Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Nu sælger danske Andreas ud af sundt fastfoodeventyr i Dubai

Andreas
Andreas Lindgreen Borgmann har siden 2010 opbygget en fastfoodkæde i Dubai. Nu sælger han dele af selskabet. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen

Vi begynder denne torsdag morgen med en mindre rundtur blandt dagens bedste erhvervshistorier, der vil føre os til en fastfoodkæde i Mellemøsten og videre til en dansk virksomhed, der skal løse Skats store IT-udfordringer, samt til eksperter der advarer om historisk fejl, før vi slutter turen af med en fedmeepidemi, der bare buldrer af sted.

1
Dansker sælger bid af fastfoodkæde

På blot 7 år har udlandsdanskeren Andreas Lindgreen Borgmann opbygget et mindre madimperium i Mellemøsten. Fastfoodkæden Kcal, som konceptet hedder, bygger på sund og kaloriekontrolleret mad.

Nu sælger han imidlertid ud af restaurantkæden til det Dubai-baserede investeringsselskab Vis Mundi. Det skriver Børsen.

Han stiftede i 2010 - sammen med sin britiske makker Mark Carooll - fastfoodkæden som et fritidsprojekt og fik på få år banket en forretning op i stor vækst i Dubai. Han udvidede kæden blandt andet til Kairo og havde investorer klar til at skyde penge i en ekspansion på det amerikanske marked. Pengemændene trak sig dog i sidste øjeblik, og det amerikanske eventyr blev for en stund sparket til hjørne. Også satsningen i Egypten løb ud i sandet.

Til Børsen forklarer Andreas Lindgreen Borgmann, at salget ikke er fremprovokeret af den kuldsejlet vækstplan. Han forventer i år et overskud på 15 millioner kroner for kæden.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Buisness anbefaler:

Indtjeningen dykker hos Nordea, og der skal fyres i tusindvis

Næsten ingen kæmpekoncerner afslører deres skattebetalinger

Saudi-Arabien gør klar til et liv uden olie: Verdens mest moderne by skal opføres i ørkenen

2

Opgaven der ikke må fejle

Da danske Netcompany blev valgt som virksomheden til at udvikle afløseren for Skats skandaleramte IT-system EFI, blev de vurderet både billigere og bedre end konkurrenterne.

Den danske IT-virksomhed vandt sidste år udbuddet på afløseren for det skandaleramte EFI-system, der har kostet staten op mod 14 mia. kr., og som skatteminister Karsten Lauritzen (V) lukkede i 2015 og siden har stævnet IT-giganten KMD for 693 millioner kroner.

Kom helt tæt på Netcompany, der nu skal knække inddrivelseskoden for Skat. Det er opgaven, der ikke må gå galt.

Det holder investoren øje med i dag:

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet vil i sær holde øje med følgende tre ting i dag:

  • Nordea, DSV, NNIT og Topdanmark er de største af de danske selskaber som frem- og aflægger 3.  kvartalsregnskaber. Kan de leve op til de høje forventninger?
  • Mange private investorer, herunder også danskere, har først tjent og senere tabt mange penge på svenske Fingerprint Cards. I 2015 mere end 10 doblede aktien, men siden er den faldet 85 %. Bliver dagens regnskab et lavpunkt eller kapitulation for investorerne?
  • Kl. 13.45 annoncerer ECB sin rentebeslutning. Der kommer med statsmandsgaranti ingen renteændring, men investorerne vil spejde efter nyheder om fremtiden for obligationsopkøbsprogrammet? 1)Bliver der annonceret en reduktion, fra 2)hvornår og 3)hvor meget er der tale om? (I øjeblikket køber ECB virksomhedsobligationer op for 60 mia. EUR per måned). Der vil blive lyttet intenst med på det efterfølgende pressemøde med Mario Draghi.

3

Eksperter advarer: Historisk fejl at børsnotere Nykredit

Det vil være en fejltagelse af historiske dimensioner og koste danske familier og virksomheder ca. 10 mia. kr. årligt, hvis Nykredits ejere gennemfører planerne om at børsnotere realkreditselskabet. Sådan lyder den opsigtsvækkende advarsel fra fire eksperter med stor indsigt i den finansielle verden.

Det skriver Finans.dk

»Vi opfordrer repræsentantskabet til seriøst at overveje andre muligheder. Vi har at gøre med et forhold af national betydning,« siger lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet.

Sammen med professor Ken L. Bechmann fra CBS, tidligere professor Anders Grosen fra Aarhus Universitet og tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen peger han over for Finans på, at den samlede pris på realkreditlån er steget med ca. 10 mia. kr. siden før finanskrisen. Ifølge dem vil det høje prisniveau blive opretholdt, hvis Nykredit børsnoteres, mens det er muligt at sænke priserne til niveauet før krisen, såfremt børsnoteringen opgives.

4

Fedmeepidemien breder sig

Der venter verden en svimlende stor milliardregning, hvis klodens befolkning ikke snart stopper med at fylde sig med usunde sager som slik, sodavand og fastfood.

Det globale fedmeudbrud er allerede i dag så alvorligt, at omkring hver tredje person i verden kan betegnes som overvægtig. Det bliver dog endnu værre i fremtiden, da antallet af decideret fede voksne mennesker i 2045 vil stige til 1,4 milliarder.

Den verdensomspændende fedmeepidemi kan øge antallet af diabetespatienter med 300 millioner på under 30 år og dræne de offentlige kasser for penge. Derfor går Novo Nordisk nu sammen med ni globale storbyer til kamp mod fedme.

»Det er usund livsstil og i stor grad fedme, som er udfordringen. Det bliver svære og svære for sundhedssystemerne at få råd til de produkter, vi kommer med. Derfor vil vi gerne hjælpe med at reducere byrden,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Det sker i dag:

07:00 - Norwegian med regnskab for tredje kvartal
07:00 - Nordea med regnskab
07:00 - Kvartalsregnskab fra Nokia
07:30 - DSV med regnskab

Markederne lige nu:

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet torsdag morgen, efter at de amerikanske markeder onsdag trak sig fra rekordhøjder.

Nikkei 225 +0,3
Topix +0,2
China Shanghai Composite +0,5
China CSI 300 +0,8
Taiwan Taiex  -0,1
Singapores STI +0,1

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen