Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Nu begynder vanskelighederne

VK-regeringen har hidtil kunnet regne med Dansk Folkeparti, når den skulle sikre sig flertal for sine løfter til vælgerne.

Og når en minister har været på vej ud i vanskeligheder, har støttepartiet rykket til undsætning.



Det

har reddet blandt andre justitsminister Lene Espersen, kirkeminister Tove Fergo, finansminister Thor Pedersen og udenrigsminister

Per Stig Møller fra at komme i parlamentarisk uføre.



Ganske vist har Dansk Folkeparti forud for oppositionens

stormløb mod ministrene deltaget i mediestormene med udsagn, der kunne bringe tvivl om, hvorvidt partiet i sidste ende ville

spænde sikkerhedsnettet ud under regeringen.



Ordvalg som "undersøges, betænkelig, bør opklares,

på usikker grund" når journalisterne spurgte, har skullet signalere til vælgerne, at Dansk Folkeparti ikke

blot var en dikkende lammehale, som regeringen kunne behandle efter forgodtbefindende.







Offentlighedens bevågenhed



Men

i sidste ende har Dansk Folkeparti alligevel hjulpet en minister gennem mediernes orkan. Det har sikret partiet offentlighedens bevågenhed.



Støttepartiet

bliver på den måde ikke glemt af deres vælgere, men bekræftet i sin betydning. Også i dets profil af

solid ansvarlighed, der har afløst den golde protest og absolutte uberegnelighed, der var forgængerens (Fremskridtspartiets)

kendetegn.



Dansk Folkeparti skal nok fortsat holde hånden under V-ministre, der kommer i uføre. Efter først

behørigt at sikre sig en plads på scenen ved at så tvivl om partiets holdning.



Det modsatte - Dansk Folkepartis

støtte til en mistillidsdagsorden - ville fluks føre til regeringens fald.



Rent selvmord af Pia Kjærsgaard

& Co.



Men at tiderne ændres, kan der ikke herske tvivl om.



I de større sager, der vil blive efterårets

politiske dagsorden, kan VK-regeringen ikke automatisk regne med Dansk Folkeparti.



I den største af dem alle, ja eller

nej til en kommende EU-traktat, vil Dansk Folkeparti endda træde i energisk opposition.



Det får ingen parlamentarisk

betydning, fordi et meget bredt og solidt flertal i Folketinget er enigt om Danmarks holdning: ja.



Men at regeringen og dens

støtteparti befinder sig på hver side af gærdet i vinterens og forårets helt centrale spørgsmål

bidrager jo ikke til øget fortrolighed og kan efterlade svært lægelige sår.







Pres på Lykketoft



Det

næste store spørgsmål er ledigheden og arbejdsmarkedspolitikken, hvor Socialdemokratiet næppe vil medvirke

til ret mange stramninger. Heller ikke selv om de radikale givet vil lægge pres på Lykketoft.



Men med næppe

mere end højst et år til et folketingsvalg, er det, socialdemokraterne har mindst brug for, en strid med baglandet i fagbevægelsen.

Og en arbejdsmarkedsaftale ville udgøre så stor en del af finansloven, at den ville Lykketoft hurtigt se sig fedtet ind

i.



Et mildt sagt elendigt udgangspunkt for en frontal kampagne mod VK-partierne med udgangspunkt i den svagt stigende ledighed.



Omvendt

er regeringen sandsynligvis stærkt optaget af netop en aftale med socialdemokraterne (og de radikale) omkring ledighed og dagpenge.

Det vil i så fald ligge fint i forlængelse af Venstres "tryghedsstrategi", der skal fremstille partiet som sikkerhedsnettet

for velfærd.



Regeringen vil nødig blive helt afhængig af Dansk Folkeparti i arbejdsmarkedspolitikken. Netop

omkring overførselsindkomster er DF''erne ikke borgerlige hardlinere. Tværtimod indtager de ofte standpunkter, der har

en svag lighed med socialdemokraternes.



Finanslovsforløbet - og arbejdsmarkedspolitikken - kan derfor nemt vise sig betydeligt

vanskeligere end de foregående to år.



I det tredje store spørgsmål - den kommende kommunalreform - har

Dansk Folkeparti ingen problemer med at lægge amterne i graven, men partiet har allerede meddelt, at det ikke vil hjælpe

med at udskyde kommunalvalget i to år på grund "demokratiske betænkeligheder" og heller ikke gennem lovgivning

sammenlægge kommuner.



Det skal ske frivilligt gennem lokale folkeafstemninger, siger partiet. Også her vil regeringen

altså blive afhængig af en aftale med socialdemokraterne, hvis borgmestre givet vil presse partiledelsen til at være

konstruktive for at afværge nogle "ulykker" for deres parti.



Efterårets tre store sager er ikke gensidigt

afhængige af hinanden. Men mønsteret synes klart. Regeringens samspil med landets store oppositionsparti bliver mere

synligt.



Tre store samfundsopgaver - EU, bekæmpelse af ledighed og kommunalreform - kalder i dansk tradition på

brede flertal og samarbejde mellem regering og opposition.















Karsten Madsen er kandidat til Europaparlamentet

for partiet Venstre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen