt jobcenter vil blive målt på de resultater, de leverer.

Det vil blandt andet ske på hjemmesiden jobindsats.dk.



- Vi vil følge med i, hvordan de enkelte jobcentre fungerer.

Det skal synliggøres på en håndgribelig måde. De jobcentre, som gør det godt, kan leve i fred. Men

dem, som ikke gør det, bliver sat under skarp overvågning, siger Claus Hjort Frederiksen.



Til at holde snor i de

mange nye jobcentre vil regeringen oprette fire nye regionale beskæftigelsesråd, hvor arbejdsmarkedets parter vil blive repræsenteret.

Til hvert jobcenter vil der samtidig blive oprettet et lokalt råd, der ligeledes får deltagelse af både fagforeninger

og arbejdsgivere.



De regionale råd skal primært holde øje med tre ting.



l Virksomhedernes behov for arbejdskraft

på kort og lang sigt skal sikres via en målrettet indsats mod flaskehalse.



l Regionerne gennemfører en hurtig

og aktiv indsats ved større virksomhedslukninger.



l Målrettet indsats for små og spredte målgrupper

med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet.



Det er samtidig meningen, at de regionale råd kan indberette

til ministeren, hvis et jobcenter ikke løser sin opgave ordentligt. I yderste konsekvens kan det betyde, at jobcentret bliver

frataget den pågældende opgave, fremhæver Claus Hjort Frederiksen.

Blandede følelser

Hos LO og

Dansk Arbejdsgiverforening, DA, bliver regeringens forslag modtaget med blandede følelser.



Begge organisationer har hele

vejen i gennem været modstander af regeringens nye model, fordi den deler beskæftigelsesindsatsen op i kommuner.



Den

ekstra kontrolindsats løser ikke det problem, mener udviklingschef i LO Erik Kristiansen.



- Det er fint nok, at regeringen

kan opbygge en masse kontrolmekanismer. Men hvad er det, som regionerne skal holde øje med. Det bliver nemt meget bureaukratisk,

og det grundlæggende problem ved den nye struktur bliver ikke løst, siger Erik Kristiansen.

Brug for serive

Ovendt

er DA tilfreds med den øgede kontrol. Til gengæld er DA kritisk over for andre dele af initiativet, fordi der ikke bliver

skabt et enstrenget system over for virksomhederne, når det gEælder opfølgning på sygedagpenge.



Virksomhederne

skal fortsat henvendt sig i den kommune, hvor den enkelte medarbejder bor, og ikke i den kommune, hvor virksomheden ligger.



-

Det er et af de steder, hvor virksomhederne virkelig har brug for service. Alle undersøgelser viser, at en hurtig opfølgning

er altafgørende for, at medarbejderen kommer tilbage på arbejdspladsen, siger arbejdskraftchef i DA Tine Voldby.



-

Jeg skal derfor opfordre til, at der også for virksomhederne kun etableres en indgang til beskæftigelsessystemet. Det

var oprindeligt var intentionen, siger Tine Voldby.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen