Berlingske Business
12:23Europæiske aktiemarkeder klædt i grønt

Norden kunne blive verdens 10. største økonomi

Nordiske lande
Hvis vi slog os sammen med Norge, Sverige, Finland og Island i en Nordisk Forbundsstat, ville vi være den 10. største økonomi i verden! Foto:

Hvis vi slog os sammen med Norge, Sverige, Finland og Island i en Nordisk Forbundsstat, ville vi være den 10. største økonomi i verden!

Påstanden kommer fra Gunnar Wetterberg, en svensk historiker og samfundsdebattør, der har skrevet bogen »Förbundsstaten Norden«. Med bogen argumenterer han for, at vi for første gang i over 600 år faktisk står med en reel mulighed for at slå os sammen til én stat og blive en vægtig spiller i Europa og globalt, skriver Euroman.

Det har de mest magtfulde europæiske nationer allerede gjort for længst. England og Frankrig gjorde det i den tidlige middelalder, Spanien gjorde det i 14-1500-tallet, mens Tyskland og Italien gjorde det i 1800-tallet.

Men hvor realistisk er Wetterbergs Nordiske Forbundsstat egentlig? Er det en god idé – for Danmark og Norden – og ville vi virkelig være den 10. største økonomi i verdenen?

»Ja, det ville vi blive. Det er jo bare at lægge tallene sammen,« lyder det fra Uffe Østergaards, professor fra CBS med EU-politik samt politisk kultur i Danmark og de Nordiske lande som fokusområder.

»Der er jo tale om fem meget succesfulde samfund og økonomier, men man kan så stille spørgsmålet; har disse fem lande været så succesfulde i kraft af deres små størrelser? Og i så fald, vil man risikere at sætte det over styr ved at slå de nordiske lande sammen i én stor forbundsstat?«

Spændende – men som vision og tankeeksperiment

Claus Kragh, Europaredaktør på ugebladet Mandag Morgen, er grundlæggende tilhænger af idéen, men ser i højere grad Wetterbergs forbundsstat som en art tankeeksperiment frem for en egentlig ide.

»Nej, jeg tror overhovedet ikke, at det er realistisk. Men det er da et sjovt tankeeksperiment, fordi den nordiske region jo har en masse forskellige forcer, hvor vi sammen kunne styrke hinanden.«

For Gunnar Wetterberg er det dog mere end blot et tankeeksperiment. For første gang i over 600 år har klodens mest magtfulde nationer ikke en interesse i at holde Norden opsplittede, mens der, mener Wetterberg, eksisterer en ny form for samhørighed på tværs af de nordiske lande – både kulturelt, sprogmæssigt og historisk. En samhørighed, der ifølge den svenske historiker, ville kunne gøre en Nordisk Forbundsstat til en realitet inden for en periode på 15-30 år.

Der er Kragh dog langt mindre optimistiske.



»Visionen er spændende, men man ville kunne komme op med en masse argumenter for, hvorfor en Nordisk Forbundsstat ikke er realistisk. Der er blandet andet en masse ting i den måde, som de forskellige nordiske lande er forankret i det vestlige samfund på.«

Samme anke har Østergaard, mens han – direkte modsat Wetterberg - mener, at historien faktisk er et afgørende benspænd for den Nordiske Forbundsstat, skriver Euroman.

»Der er desværre gode grunde til, at de nordiske lande gennem de sidste tohundrede år har valgt en nationalstatsløsning. Internt er vi fortsat meget forskellige, mens vi også orienterer os i temmelig forskellige retninger eksternt.«

»Danmark er meget tæt forbundet med Tyskland og Storbritannien, mens Sverige har andre alliancer. Norge er i kraft af deres oliebrønd en globalmagt i sig selv, og så har du Finland, der står midt i en diskussion om, hvorvidt de skal væbne sig mod russerne eller ej. De er en del af EU, men skal de også være en del af Nato? Og så har Island andre ting, der yderligere besværliggør et nordisk samarbejde.«

Det er summen af alle disse ting, mener Østergaard, der gør det meget svært at forstille sig de nordiske lande som én.

pix-DESI

Et attråværdigt »first draft«

Claus Kragh og Uffe Østergaards er trods skepsissen dog tilhængere af selve idéen og visionen. De forholder sig lidt til den, som var det et attråværdigt »first draft«, der dog skal skrives gevaldigt igennem.

»Jeg ville synes, det er vigtigt, at man også tænkte de baltiske republikker ind (Estland, Letland og Litauen, red.),« mener Kragh og forklarer, at de baltiske lande er nogle af de mest hastigt voksende økonomier i Europa lige nu. De er kommet sent ud af starthullerne, men det har gjort dem særligt innovative.

»De kommer med fart på nu – big time,« understreger han.

Uffe Østergaard havde ikke selv tænkt de baltiske lande ind, men han er begejstret for Kraghs ide, selvom det ville være en direkte provokation i forhold til russerne.

»Men det har man selvfølgelig allerede gjort« siger han og fortsætter:

»Men når man siger de baltiske lande, så kunne man ligeså godt også sige Skotland. Og Færøerne og Grønland, så det ikke blot er Island, der kommer med. På den måde signalerer man jo også, at det bliver en mere løs union, der ligner EU. men bedre, for man ville ikke på samme måde være nødsaget til at tage højde for markedskræfter og domstole, som tilfældet er i EU«.

Til BT


Nationalisme-kortet er altid lidt uforudsigeligt

Selvom Gunnar Wetterberg selvfølgelig er stor fortaler for sin Nordisk Forbundsstat, så er han også realist – men en optimistisk en af slagsen. Wetterberg peger eksempelvis på tendenser mod en 'nordic-ficering' i Norden. Vi arbejder og studerer på tværs af de nordiske landegrænser som aldrig før, og den udvikling vil vi kun se fortsætte, gør han opmærksom på.

Den betragtning er Kragh helt enig i.

»Ja, vi kommer til at se, at de nordiske lande arbejder tættere og tættere sammen i form af projekter, der overskrider landegrænser. Vi vil også se flere projekter, der går fra Malmø til København, mens nordmændene jo har en drøm om et højhastighedstog, der skal løbe fra Oslo, nedover Gôteborg og København. Men det er samtidig projekter, der fordrer en arbejdskraft udefra. Skulle en Nordisk Union blive en realitet, så ville den være stærkt afhængig af arbejdskraft udefra.«

Og netop udsigten til udenlandsk arbejdskraft vil de nationalistiske politiske strømninger, som vi har oplevet – ikke blot herhjemme, men også i resten af Norden – stille sig på hælene over for, mener Kragh.

»Finland har Finns Party, Sverige har Sverigedemokraterne, Norge har Fremskridstpartiet og så har vi Dansk Folkeparti herhjemme. De vil jo slet ikke det der. De er så forhippet på nationalstaten«.

RB PLUS Kritik: Børnene taber på kontanthjælpsloft Socialråd


Der er Uffe Østergaard dog kun delvis enig.

"De (nationalistiske partier, red.) understreger jo nogle forskelle, men deres fjendebilleder er jo ikke de andre nordiske lande. Men så igen, når man trækker nationalisme-kortet, så er det altid lidt uforudsigeligt, hvor man præcist ender henne".

»Men til spørgsmålet om arbejdskraft udefra,« fortsætter han »så er det jo bare et spørgsmål, om man gør det i fællesskab eller hver for sig? Det er et behov for udenlandsk arbejdskraft uanset hvad.«

Østergaard er dog også realist – bare uden Wetterbergs optimisme.

»Selvom jeg har en stor svaghed for projektet - da det på sigt ville kunne beskytte og bevare den samfundsmodel, som vi er så glade for - så er jeg også bare den kyniske realist, der har langt lettere ved at se forhindringerne«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen