Berlingske Business

Nul gevinst ved servicejob på Crowne Plaza for dagpengemodtagere

11BUSforside-pix.jpg
Marcin Walaszczyk fra Polen gør rent på Crowne Plaza i Ørestad, hvor hovedparten af de lavtlønnede job er besat med udlændinge. Foto: Mathias Løvgreen

Det er udenlandske ansatte, der reder senge og gør rent efter gæsterne i BC Hospitality Group, som også omfatter Bella Center, Crowne Plaza og Marriott med 2.500 ansatte, siger administrerende direktør Allan Agerholm.

Allan Agerholm, administrerende direktør for BC Hospitality Group, er bekymret. Lige nu lykkes det at rekruttere tilstrækkeligt med stuepiger, køkkenmedhjælpere og rengøringsfolk til de tre hoteller og to konferencecentre, som virksomheden driver.

Men det er kun, fordi hotel- og konfe­rence­virksomheden ansætter rigtigt mange udlændinge.

11BUSmarcin.jpg

Danskerne søger nemlig ikke servicejobbene, og fremover forventer han stigende problemer med at rekruttere.

»Det skyldes ikke, at danskerne er dovne og ikke gider arbejde. Det skyldes, at dagpengesatsen er så høj, at det ikke kan betale sig for arbejdsløse at tage et servicejob i vores branche. Fordi man er arbejdsløs, er man jo ikke dum,« siger Allan Agerholm.

11BUSDorte-Krak.jpg

BC Hospitality Group beskæftiger i alt 2.500 mennesker fordelt på Bella Center, Forum, Crowne Plaza, Marriott, Bella Sky og Comwell Conference Center. Blandt faglærte og kontorpersonale dominerer danskerne, men når der skal redes senge, gøres rent eller vaskes op, benytter hotel- og konferencegruppen i vid udstrækning udenlandske ansatte i de lavtlønnede job.

Agerholm ønsker ikke at oplyse, hvor mange udlændinge BC Hospitality Group beskæftiger under henvisning til, at det ikke er tilladt at monitorere de ansatte efter etnicitet eller oprindelsesland.

»Men udlændinge er rigtig vigtige for os,« understreger han.

Difference på 850 kroner

»Servicemedarbejderne hos BC Hospitality Group lønnes i henhold til hotel- og restaurationsbranchens forening, Horesta, med 18.750 kroner om måneden. Hertil kommer mindre gene- og anciennitetstillæg. Dagpengesatsen ligger på 17.900 kroner, så forskellen op til lønnen er umiddelbart 850 kroner. Men når man tager højde for arbejdsmarkedsbidrag, beskæftigelsesfradrag, transport og pensionsbidrag, ender forskellen på noget nær nul, og så kan det rent økonomisk ikke betale sig at tage jobbet,« siger Allan Agerholm.

11BUSmarcin.jpg

Han har lyttet til den løbende diskussion om kontanthjælpsmodtagernes økonomiske incitamenter – eller mangel på samme – et stykke tid. Men han mener, at dagpenge­satsen er et væsentligt større problem end størrelsen på kontanthjælpen: »Der er 27.000 jobparate mennesker på kontanthjælp, men der er 90.000 dagpengemodtagere,« påpeger han.

»Vi er nødt til at gøre noget ved det problem ved at sænke skatten på de lave indkomster. Efterspørgslen på arbejdskraft er stigende. Vi ser et gryende opsving, som også betyder, at folk fra de lande, som i dag leverer arbejdskraft til Danmark, i mindre grad har incitatementer til at rejse ud, fordi der også er økonomisk vækst i hjemlandet. Samtidig kommer der færre unge ud på arbejdsmarkedet i Danmark.«

De bliver straffet igen, hvis de skulle være så uheldige at miste jobbet på minimallønnen, for så ryger man ned på det lavere dagpengniveau. Alt i alt er det sikrest at lade være med at tage et lavtlønsjob.

Allan Agerholm, direktør for BC Hospitality Group
DEL CITAT

3Fs cheføkonom Anita Vium Jørgensen er enig med Allan Agerholm i, at forskellen mellem dagpenge og løn ikke er stor for lavtlønnede: »Vores dagpengesystem er jo sådan skruet sammen, at hvis man arbejder på lavtlønsområderne, kan man få helt op til 90 procent af lønnen i dagpenge. Man forsikrer sig jo i en a-kasse for at kunne betale sine regninger, hvis man rammes af arbejdsløshed, og niveauet er fastsat ud fra, at økonomien er stram som lavtlønnet,« siger hun.

skovhus

Sikrest at undgå lavtlønsjob

Anita Vium Jørgensen peger på, at ikke alle arbejdsløse får maksimalsatsen på 17.900 kroner i dagpenge, idet man højst kan få 90 procent af lønnen. Med en løn på 18.750 kroner svarer det til 15.525 kroner, hvis man fratrækker arbejdsmarkedsbidrag og tager højde for beskæftigelsesfradraget.

Hertil siger Allan Agerholm: »Det er korrekt, at går man direkte fra minimallønnen, vil man højst få 90 procent af denne. Men mange på dagpenge oppebærer den fulde dagpengesats. De vil derfor ikke kun tabe nettoindtægt ved at tage arbejde. De bliver straffet igen, hvis de skulle være så uheldige at miste jobbet på minimallønnen, for så ryger man ned på det lavere dagpengniveau. Alt i alt er det sikrest at lade være med at tage et lavtlønsjob,« siger han.

Landsmøde Liberal Alliance

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen