Berlingske Business

Nordea blæser på græsk gældsgyser

01BUSGREECE-ECONOMY.jpg
EPA/YANNIS KOLESIDIS

Risikoen for græsk bankerot og euro-exit stiger dag for dag. Hos Nordea blæser seniorstrateg Tine Choi Danielsen på Grækenland og anbefaler investorerne at købe europæiske aktier.

Grækenland er nu endegyldigt på vej ud over kanten – eller hvad? Økonomernes vurderinger svinger lidt frem og tilbage i takt med, at Grækenland nærmer sig de næste gælds­afdrag til IMF. I juni står grækerne til at skulle betale omkring 1,6 milliarder euro. Og landet har for længst gjort det klart, at der ikke er så meget som en bøjet euro-cent tilbage i pengekassen.

»Pengene bliver ikke betalt, for vi har dem ikke,« sagde den græske indenrigsminister, Nikos Voutsis, for en uge siden til græsk TV.

GREECE-DEPOSITS/ECB

Hos Nordea har seniorstrateg Tine Choi Danielsen dog stadig stor tiltro til, at grækerne vil blive reddet på målstregen. Derfor anbefaler banken fortsat, at investorerne har en overvægt af europæiske aktier i deres porteføljer. Faktisk er Europa det eneste kontinent, som Nordea ser på med positive briller. Både aktiemarkederne i Asien og USA får anbefalingen »neutral«.

»Risikoen for en statsbankerot i Grækenland er stigende, men når vi står og kigger på markederne, anser vi ikke risikoen for så stor, at vi vil reagere på den,« siger Tine Choi Daniel­sen om bankens vægtning af Europa.

Kurs mod en blindgryde

Fra England har chefanalytiker Brenda Kelly fra finanshuset London Capital Group en lidt anden udlægning af den sag. Hun vurderer i et notat, at de langstrakte forhandlinger mellem Grækenland og dets kreditorer har sikker kurs mod en blindgyde.

»På trods af forsikringer fra begge sider om, at der er fremskridt i forhandlingerne bag kulisserne, tyder retorikken fra Christine Lagarde (IMF-chef) og EU-Kommis­sionen på, at Grækenland må forlade euroen, hvis landet misligholder sin gæld,« skriver Brenda Kelly.

Tine Choi Danielsen medgiver, at risikoen for en græsk statsbankerot er stigende, men hun mener ikke, at et græsk kollaps vil være i stand til for alvor at ryste de finansielle markeder.

GREECE-ECONOMY-DEBT

Kortvarig turbulens

»Vi har den holdning, at hvis det sker, vil der komme turbulens på markederne, men vi vurderer, at det vil blive kortvarigt, fordi ECB i dag har alle instrumenter på plads til at inddæmme branden fra Grækenland. Tidligere har ECB måttet tage en masse diskussioner om, hvordan man skulle håndtere de økonomiske udfordringer i Grækenland og anede ret beset ikke, hvordan branden skulle slukkes. Alt er på plads i dag,« siger Tine Choi Danielsen.

Hvis Grækenland mod Nordeas forventning kollapser, vil det i Danmark betyde, at renterne vil falde, men også at især bank­aktierne kan blive hårdt ramt. Nordea vurderer, at en græsk bankerot kan betyde fald på aktiemarkederne rundt om i Europa på mellem ti og 15 procent.

»Hvis der kommer en korrektion på omkring ti procent, vurderer vi, at investorerne vil se det som en god opkøbsmulighed. Der er stadig en positiv stemning rundt om i Europa, hvis vi lige ser bort fra Grækenland,« forklarer Tine Choi Danielsen.

I slutningen af sidste uge blev det bekræftet, at Grækenland er tilbage i recession. Det betyder, at det græske bruttonationalprodukt er faldet to kvartaler i træk. Og grækerne står nu med endnu dårligere kort på hånden i bestræbelserne på at presse modstanderen på den anden side af nettet.

Grækenland har i en periode haft nogenlunde succes med at skabe overskud på de offentlige budgetter, men det er slut nu. Der er simpelthen ikke flere penge i kassen.

»Derfor kan EU tillade sig være endnu hårdere i filten over for grækerne. Man er kommet til det punkt, hvor spørgsmålet er, hvor slemt det egentlig vil være, hvis Grækenland går bankerot? Europa har et opsving foran sig, mens ECB har alle værktøjer klar,« siger Tine Choi Danielsen.

Grækerne har desperat brug for at få fingrene i et lån på 7,2 milliarder euro, som er den sidste del af en massiv hjælpepakke på i alt 240 milliarder euro, der blev lanceret for fem år siden i kølvandet af Grækenlands udelukkelse fra de internationale lånemarkeder.

Over de seneste måneder har Grækenland været helt nede at skrabe bunden i de slunkne pengekasser for at kunne overholde sine låneaftaler med IMF.

For to uger siden tømte grækerne sågar sine krisereserver på en konto hos netop IMF for at kunne tilbagebetale et lån på 750 millioner euro.

Grækenland udgør i størrelse mindre end to procent af euroområdets økonomi.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen