Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Norsk rallykører og bjergbestiger har købt københavnske lejligheder for 7 milliarder på 18 måneder: »Her er det billigt«

Ivar
Ivar Tollefsen. PR-foto fra Heimstaden. Foto: Jesper Molin

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen,

Dagens morgenoverblik indeholder potentielt dårligt nyt for københavnere, som tjener på at udleje lejligheden på Airbnb.

Og så skal vi hilse på en eventyrlysten nordmand, som er gået shop-amok i københavnske lejligheder.

Norsk eventyrer på opkøbsrus i København

Den norske rigmand Ivar Tollefsen ligger sjældent på den lade side. Han grundlagde sin formue, da han fik succes med mobildiskoteket Rabbit Disco. Siden har Tollefsen slået rekorden for at krydse Grønland hurtigst på ski, han har besteget bjerge i hele verden, og han var den første nordmand til at deltage i rallyløbet Paris-Dakar.

Nu har han kastet sin kærlighed over Københavnske lejligheder. Det seneste halvandet år har Ivar Tollefsens selskaber Fredensborg og Heimstaden opkøbt københavnske udlejningsboliger for 7,3 mia. kr, skriver Børsen. Det svarer til hver fjerde handel af udlejningsboliger i København, målt på værdi.

»Da jeg begyndte at kigge på Danmark for et par år siden tænkte jeg, at her er det billigt,« siger Ivar Tollefsen.

Han har blandt andet købt Danmarks største andelsforening Hostrups Have på Frederiksberg og dele af Ø-huset i Ørestaden.

Kontrol med Airbnb-værter på vej

For mange københavnere er det blevet en regulær forretning at udleje sin lejlighed eller værelser på Airbnb. Lige nu er der omtrent 19.000 københavnere, som lejer en bolig ud via Airbnb, kunne Politiken afsløre for et par dage siden.

Og nu kan samme avis fortælle, at en øget kontrol med Airbnb-værterne er på vej. SKAT er netop gået i gang med at undersøge om 100 danske Airbnb-værter har betalt skat. Flere partier, blandt andre Socialdemokraterne og DF, er klar til at kontrollere udlejerne yderligere.

Hvis de danske Airbnb-udlejere minder om de svenske, er der stor risiko for, at mange ikke betaler den skat, de skal. De svenske myndigheder undersøgte 250 udlejere, og 150 af dem havde ikke indberettet deres indtægter korrekt.

Business anbefaler

Trump kan lokke Danmark ind i skatteræs mod bunden

Otte vestlige lande gør klar til at sænke selskabsskatten. Både den tyske og franske selskabsskat skal sænkes markant de kommende år, og Donald Trump gør klar til at barbere den høje amerikanske selskabsskat ned fra 34 pct. til blot 14 pct.

Når andre lande sænker selskabsskatten, gør Danmark ofte det samme, viser en analyse fra den borgerlige tænketank CEPOS. Derfor kan Danmark lige så godt gå i gang med at sænke selskabsskatten fra de nuværende 22 pct., mener CEPOS, som får opbakning fra Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Læs mere i Berlingske Business.

Daimler tilbagekalder 3 mio. biler i Europa

For at bremse en større skandale vælger den tyske bilproducent Daimler nu at tilbagekalde mere end 3 mio. Mercedes-dieselbiler i hele Europa. Det skriver New York Times.

Beslutningen om at tilbagekalde de mange biler kommer, efter de tyske myndigheder mistænker Daimler for at have solgt over 1 mio. biler med software, som snyder med informationer om, hvor meget C02 bilerne udleder.

Ved at kalde bilerne tilbage til forhandlerne håber Daimler, at de kan undgå en skandale på det niveau, som ramte Volkswagen for et par år siden. På værkstedet vil bilerne få opgraderet deres software. Operationen forventes at tage omtrent en time.

Det sker i dag

  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger i dag Frankrig, hvor han sammen med den franske præsident, Emmanuel Macron, vil overvære den 17. etape af Tour de France.
  • Kl. 17:30: Noma åbner i dag en pop-up restaurant under Knippelsbro i København. Den midlertidige restaurant holder åbent frem til 3. september og har åbent onsdag til søndag.
  • Kl. 21: Højtstående embedsmænd fra USA og Kina indleder i dag økonomiske forhandlinger i Washington D.C.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger med en positiv undertone onsdag morgen efter gårsdagens rekord i det amerikanske Nasdaq-indeks.

  • Nikkei 225: +0,1 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: +0,5 pct.

  • China Shanghai Composite: +0,8 pct.

  • Indiens BSE Sensex: +0,4 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen