Berlingske Business

Norwegian efter mislykket salg: Flere mulige købere har henvendt sig

NORWEGIANAIR-TRAFFIC/
I Norge er et salg af luftfartselskabet Norwegian igen blevet aktuelt.. REUTERS/Marcos Brindicci/File Photo Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Sidste arbejdsdag inden Kristi himmelfart er over os, og vi skal både forbi det store udland og København.

Vi begynder i Norge, hvor et salg af luftfartselskabet Norwegian snart kan være på vingerne. Der er nemlig flere om buddet, oplyser selskabets direktør.

Vi skal også have seneste nyt i hvidvaskskandalen. Danske Banks whistleblower langer nu ud efter Finanstilsynets hvidvaskrapport, som har »væsentlige mangler og misforhold«.

I København sender en bitter konflikt blandt ejerne af Københavns Andelskasse nu bankens storaktionær ud af banken, mens der er dårligt nyt for de danske bilister, efter Trump tirsdag trak USA ud af atomaftalen med Iran.

1
Bjørn Kjos: Flere har vist interesse for Nowegian

I Norge er et salg af luftfartselskabet Norwegian igen blevet aktuelt.

I sidste uge mislykkedes det ellers. Det britiske luftfartsselskab International Airlines Group (IAG), der blandt andet ejer British Airways, har været i dialog med lavprisselskabets ledelse om et købstilbud. Men de to selskaber kunne ikke blive enige.

Nu oplyser selskabet adm. direktør, Bjørn Kjos, imidlertid, at der er flere mulige købere, som har henvendt sig til flyselskabet om et opkøb.

»IAG er ikke alene,«  sagde Kjos tirsdag til de fremmødte aktionærer til Norwegians generalforsamling, skriver det norske finansmedie E24.

Kjos ville ikke gå i detaljer med, hvor mange der har vist interesse, eller om de er kommet med et konkret bud, og dermed spillet om Norwegian langt fra slut.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Whistleblower: Finanstilsynets hvidvaskrapport om Danske Bank har »væsentlige mangler«

Vi skal også en tur forbi hvidvaskskandalen. Finanstilsynets rapport om hvidvask i Danske Bank, der kom i sidste uge, bliver nu mødt med hård kritik fra overraskende kant. I en udtalelse til Berlingske siger Danske Banks egen whistleblower, der i 2013 og 2014 advarede banken om hvidvask, at tilsynets rapport har »væsentlige mangler og misforhold.«

Han oplyser desuden, at han aldrig selv er blevet kontaktet af det danske tilsyn. Dét på trods af, at en stor del af tilsynets rapport handler om netop hans advarsler til bankledelsen, og at tilsynet undervejs i undersøgelsen har kontaktet andre, centrale folk i banken. Læs mere her.

Business anbefaler:

3

Bitter konflikt blandt ejerne sender storaktionær ud af bank

Københavns Andelskasse har de seneste år været kastet ud i et sandt stormvejr efter stribevis af møgsager med myndighederne.

Nu er en voldsom konflikt trukket ind i ejerkredsen, og det får bankens største aktionær, Clearhaus Holding, som står bag det aarhusianske betalingsselskab Clearhaus, til at sælge alle sine aktier til en række mindretalsaktionærer. Det skriver Børsen.

I spidsen for bankens nye hovedaktionær står Christian Hornskov og Mustapha Yassine, som sammen ejer selskabet Repay Finance, der lever af at tilbyde kviklån.

»Situationen i Andelskassen var uholdbar. Den konflikt, der var opstået mellem den største ejer i Andelskassen og alle de øvrige, kunne potentielt være ødelæggende for forretningen,« skriver Christian Hornskov i et mailsvar og påpeger, at de nu afventer Finanstilsynets godkendelse.

4

Trump presser olien mod flerårig rekord

Sidst men ikke mindst skal vi forbi den amerikanske præsident Donald Trump.

Efter USAs udtræden af atomaftalen med Iran tog olieprisen tirsdag et større hop, der sendte det sorte guld op i prishøjder, vi ikke har set siden efteråret 2014.

Nordsøolien, brent, endte i et nyt rekordniveau på lidt over 76 dollar for en tønde. De højder er ikke set siden november 2014, hvor olieprisen hastigt passerede forbi niveauet på vejen i dørken.

Den nærværende grund til olieprisens nye højder er Iran-atomaftalen, som Trump i går annoncerede, at USA trækker sig ud af, mens han genindfører en række sanktioner mod Iran, der blandt andet har det eksplicitte formål at ramme landet olieeksport. Olieproduktionen fra Iran faldt med omkring en mio. tønder om dagen, da en række lande for syv år siden indførte sanktioner med præstestyret i Teheran. Få hele historien her.

Tre ting investorerne skal holde øje med i dag:


Seniorstrateg i Nordea Andreas Østerheden har udvalgt tre begivenheder, der er værd at rette blikket mod.

  • Der kommer flere danske regnskaber i dag. Bl.a. Jyske Bank, Nykredit og ISS. De danske regnskaber har indtil videre været gode og overrasket positivt. Det har i høj grad været de gode regnskaber, stærkt understøttet af den stigende USD, som har trukket aktierne op. Kan dagens regnskaberne leve op til den gode tendens?
  • Bruger Nykredit og Jyske Bank deres ”fælles” regnskabsdag på at lave en aftale om at Nykredit skal købe Jyske Banks aktier i Ringkøbing Landbobank/Nordjyske Bank?
  • Olieprisen zigzagger efter at Donald Trump har valgt at trække USA ud af atomaftalen med Iran. Oleipriserne er nu så høje, at det potentielt kan blive en udfordring for væksten og ikke mindst for investorerne, hvis prisstigningerne begynder at sætte sig i inflationen og betyder højere renter. Stærkt stigende oliepriser er mindre sandsynlige, men kan ikke totalt udelukkes og det er værd at holde øje med.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet onsdag morgen.

  • Nikkei 225: -0,48%
  • Hong Kong Hang Seng: +0,40%
  • China Shanghai Composite: -0,11%
  • Sydkorea KOSPI: -0,19%

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen