Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Nu vil Sass Larsen lovgive mod høje betalingsgebyrer

24BUSPix-Sass.jpg
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har taget initiativ til at få bugt med de høje gebyrer på Betalingsservice. Foto: Torkil Adsersen

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen er klar til at udarbejde et lovforslag mod de høje gebyrer på Betalingsservice.

Der er lovgivning på vej for at dæmme op for de høje gebyrer, som danskerne betaler for Betalingsservice. Efter mandagens artikler i Berlingske Business fastslår erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) nu, at han er »er »bekymret for konkurrencen på markedet«.

»Jeg mener derfor, at det er nødvendigt at gribe ind og sikre, at der er en rimelig sammen­hæng mellem pris og omkostninger, inklusiv en passende fortjeneste. På samme måde som vi kender det fra betalingskort,« skriver ministeren og tilføjer:

»Jeg vil derfor igangsætte udarbejdelsen af et lovforslag, som udvider betalingstjenestelovens § 79 til også at omfatte direkte debiteringsprodukter som Betalingsservice.«

Kim Andersen

Mandag kom det i Berlingske Business frem, at de danske forbrugere hvert år betaler i omegnen af en milliard kroner i gebyrer for at bruge Betalingsservice. En regning, der trods kritik har været »alt for høj« i flere år, mener Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, der især kritiserer betalingsvirksomheden Nets og bankerne for at være glubske pengemaskiner. Begge organisationer er derfor svært begejstrede for ministerens nye udmelding.

»Vi kan slet ikke få armene ned over denne lovændring, som præcist er det, vi har efterlyst i flere år. En ændring af loven vil give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at påpege over for Nets, at deres priser er for høje, for det mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen slet ikke, at de har mulighed for i dag,« siger vicedirektør i Forbrugerrådet Vagn Jelsøe.

Ingen forbedret konkurrence

Selv om der ifølge Henrik Sass Larsen er tale om et marked i teknologisk udvikling, så konstaterer ministeren, at der siden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse i 2014 ikke er tegn på, at konkurrencen er forbedret. En ny lov skal derfor gælde for en treårig periode, hvorefter markedssituationen igen skal vurderes, påpeger han.

pix-Telianor

»Ved at vælge en løsning, der gælder i tre år, sikrer vi, at vi ikke svækker tilskyndelsen for nye aktører til at komme ind på markedet. Flere aktører på markedet vil styrke konkurrencen og bidrage til, at priserne bliver lavere,« skriver Henrik Sass Larsen.

Ifølge Vagn Jelsøe vil en midlertidig regulering på tre år åbne for en række nye aktører, som vil kunne udbyde nye alternative løsninger. Dermed vil der blive sat en stopper for det monopol, som Nets af flere kritikere beskyldes for at have med Betalingsservice.

»Nu håber vi bare på, at loven bliver endelig vedtaget, så Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får nye beføjelser over for Nets, så priserne omsider kan blive sænket på Betalings­service og give danskerne flere penge i egen lomme,« siger Vagn Jelsøe.

Henrik Sass

Forbrugerrådet Tænk skønner, at provisionsbetalingen til bankerne i 2014 lå på 400-500 mio. kr., da hver overførsel koster de danske forbrugere mellem fire og seks kroner.

Finansrådet ønsker omkostninger dækket

Bankernes egen organisation Finansrådet afviser fortsat, at provisionerne er for høje.

»Vi tager lovændringen til efterretning. Vi vil dog stadig have en forventning om, at vi stadig vil få dækket de omkostninger, vi har – uanset om der kommer et indgreb eller ej,« siger kontorchef René Thomsen, Finansrådet.

Problemet med de høje priser rækker flere år tilbage. Allerede i januar 2011 fastslog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en analyse, at Nets havde en udbytterig og »dominerende position på markedet«.

09BUSboliger.jpg

Og til trods for, at Betalingsservice med årene blot er blevet en mere og mere populær betalingsform, er priserne stort set ikke faldet med en øre. Det har stået i skærende kontrast til Dankortet, hvor politisk regulering har betydet, at stordriftsfordelene også er kommet forbrugere og butikker til gavn.

Derfor meddelte Henrik Sass Larsen tilbage i juni 2014, at han ville se på, hvordan Betalingsservice kunne reguleres.

Men tålmodigheden var dog efterhånden opbrugt hos flere organisationer og politikere, der mandag krævede politisk handling fra ministeren, hvilket nu er sket. Det er første gang nogensinde, at der bliver fremsat et lovforslag, som skal ændre vilkårene for Betalingsservice radikalt.

Minister vil se på de negative renter

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen