Berlingske Business
11:53Genmab og William Demant sikrer den gode stemning i C25

Ny aktielov lægger pres på iværksættere

Det vil for alvor gå ud over de danske iværksættere, hvis regeringens nye lovforslag om aktieoptioner bliver vedtaget.





Loven vil gøre det meget svært for iværksætterne at tilbyde aktieoptioner til deres ansatte, og de

vil derfor være alvorligt handicappet i kampen om at tiltrække nye dygtige medarbejdere.



Sådan lyder den entydige

besked fra Ledernes Hovedorganisation, der bliver bakket op af Ingeniørforeningen i Danmark, IDA.



Det nye forslag om aktieoptioner

kommer fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), og det vil komme til at betyde, at lønmodtagere ikke kan

tage deres aktieoptioner med sig, hvis de frivilligt forlader deres virksomhed. I tilfælde af en opsigelse vil medarbejderne

få lov til at beholde deres optioner.



- Det vi kan konstatere er, at aktieoptioner med forslaget ikke længere bliver

betragtet som løn, men derimod en bonus. Det passer sikkert fint for Novo Nordisk og andre store virksomheder, men det vil

forringe de små innovative iværksætteres muligheder for at tiltrække medarbejdere, siger formanden for Lederne

Svend Askær.



Han fremhæver, at kampen om den bedste arbejdskraft ofte er hård. Da iværksætterne

ikke kan konkurrere på lønnen tilbyder de ofte nye medarbejdere en gulerod i form af aktieoptioner.



Men med det

nye forslag vil både IDA og Lederne fraråde deres medlemmer at tage mod en ordning med aktieoptioner. Udbredelsen af ordningerne

vil falde, og det vil blive endnu sværere for de mindre og mellemstore virksomheder at få den mest kvalificerede arbejdskraft,

lyder det fra Lederne og IDA.



- Der er ingen tvivl om, at mange små ny-startede virksomheder gerne vil bruge aktieoptioner,

men de får ikke mulighed for det, fordi medarbejderne med vil sige nej. Det vil gå ud over iværksætterkulturen,

og det er meget ærgerligt, for det er netop den, som Økonomi- og beskæftigelsesminister Bendt Bendtsen (K) vil

fremme, siger Svend Askær.



Mens formanden for IDA Per Ole Front fremhæver, at mange ordninger med aktieoptioner løber

i tre til fem år, og det er meget længe at binde sig for nye medarbejdere.



- Fem år er lang tid, og det har

Folketinget slet ikke gjort sig klart. Med regeringens forslag kan man sagtens komme ud for, at der opstår et slags transfer-system,

hvor virksomhederne er nødt til at købe deres nye medarbejdere fri af gamle aktieoptionsordninger, siger Per Ole Front.







Skiltes

i uenighed



Forslaget bliver fremsat i Folketinget i løbet af denne uge, og har store chancer for at blive vedtaget.



Som

det ser ud nu er flertallet sikret med opbakning fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti.



De nye regler er en udløber

af den meget omtalte Novo-dom, hvor en tidligere medarbejder fik lov til at beholde sine aktieoptioner, selv om vedkommende selv havde

sagt op. Det skabte en stor usikkerhed, som både lønmodtagere og arbejdsgivere var enige om, ikke er til at leve med.





Et udvalg blev derfor nedsat for at rede trådene ud, men medlemmerne af udvalget skiltes i uenighed.



Siden har Claus

Hjort Frederiksen fremsat sit lovforslag, som lønmodtagersiden er kraftigt imod, mens arbejdsgiverne bakker det op.



Hos

Dansk Industri mener man ikke, at argumenterne fra Lederne og IDA holder.



- I langt de fleste ordninger med aktieoptioner findes

der allerede i dag en klausul om, at medarbejderne ikke må tage optioner med sig, hvis de siger op. Medarbejderne skal være

ansat på udnyttelsestidspunkt for at kunne bruge optionerne, siger personalejuridisk chef i Dansk Industri, Anne Windfeldt Trolle.



-

Men med Novo-dommen var der nogen, som så lyset og troede, at det forholdt sig anderledes. Det er den praksis som lovforslaget

sætter en stopper for, siger Anne Windfelt Trolle.



Hun fremhæver, at de danske regler med regeringens lovforslag

kommer til at ligne, hvad man ser i andre lande.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen