Berlingske Business

Nationalbanken vil have danskerne til at arbejde mere

Nationalbankdirektør Lars Rohde
Nationalbankdirektør Lars Rohde Foto:

Der er risiko for flaskehalse i dansk økonomi, mener Nationalbanken. Vi har brug for, at flere af os bliver længere på arbejdsmarkedet inden pensionen og at personer uden for arbejdsmarkedet kommer i job, mener Nationalbanken.

Ledigheden er nu banket så langt ned, at der er brug for flere danskere på arbejdsmarkedet. Vi skal blive på arbejdsmarkedet noget længere inden, vi går på pension og flere danskere uden for arbejdsmarkedet skal i job.

Sådan lyder det fra direktør for Nationalbanken Lars Rohde. Kommentaren kommer samtidig med, at Nationalbanken onsdag fremlægger deres kvartalsrapport om dansk økonomi.

Nationalbankdirektør Lars Rohde

I den forbindelse mener Nationalbanken, at ledigheden er kommet så lang ned, at der næppe kan hentes mere bidrag til beskæftigelsen herfra. Arbejdskraften skal derfor komme andre steder fra.

»Dermed er der behov for, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, og for at grupper, der i dag er uden for den danske arbejdsstyrke, træder ind,« siger Lars Rohde.

Han mener, at det bliver afgørende, at regeringen og Folketinget i forhandlinger om en kommende 2025-plan er meget opmærksomme på at gøre den danske økonomi mere robust.

»Det er vigtigt, at der er fokus på at skabe forudsætninger for en stabil udvikling i dansk økonomi de kommende år. Der bør findes veje til et øget udbud af arbejdskraft, finanspolitikken skal være afstemt med konjunkturerne, og der bør skabes en model for boligbeskatningen, som bidrager til at dæmpe prisudsving«, siger Lars Rohde.

aaa

Nationalbanken er samtidig nervøs for, at regeringen lægger op til en finanspolitik, hvor der først skal være balance på statsbudgettet i 2025. Tidligere var det meningen, at det skulle i 2020.

»Vores forventning er, at økonomien når sin normale kapacitet allerede i 2018. At føre ekspansiv finanspolitik længe efter er risikabelt, særligt hvis renterne vedbliver at være meget lave. Risikoen er en overophedning og ubalance i økonomien, som det kan blive nødvendigt at skride ind overfor«, siger Lars Rohde.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen