Berlingske Business
08:10Novos store eksamen: 100 milliarder i mulig jackpot

Nordea og Danske Bank kæmper om at komme i gult

17BUSPix-Nordea-172424.jpg
Nordea udsender regnskab på torsdag. Men opmærksomheden retter sig også mod udmeldinger om bankoncernens fremtidige hovedsæde. Skal det ligge i København? Foto: Niels Ahlmann Olesen

Torsdag vil alle børsmarkeders øjne være rettet mod italienske Mari­o Draghi, når han træder frem på pressemødet efter rådsmødet i Den Europæiske Centralbank, ECB. Men forvent ikke, at Draghi allerede på nuværende tidspunkt er i så godt lune, at han begynder normaliseringen af renten ved at sætte den ledende ECB-rentesats et nøk i vejret. Dertil er den økonomiske udvikling i Europa endnu for sårbar.

Nok er der medvind på de fleste økonomiske cykelstier i EU i disse måneder, og nok har kollegerne i den amerikanske centralbank, Fed, på­begyndt sine rentestigninger, men Europa hænger fortsat bagefter USA. Så nej, forvent ingen talmæssige udbrud fra Draghi. Derimod vil børsmarkederne nærstudere enhver bevægelse i Draghis ansigt og gennemanalysere retorikken fra Draghi. Siger han noget, der indikerer en rentestigning senere i år, eller skal vi hen i 2018, før det sker? Og antyder han i øvrigt noget om, hvornår den store likviditetsudpumpning fra ECB kaldet kvantitative lempelser – Quantitative Easing, QE – igen skal tilbagerulles?

Nordea bankunion

Det bedste gæt lige nu er, at dramaet udebliver på torsdagens rentemøde i ECB. Holder det stik, vil markederne ånde lettet op og fortsætte med de positive takter.

Egentlig et paradoks, at børsmarkederne er mest komfortable ved status quo fra ECB. Det må jo alt andet lige betyde, at det økonomiske opsving i Europa endnu ikke har fast grund under fødderne. En rentestigning derimod ville betyde, at ECB føler sig så sikker på opsvinget, at stimulipakkerne og renten stille og roligt kunne normaliseres.

Problemet er, at der ikke er plads til en »stille og rolig«-normalisering. Et markant skifte i ECBs pengepolitik er så voldsomt et eksperiment, at markederne ganske enkelt frygter, at noget slår fejl, og at denne tilbagevenden til normale forhold vil være frygteligt svær at styre.

Business as usual vil det også være, når storbankerne Danske Bank og Nordea torsdag lægger deres halvårstal frem. På det tidspunkt har de nordiske kolleger i Den Norske Bank (DNB), SEB, Handelsbanken og Swedbank alle vist deres halvårstal, og skal man tro frontløberne DNB og SEB, fortsætter indtjenings- og udbyttefesten i de nordiske storbanker.

Kontanter

Målt på markedsværdi er Nordea fortsat langt den største bank i Norden med en børsværdi på 357 mia. kr. Danske Bank, som var så frygteligt meget ude i tovene under finanskrisen, har for længst generobret positionen som Nordens næststørste med en børsværdi på 241 mia. kr. Noget derefter følger de andre nordiske storbanker.

Trods det markante kursløft i Danske Bank er banken fortsat blandt de mest hypede blandt analytikerne. Ud af de 32 analysehuse, der løbende analyserer Danske Bank-aktien, er der hele 20 med en klar købsanbefaling og otte på »hold«. Blandt købsanbefalingerne er vurderingen fra kollegaen Sydbank, som forventer en opjustering fra topchef Thomas Borgen torsdag, når Danske Bank lægger regnskabet frem. Der er ikke meget til at forstyrre freden i Danske Bank. Eksempelvis ventes tabs­kontoen på kunderne at udvise et noget nær nulresultat.

Selv om også Nordea forventes at fremlægge stærke halvårstal, er aktiemarkedet mere splittet om fremtiden for Nordea-aktien. Ud af 24 analysehuse er der otte købsanbefalinger, men endnu flere »hold«-anbefalinger. Denne afventende holdning kan hænge sammen med, at markedet er i tvivl om, hvilken retning Nordea-aktien skal tage. Der er usikkerhed om Nordeas hovedkontorsbeslutning, og så er der usikkerhed om og i givet fald, hvor markant det nuværende halvdårlige image, som Nordea omgiver sig med, vil påvirke indtjeningen i banken.

14BUSsvejser-163324.jpg

Historien viser dog, at banker kan være nok så udskældte. Der sker ikke en voldsom kundeafgang som følge af et dårligt image. Det er således sjældent, at banker kommer i krise på grund af kundeafvandring.

Det er usikkert, om Nordea på torsdag kommer med den længe ventede, endelige afklaring om eventuel flytning af hovedkontoret fra Stockholm. Det må dog forventes, at banken kommenterer denne sag, som banken i sin tid selv satte på dagsordenen.

Bankregnskaberne fra bankerne kommer tidligt torsdag morgen, og det betyder, at bankfolkene senere på dagen kan valfarte til sommerhusområderne på Nordkysten og også nå at få Musik i Lejet-festivalen i Tisvildeleje med. Den begynder torsdag i uge 29, i øvrigt sammenfaldende med Hellerup-ugen 2900 i Skagen. Det er jo rosé- og sommer­ferietid.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

04BUS20170601-104442-3-1320.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen