Berlingske Business

Nu er der for alvor gang i lønstigningerne

aaa
Foto:

Nye tal viser en tiltagende lønudvikling. Da inflationen fortsat er historisk lav, giver den en pæn fremgang i reallønnen, som burde stimulere det private forbrug.

Lønudviklingen er på vej op i fart. Det er de bedre tider på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er i pæn fremgang, der presser lønningerne op.

Stigningen inden for DA-LO-området var på 2,1 procent, når andet kvartal i år sammenlignes med samme periode året før. Det er 0,3 procent point mere end i kvartalet før, hvor lønningerne kun lå 1,8 procent højere end året før.

De største lønhop har arbejdere fået. De er på 2,2 procent, mens lønnen blandt funktionærer er steget med 2,0 procent. Det er første gang siden midten af 2008, at lønnen stiger mere blandt timelønnede arbejdere end blandt månedslønnede funktionærer.

Også den samlede lønstigning på 2,1 procent er den største i flere år.

Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

De stigende lønninger giver de fleste lønmodtagere en pæn fremgang i reallønnen. Inflationen var således i juli på bare 0,7 procent.

Det er dermed nu tredje år i træk, at reallønnen stiger herhjemme, hvilket  burde være en stimulans for det private forbrug og dermed også for det samlede økonomiske opsving.

Stiger reallønnen med så meget som 1,4 procent i år, vil det være den største fremgang siden 2009, altså i seks år.

Sidste år steg lønningerne med kun 1,7 procent, hvilket var lavt set i et historisk perspektiv. Det vider om løntilbageholdenhed på grund af svage konjunkturer og masser af ledig kapacitet på arbejdsmarkedet.

Bygge- og anlægsområdet har de største lønstigninger, der er oppe på 2,7 procent. Det er pænt mere end inden for fremstillingsvirksomhed, hvor lønningerne steg med mere beskedne 1,6 procent i andet kvartal.

De største lønstigninger ses i København og Region Hovedstaden, hvor de er oppe på 2,6 procent, mens Region Sjælland er bundskraber med en lønfremgang på 1,7 procent inden for DA-LO-området.

Af stigningen på de 2,1 procent udgør udmøntningen fra lokale lønreguleringer og højere lønsatser for lønmodtagere på normallønsystemer 1,6 procent point, mens bidrag fra genebetalinger, pension, personalegoder og fritvalgsordninger tilsammen udgør 0,5 procent point, oplyser DA.

Lønomkostningerne er inklusive lønreguleringer, ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger, fritvalgsordninger og personalegoder.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen