Berlingske Business

Ny ridder ved Novos runde bord

jacob Friis
Jacob Riis betegnes som en mand, der gerne vil vinde og være den bedste, men det skal være for holdet. Foto:

Det tager tid at sparke døren helt op ind til direktionslokalet hos Novo Nordisk, hvor selskabets fem koncerndirektører har styret selskabet fra det fælles mødebord midt i lokalet i mere end et årti.

Det tager tid at sparke døren helt op ind til direktionslokalet hos Novo Nordisk, hvor selskabets fem koncerndirektører har styret selskabet fra det fælles mødebord midt i lokalet i mere end et årti.

Som riddere – og en enkelt skjoldmø – om det runde bord har de vogtet over den berømte Novo-ånd og omsat den til en af vor tids største danske erhvervssucceser. Og i modsætning til, hvad der sker for mange andre virksomheder, har ingen krævet udskiftning i topledelsen.I går røg døren imidlertid op, da koncernledelsen med Lars Rebien Sørensen i spidsen og med bestyrelsens velsignelse inviterede to nye riddere ind, nemlig Jakob Riis, der bliver koncerndirektør med ansvar for Marketing og Medical Affairs, og Lars Fruergaard Jørgensen med ansvaret for IT, kvalitetssikring og corporate developement.Internt i Novo Nordisk er der gennem længere tid blevet talt åbent om, at den 46-årige Jakob Riis har potentiale til at nå helt til tops i Novo Nordisk, og hans venner bliver formentlig heller ikke videre overrasket over, at han kommer ind i koncernledelsen. Et af Danmarks største, men også mindst kendte CEO-talenter, kaldte hans gymnasiekammerat Hans Henrik Beck, der er managing partner i Quartz+Co, ham i Berlingske Søndag for halvanden måned siden.

Jakob Riis er født i Gentofte som den yngste i en søskendeflok på fire. Her voksede han op i en foretagsom familie. Hans far er pensioneret overlæge og professor i intern medicin, Povl Riis, som ud over en international forskerkarriere også er kendt for gennem hele sin karriere at arbejde for en mere åben og etisk tilgang til lægefaget, og for sit arbejde som formand for den etiske komité, der skal godkende medicinalindustriens medicinske forsøg.

Efter studentereksamen valgte Jakob Riis at uddanne sig til forstkandidat på det daværende Landbohøjskolen i København. Ligesom Lars Rebien Sørensen i øvrigt har gjort før ham. I studietiden tjente han blandt andet penge ved at fælde træer sammen med en kammerat, en aktivitet, som stadig hører til blandt Jakob Riis’ favoritbeskæftigelser, når han skal slappe af, hvis altså der er et træ at fælde i nærheden.Tiden på Landbohøjskolen blev afsluttet med en ph.d.-grad i økonomi og statistik.

I 1996 trådte Jakob Riis for første gang ind gennem døren til Novo Nordisk, hvor han blev ansat som farmakoøkonom. Herefter gik karrieren slag i slag. Den første direktørstjerne kom på ærmet i 2000, herefter var han udstationeret i USA og i Japan, inden han i 2005 blev udnævnt til Senior Vice President for International Marketing. Derved blev han tæt involveret i lanceringen af Novo Nordisks første insulin, Levemir, og i 2008 blev han udnævnt til direktør for lanceringen af Novo Nordisks nye diabetes 2-medicin Victoza.

Lanceringen er blevet den mest succesfulde i Novo Nordisks historie, på to et halvt år er salget gået fra nul kroner til næsten ti milliarder kr., og det har på det nærmeste givet Jakob Riis heltestatus i selskabet, inden han igen i 2010 overtog det øverste ansvar for marketing og samtidig fik ansvaret for godkendelsesprocessen for nye lægemidler.Selv om resultaterne taler for sig, har det taget tid, før koncernledelsen var parat til at indlemme den nye Novo-ridder i deres kreds. Jakob Riis har nemlig deltaget i stort set alle koncernledelsesmøder siden 2009 for at præsentere og diskutere nye projekter.Det nye bliver ifølge Jakob Riis, at han nu får indsigt i og skal deltage i den overordnede ledelse af koncernen.

Det er svært at finde nogen, der har noget negativt at sige om Jakob Riis. Han bliver betegnet som en mand, der gerne vil vinde, men det skal være for holdet, og han søger ikke rampelyset for rampelysets skyld. Det er dog ikke ensbetydende med, at han går uden om kameraer og spotlys. Kort før jul skabte han f.eks. overskrifter, da han stod frem som initiativtageren hos Novo Nordisk til at sponsorere et topprofessionelt cykelhold for type 1-diabetikere.

En af hans nærmeste medarbejdere, amerikanske Brian Hilberdink, der har ansvaret for lanceringen af Novo Nordisks nye insulin, mødte Riis første gang i 2000.»Allerede dengang vidste vi alle, at her var en mand, som kunne nå helt til tops. Hans karriere kan kun gå i en retning, og det er at udvide hans job og ansvarsområde. Jeg tror, ingen vil blive overrasket, hvis han en dag ender i spidsen for Novo Nordisk,« sagde Brian Hilberdink til Berlingske i december sidste år.

Om Jakob Riis kan leve op til sine medarbejderes forventninger, vil de kommende år vise. Konkurrencen er hård om at komme til tops i Danmarks mest succesfulde virksomhed, og den er først lige begyndt,

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen