Berlingske Business

Nu skal pengemændene lokkes ind i Nykredit

26BUSsoeren-holm.jpg
Nykredits koncerndirektør, Søren Holm, mener ikke, at det bliver noget stort problem at lokke institutionelle investorer som for eksempel pensionsselskaber til at investere i Nykredit. Foto: Malte Kristiansen

Nykredits koncerndirektør åbner nu for, at pensionsselskaber og institutionelle investorer kan få ejerskab i Nykredit mod et afkast på otte-ti procent om året. Men indflydelse får de ikke.

Finanssektorens pæne blå dreng, Nykredit, skal i de kommende år på salgsturné hos pensionsselskaber og store velhavende investorer. Det bliver nemlig nødvendigt at lokke pengemændene til, hvis udlånsvæksten i Nykredit er høj. Målet er at få dem til at investere milliardbeløb, men uden at de får reel indflydelse på Danmarks næststørste finansielle spiller, Nykredit.

I stedet skal de lokkes med kontanter i form af et årligt afkast på otte-ti procent på aktier uden stemmeret. Denne nye aktietype får Nykredit og andre realkreditinstitutter nemlig lov til at udstede som en del af regeringens nye SIFI-lovpakke, som stiller særlige krav til de systemisk vigtige finansielle institutioner. Og Nykredit har både truet og tigget sig til at få denne nye mulighed igennem systemet.

Afkast foran de øvrige ejere

Men de nye ejere kommer med en pris. For de skal nemlig sikres afkast før Nykredits øvrige ejerkreds, som er Foreningen Nykredit, der i dag sidder på 89 procent af aktierne. Og netop denne konstruktion er da også akilleshælen fremadrettet, for det er ikke sikkert, at de nye aktionærer har fælles interesser med Nykredits bagland:

»Nykredits hovedsigte er ikke profitmaksimering, men at låne penge ud på den lange bane. Det er et skisma, for hvordan sikrer man så, at mindretalsaktionærerne ikke bare bliver sat uden for indflydelse af hovedaktionæren, som har andre interesser end at få et højt afkast? Derfor går det nye regelsæt primært ud på at skabe en slags mindretalsbeskyttelse,« siger koncerndirektør Søren Holm i Nykredit.

Løsningen bliver, at de nye stemmeløse aktionærer står til at få udbytte før Nykredits øvrige ejerkreds. Men det er heller ikke muligt at give en garanti på det afkast, som Søren Holm stiller i udsigt:

»Man må ikke garantere noget, for det kræver, at man har råd til det. Det er Finanstilsynet, der skal afgøre, om vi er stærke nok til at betale udbytte. Men vi mener godt, at man kan betale penge til aktionærerne med vores nuværende indtjeningsniveauer.«

Ikke svært at skaffe investorer

Søren Holm mener ikke, at det bliver noget stort problem at lokke investorer til at investere i Nykredit:

»Køberne kan være mange institutionelle investorer som for eksempel pensionsselskaber, men vi vil have så lidt som muligt ind. For det giver et afkastkrav på op til ti procent. Og hvis vores øvrige forretning ikke giver ti procent, er det et langsigtet problem, for så kommer der en dag, hvor det ikke triller rundt. Så vi skal finde en balance, hvor indtjeningen skal matche den.«

Nykredits grundlæggende problem er, at man skal øge sin egenkapital med ni milliarder kroner for at være solide nok til at fastholde sine udlån fremadrettet. Men nu forsikrer Søren Holm om, at det udmeldte kapitalbehov på 68 milliarder kroner fra 2019 er konservativt:

»Ja, det estimat er rigtig konservativt, og det hænger sammen med vores ønske om at låne penge ud altid. Vi vil gerne styre mod at have 70 milliarder kroner i egenkapital i 2019, for så er vi sikre på at kunne låne penge ud. Skulle vi bare overholde reglerne, kunne vi nok nøjes med 60 milliarder kroner. Men man må forstå, at vi udsteder 30-årige lån og der kommer adskillige høj- og lavkonjunkturer i sådan et forløb. Og vores ejere lægger vægt på, at vi både kan låne penge ud i gode og dårlige tider.«

En fornuftig løsning

Professor Jesper Rangvid fra CBS er positiv over for det nye tiltag om stemmeløse aktier. Men der er også flere andre veje at gå for Nykredit, hvis de i de kommende år også vil kunne låne penge ud.

»De kan gøre, hvad de er i gang med nu; det vil sige generere overskud – være effektive, nedbringe omkostninger og øge indtægter, men det er klart, at udlånsvæksten vil være bestemt af det overskud, man kan generere. Og der er jo altid en risiko for, at der på vejen kan opstå uventede tab, som medfører, at de ikke kommer i mål, ligesom de har svært ved at købe op, hvis der kommer noget spændende til salg. De kan måske heller ikke låne det ud, de gerne vil. Omvendt kan tabene selvfølgelig også blive mindre end forventet.«

Et alternativ for Nykredit er at lade sig børsnotere, men det er ikke sikkert, at det er noget, som Nykredit gerne vil,

»De kan selvfølgelig i teorien lade sig børsnotere – det er nok bare ikke særlig relevant. For pointen er, at de har en forretningsmodel, der er bygget op om, at de har fælles eje, repræsentantskab. Fra politisk side er der heller ikke noget ønske om, at Nykredit bliver tvunget til at ændre deres forretningsmodel.

Den tredje mulighed er så denne her, at de kan hente kapital fra investorerne uden at gøre op med den gamle repræsentantskabstankegang. Det er en fornuftig løsning,« siger Jesper Rangvid, der påpeger, at det er vigtigt for enhver finansiel institution, at man har en buffer ud over kapitalkravet – og altså ikke ligger lige på grænsen af kapitalkravet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen