Berlingske Business

Nu vil Riskær føre cannabis på børsen allerede næste år

Klaus Riskær Pedersen
Klaus Riskær Pedersen Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen

Velkommen til en ny uge i kulden.

Det er en mandag morgen i kølvandet på et valg i eurozonens tredjestørste land, Italien, der har udviklet sig lige så kaotisk, som frygtet. Det tegner til at Berlusconis koalition med Forza Iltalia og Lega, kan tage magten. Men ingen af koalitionerne står til et reelt flertal. Den nuværende regeringskoalition med Partito Democratico (PD) er valgets største taber. Den usikkerhed kan sætte sig i markederne mandag.

Vi tænder op for ugens erhvervsnyheder med blandt andet historien om Klaus Riskær, der allerede næste år har planer om at børsnotere sit cannabiseventyr.

Riskær vil på børsen med cannabisforretningen i 2019

Den 62-årige erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen har etableret virksomheder på samlebånd gennem knap 40 år. For får år siden købte han sig ind i en virksomhed, der udvikler medicinsk cannabis på en tidligere appelsinplantage i Uruguay.

Han har for nyligt fået dansk selskab. Sammen med flere danske velhavere har erhvervsmanden Brian Mertz via selskabet Medican, som skal producere medicinsk cannabis i Danmark, netop overtaget 50 pct. af aktierne i Nube Serena fra stifterne.

Og ambitionerne er store. Ifølge dagbladet Børsen vil makkerparret Mertz og Riskær på børsen allerede næste år enten i Canada eller USA.

»Markedet for cannabisinvesteringer er jo brandvarmt. Det er både private og institutionelle investorer, som er villige til at kaste formuer efter cannabisselskaber. Jeg håber, vi kan børsnotere i 2019,« siger Brian Mertz til Børsen.

Klaus Riskær har sideløbende med cannabisprojektet gang i et bagerieventyr i Argentina. Læs om det her.

Berlingske Business anbefaler:

22-årige Frederik søgte kompensation for kaotisk flyrejse: »En timeløn på 6.700 kroner får man ikke mange steder«

»Autoriteten er en grundforudsætning for at kunne lede andre mennesker i en bestemt retning«

Selvmord blandt iværksættere skal frem i lyset: »Nu kender jeg til to mænd - nej, undskyld, jeg kendte - for de er her ikke mere«

Skal danske plasticsten løse globale miljøudfordringer?

For Berlingske Business Boost-vinderen Shelter Bricks er genbrugstanken essentiel.

Derfor var det også noget af en øjenåbner, da ophavsmanden, Søren Berg, indså, at han risikerede at skabe et nyt, alvorligt miljøproblem med sine mursten af plastic.

»På den ene side er Shelter Bricks et produkt, som du kan bruge til at bygge huse med. På den anden side er det genanvendelse. Det handler om at forvandle eksempelvis nogle plasticbøjler til et byggemateriale, men det slutter ikke dér. Byggematerialerne skal nemlig også kunne genanvendes. Shelter Bricks er i lige så høj grad et cirkulært system, der skaber genbrug,« siger Søren Berg. Læs hele interviewet her.

Dagligvarekoncernen vil være investeringsforening

Danmarks største dagligvarekoncern Coop vil nu også være danskernes investeringsforening. Fem år efter lanceringen af Coops egen bank, er koncernen med omkring 1200 butikker klar med næste finansielle erobringstogt.

Det skriver Politiken mandag.

Inden årets udgang lancerer Coop sin helt egen kooperative investeringsforening, der skal få lønmodtageres sparepenge til at yngle.

Med afsæt i Coops medlemsbase, der tæller 1,7 millioner danskere, vil koncernen udfordre bankernes traditionelle investeringsforeninger, der bliver kritiseret for at tage sig dyrt betalt for at levere afkast til kunderne.

Regeringen vil gøre noget ved omkostningerne ved at spare op

Der skal gøres noget ved de milliarder af kroner, som danskerne betaler for at spare op til pension og i investeringsforeninger, skriver Finans.

Det mener medlemmer af en ekspertgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet under Erhvervsministeriet, som nu lancerer to nye nøgletal til måling af omkostninger. Det skal åbne danskernes øjne for de store indhug, som omkostningerne gør i danskernes opsparinger.

Alene sidste år betalte danskerne ifølge analysehuset Morningstar 9,7 mia. kr. til landets investeringsforeninger. Derudover kommer en milliardregning for omkostninger direkte til pensionsselskaber og banker.

3 ting som markederne holder øje med mandag

Seniorstrateg Andreas Østerheden fra Nordea har hjulpet Berlingske med at udpege de vigtigste begivenheder på markederne i dag.

  • Selvom der er en del begivenheder i dag, vil det formentlig være bekymringer omkring global handel og de seneste tiltag fra præsident Donald Trump der spøger i markederne.  Over weekenden har han bekræftet sin hårde retorik, men vi vurderer fortsat ikke at tiltaget har de helt store økonomiske effekter. Bliver det endelige tiltag som varslet, må det forventes, at der kommer gengældelse i en vis udstrækning. Protektionisme skaber et dødvægtstab, hvor tabet for den samlede økonomi overstiger gevinsterne fra fx enkelte industrier.
  • I løbet af dagen får vi nøgletal fra flere steder i verden. Februar måneds erhvervstillids indikatorer har over en bred kam ligget på flotte niveauer, og det forventer vi også af dagens nøgletal. De vil formentlig ikke få det helt store fokus, da investorerne i højere grad er opfyldt af spørgsmålet om global handel. Lidt opmærksomhed vil det endelige resultat fra det italienske valg få, når det kommer senere på dagen, og selvom der er længere udsigter til at få afklaring om en kommende regering, anbefaler vi, at man ikke lægger for meget vægt på valget. Det vigtigste er at risikoen for en afstemning om eurosamarbejdet er godt og vel tæt på nul, og de tidligere bekymringer.
  • I løbet af de tidlige morgentimer blev de hårde økonomiske målsætninger for Kina offentliggjort op til premierminister Li Keqiangs afrapportering til Kinas folkekongres. Der blev givet en fast målsætning for væksten til 6,5% ligesom tidligere, men med mindre fokus på at det skulle blive mere end det, efter sidste år, hvor væksten overskød deres mål. Vi forventer, at de fortsætter deres økonomiske reformprogram, og seneste konsolidering af magten fra præsident Xi Jinping giver ro omkring denne del, så længe han fortsætter sin linje.

Det sker i dag:

kl 9.45: Italien: PMI service, feb
kl 9.50: Frankrig: PMI service, feb
kl 9.55: Tyskland: PMI service, feb
kl 10.00: Eurozonen: PMI service, feb
kl 10.30: Storbritannien: PMI service, feb
kl 11.00: Eurozonen: Detailsalg, jan
kl 15.45: USA: PMI service, feb
Kina: Kinas Nationale Folkekongres åbner i Beijing

Markederne lige nu:

De asiatiske aktiemarkeder falder markant mandag morgen, hvor den amerikanske præsident Trumps trusler om handelskrig tages alvorligt, hvilket sender stålproducenter, bilproducenter og rederier lavere.

Nikkei 225 -1,0
Topix -1,1
Hongkongs Hang Seng -1,3
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 -0,2
Taiwan Taiex -0,5
Sydkoreas Kospi -0,9
Indiens BSE Sensex -0,9
Singapores STI -0,7
Sydney ASX 200 -0,6

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen