Berlingske Business

Norsk olieindustri træder på bremsen

olie
Foto:

Der bliver fyret folk og skåret milliarder af kroner i investeringerne i Nordnorge.

Der er knap så meget damp på de hektiske aktiviteter i de nordnorske industribyer, som der har været de seneste år. I olie- og gasindustrien har flere selskaber skåret milliarder af kroner i planlagte efterforskningsaktiviteter og udbygninger af olie- og gasfelter.

arktisk

Det svenske olieselskab Lundin finder olie, hvor andre borer tørre brønde. Det blot godt ti år gamle olieselskab har for få måneder siden gjort et olie- og gasfund i den sydlige del af Barentshavet, der kan være det femtestørste fund på norsk sokkel og op til 160 milliarder kroner værd.

Nu har Lundin besluttet at skære ind til benet i dette års budget på udbygning og efterforskning på ni milliarder kr. Det bliver godt 30 procent mindre end sidste år.

Danske DONG Energy, der også har haft noget olieefterforskning i Nordnorge, lukkede i efteråret sit kontor i Tromsø med 15 medarbejdere. Det skete i forbindelse med, at selskabet skar 100 stillinger i olieforretningen i Norge og Danmark. Kontoret havde DONG ellers åbnet to år tidligere.

arktisk

Også hos især underleverandørerne træder man på bremserne. I december 2014 offentliggjorde Aker Solutions planer om at etablere et stort ingeniørkontor i Tromsø som led i selskabets strategi for Nordnorge. Hvis markedet fortsatte med at udvikle sig positivt, var målet at nå 200-300 ansatte i løbet af tre til fem år.

I dag er der kun omkring 100 ansatte. Planen om at bygge et nyt kontor er blevet udsat med den begrundelse, at udviklingen af olie- og gassektoren i Barentshavet ikke går så hurtigt som ventet.

»Ingen er uberørt af de store forandringer, vi ser udfolde sig nu, men vores medlemmer har stor tro på fremtiden af Barentshavet,« siger Geir Seljeseth, kommunikationschef i brancheforeningen for Norges olie- og gasindustri til den norske webavis, BarentsObserver.

Blandt industrifolk med tro på fremtiden i offshore i Arktis er administrerende direktør Erik Karlstrøm fra det lille norske oliefirma North Energy med kontor i Tromsø og hovedsæde i Alta. Selskabet har brugt, hvad der svarer til over 1,6 milliard danske kroner uden at gøre fund, der er økonomiske rentable.

Efterforskningsselskabet har ingen produktion og dermed ingen olie, så olieprisen spiller ingen rolle for North Energy, hævder direktøren. North Energy borer ét sted i Norskehavet, og han er meget optimistisk.

»Om fem til seks år har vi gang i produktionen i ét eller flere felter. Vores omkostninger til prøveboringer er lave, fordi olieprisen er lav. I dag koster det os mellem 300.000 og 600.000 dollar pr. dag at leje en borerig mod tidligere mellem en halv og en mio. dollar pr. dag. De analytikere, jeg snakker med, tror, at olieprisen i løbet af to til tre år er tilbage på 100 dollar pr. tønde. Jeg er optimist og tror på, vi finder noget, så vi kan begynde at producere,« siger Erik Karlstrøm til Berlingske.

Pics-olie

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen