Berlingske Business

Nationalbanken: Meget velkomment med opbremsning i boligpriser i København

Nationalbanken
»Samtidig finansieres boliger i København oftere end i resten af landet med mere risikable låntyper. Det øger boligejernes rentefølsomhed. Opbremsningen i priserne er derfor velkommen,« lyder det fra Nationalbanken. Foto:

Det er rent økonomisk set en god nyhed, at boligpriserne i København - særligt på ejerlejligheder - er begyndt at bremse op og tilsyneladende nu har toppet efter flere år med markante stigninger.

Sådan lyder vurderingen fra Nationalbanken, der nu i stedet ser de stigende boligpriser begynde at sprede sig til resten af landet.

Den fladere prisudvikling i København er fornuftig for økonomien samlet set, fordi der blandt ejerlejlighederne i hovedstaden er størst andel af mere risikable lånetyper. Det gør området meget følsomt over for pludselige rentestigninger og ændringer i konjunkturerne.

»Prisstigningstakten på boliger har under opsvinget været højest i hovedstadsområdet. Priserne på ejerlejligheder i København er dog bremset op det seneste halve år, og der er tegn på, at de foreløbigt har toppet. Det skal ses i lyset af, at priserne på ejerlejligheder i København vurderes at være kommet højere op, end udviklingen i de disponible indkomster og renter tilsiger,« skriver Nationalbanken i sin seneste økonomiske redegørelse, der er offentliggjort onsdag.

»Samtidig finansieres boliger i København oftere end i resten af landet med mere risikable låntyper. Det øger boligejernes rentefølsomhed. Opbremsningen i priserne er derfor velkommen,« fortsætter Nationalbanken.

Banken ser nu i stedet de stigende boligpriser sprede sig til flere kommuner som ringe i vandet. Og det giver et bredere funderet opsving.

»Når boligpriserne stiger i et område, bliver det mere fordelagtigt at købe i et andet område, først og fremmest i pendlerafstand. Især prisudviklingen i København har afsmittende effekt på priserne i hele landet, en såkaldt bølgeeffekt. Årene med høje prisstigninger i København trækker således priserne op i omegnskommunerne og videre ud i landet,« skriver Nationalbanken.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen