Berlingske Business
BREAKINGUber bliver forbudt i London

Nordea-pendulet peger mod Stockholm

Nordea
Nordeas kontorbygning i København. Onsdag d. 6. september vil Nordeas bestyrelse melde ud, om der er planer om at flytte Nordeas hovedkontor fra Stockholm - til enten Helsinki eller København. Skulle det være tilfældet at banken vil flytte, kan det have vidtrækkende konsekvenser. Foto:

Du Perikles, kan du sige mig – er Nordea i grunden svensk eller dansk? Arh, skandihovisk, tror jeg.

Det vil være svært for Storm P-figurerne at finde et klart, konkret svar på det nationale tilhørsforhold for Nordens største bank, Nordea.

I dag er Nordea en svenskregistreret bank med officielt hovedkontorsdomicil i Stockholm med en finsk formand, Björn Wahlroos, og en finsk-svensk topchef, Casper von Koskull. Nordeas markedsandel på de nordiske markeder er størst i Danmark, og der er flere ansatte på hovedkontoret i København end på hovedkontoret i Stockholm. Flere end 4.000 i København, 3.000 i Stockholm. Og drømmene, ja, de rækker måske ud i Europa.

Spørgsmålet om Nordeas natio­nale tilhørsforhold har raset frem og tilbage siden foråret 2017. På det tidspunkt luftede Nordea muligheden for – i vrede – at flytte hovedkontoret ud af Sverige, fordi den rød-grønne svenske regering planlagde øgede skatter og afgifter på banker. En særskat på banker, som fik Nordea helt op i det røde felt, og som fik banken til at true med at forlade Sverige. Særskatten ville for Nordeas vedkommende løbe op i 4-4,5 mia. danske kroner.

Siden er temperamentet faldet en del. Både hos regeringen og hos Nordea. Den svenske regering har modereret denne nye bankskat, og Nordea har sænket sine angrebsvåben.

SWEDEN-BUSINESS/

På onsdag kan vi så blive meget klogere. Efter flere måneders uvished og gisninger i offentligheden ventes der efter bestyrelsesmødet at komme en meddelelse med den endelige beslutning om Nordeas fremtidige hovedkontor. Stockholm, Helsinki eller København.

Beslutter Nordea-toppen at flytte ud af Stockholm, bliver det en kæmpehistorie. Beslutter Nordea at blive i Stockholm, kan det begrænse sig til en forstørret note i medierne. Måske tilsat en analyse med, hvad Nordea økonomisk har fået ud af truslerne om at vende Stockholm ryggen.

Det er et godt gæt, at Nordea onsdag kommer melder ud, at Nordea beholder sit hovedkontors­domicil i Stockholm. Den svenske regering har nemlig firet så meget på sine krav til den nye bankskat, at en flytning næppe kan begrundes i økonomi.

jazz

Præcis hvad merskatten nu ender med for Nordea, hvis storbanken forbliver i Stockholm, svæver foreløbig i det uvisse.

Helsinki har gjort sine hoser grønne over for Nordea, og den danske erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), har også forsøgt at lokke Nordea til København. Helsinki har fordel af at være en del af bankunionen i EU, mens København har fordel af geografisk placering og finansmiljø.

En konkret flytning af Nordeas hoved­kontorsdomicil vil ikke resultere i en nordisk folkevandring. Vurderingen er, at omkring 100 hovedkontorsspecialister i givet fald vil skulle skifte adresse.

Er det således begrænset, hvad det betyder for de ansatte og kunderne i Nordea, vil det have anderledes kæmpebetydning for de respektive lande. Flytter Nordea til København, bliver Nordea underlagt dansk lovgivning. Det vil i så fald betyde, at Nordens to absolut største banker, Nordea og Danske Bank, vil være for danske at regne. Samlet set med en balance på tre-fire gange det danske nationalprodukt og dermed også en potentiel risiko, hvis disse banker skulle komme i knibe.

Eftersom Danmark ikke er med i EUs bankunion, vil det i aller­yderste konsekvens være de danske skatteydere, der risikerer at skulle komme til at stå som bolværk, når den næste finanskrise rammer. Det betyder, at de danske politikere må gentænke konsekvenserne af at have Nordens to største banker under dansk flag. Det eneste danske generalforsamlingsvalgte islæt i Nordea-bestyrelsen er TDC-chefen Pernille Erenbjerg.

Men tro nu ikke, at alle beslutninger i erhvervslivet tages ud fra rationelle, økonomiske beregninger. Topledelse handler også om kemi og følelser. Centralt i den historiske beslutning i Nordea står selvfølgelig den temperamentsfulde formand Björn Wahlroos. Nok er han finne af nationalitet, men det forlyder internt i Nordea, at han ikke er så finsk, at det gør noget. Tværtimod faktisk. Og hvad er i grunden Björn Wahlroos’ plan med Nordea på lidt længere sigt?

På onsdag skulle vi gerne blive meget klogere. Pendulet peger mod Stockholm og altså business as usual.

Peger pendulet den anden vej, bliver det breaking news med gul bjælke.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen