Berlingske Business

Ny AES-stigning i 2005

Det bliver lettere at få anerkendt en erhvervssygdom til næste år.

Derfor vil arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, AES, stige med i gennemsnit 15 pct., fremgår det af taksterne for 2005. Fra 2003 til 2004 var stigningen 30 pct. og det bekymrer arbejdsgivere.

- Det er et problem, at virksomhederne ikke kan gennemskue, hvorfor priserne udvikler sig, som de gør, siger Vibeke Gaardsholt, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

- Systemet er så uigennemsigtigt, at det er vanskeligt for den enkelte virksomhed at gennemskue, om den betaler et rimeligt beløb til AES. Det burde gøres nemmere for virksomhederne at forstå den udvikling, der er i indbetalingerne, siger hun.

Samlet ventes 1000 lønmodtagere flere end sidste år at få anerkendt erhvervssygdomme, og med færre ansatte i virksomhederne til at betale til forsikringen, vil indbetalingerne for den enkelte medarbejder samlet set stige. Samtidig betyder en højesteretsdom, at medarbejdere i fleksjob nu skal have deres erstatning fastsat uafhængigt af deres løn i fleksjobbet. Samlet giver de to faktorer en stigning på omkring 15 pct.

Fortidens synder

Men i dag er arbejdsmiljøet i langt de fleste virksomheder så godt, at mange af de erhvervssygdomme, som anerkendes i dag, ikke vil opstå i fremtiden.

Derfor betaler nutidens virksomheder i realiteten for fortidens synder, mener Vibeke Gaardsholt.

- AES-indbetalingerne afspejler ikke det arbejdsmiljø, der er i virksomhederne i dag. Der er behov for en reform af hele systemet, siger hun.

Samtidig peger Dansk Byggeri på, at det er demotiverende for virksomheder, der gør en ekstra indsats for at beskytte medarbejdernes helbred, skal betale lige så meget som virksomheder, der intet gør.

AES-modellen inddeler virksomheder i 95 branchegrupper og ideen er, at brancher med store erstatningsudgifter også skal betale den største del af regningen.

Bidraget for hver enkelt branchegruppe kan altså stige eller falde alt efter, hvor få eller hvor mange skader, der har været i den pågældende branche. Det betyder, at selvom en virksomhed gør meget for at forebygge erhvervssygdomme blandt sine medarbejdere, vil den alligevel komme til at betale for erhvervssygdomme i andre virksomheder i branchen. Derfor har en række arbejdsgiverorganisationer tidligere kritiseret ordningen for ikke at belønne arbejdsgivere, der arbejder målrettet med at forebygge erhvervssygdomme blandt deres medarbejdere.

Faktaboks: AES kort fortalt

I 1999 besluttede Folketinget at oprette Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring - kaldet AES. Institutionens formål er at udbetale erstatninger for anerkendte erhvervssygdomme. AES har siden starten været obligatorisk for alle private og offentlige arbejdsgivere i Danmark. Fra den 1. januar 2004 er det også muligt for selvstændige at sikre sig mod erhvervssygdomme i AES. For hver person sikret i AES betales ca. 25 kr. i administration. Resten går til erstatninger. Stigningen på 15 procent dækker over store variationer mellem de enkelte branchegrupper. Bidragene i 2005 varierer derfor mellem 164 kr. og 10.016 kr. pr. fuldtidsansat.

Kilde: Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen