Berlingske Business

Nationalbanken advarer: Ny krise kan knække flere banker

Danmarks Nationalbank på Havnegade i København.
Danmarks Nationalbank på Havnegade i København. Foto:

En stresstest skal vise, om danske banker kan klare en eventuel ny krise. Flere mindre banker er udfordret.

Danmarks Nationalbank har stresstestet de danske banker for at afprøve, om de er godt nok polstret, hvis en ny økonomisk krise opstår.

Mens de største banker har tilstrækkeligt med kapital, så ser det mere kritisk ud for flere af de mindre banker, lyder det fra Nationalbanken, der ikke sætter navn på bankerne.

»Flere af de mindre, ikke-systemiske banker er udfordrede i stresstesten, og nogle kan ikke opfylde minimumkapitalkravet, hvis Danmark rammes af en hård recession.«

»Det er samtidig i denne gruppe af banker, at kreditstandarderne er lempet mest, og hvor udlånsvæksten er højest,« skriver Nationalbanken.

I 2020 vil flere af de mindre banker mangle 200 millioner kroner for at opfylde minimumkravet. De vil ligeledes mangle 1,6 milliarder kroner for at opfylde minimumkravet inklusive buffere. Det skiver Nationalbanken i en analyse.

»Inden de ikke-systemiske banker rammer minimumkravet, vil brud på bufferkravene gøre det muligt for myndighederne at gribe ind.«

»Hvis det kommer til, at bankerne skal genoprettes eller afvikles, har myndighederne tilstrækkelige redskaber til at håndtere en sådan situation, men de berørte bankers ejere og kreditorer risikerer at lide tab,« lyder det fra Nationalbanken.

I alt seks institutter i Danmark vurderes til at være systemisk vigtige. Det betyder, at de er så store og vigtige for dansk økonomi, at det ikke må gå ned. De seks klarer stresstesten, lyder det fra Nationalbanken, der dog samtidig løfter en pegefinger.

»Under et hårdt recessionsscenarie har de tilstrækkeligt med kapital, men flere er tæt på at overskride kravene til kapitalbuffere, der ligger oven i minimumkravene,« lyder det.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen