Berlingske Business
17:42

Når de rykker mod højre

Engang bekæmpede socialdemokraterne indædt mod udlicitering i den offentlige sektor. Nu er det stort set dagsorden i de fleste

socialdemokratisk ledede kommuner. Engang bekæmpede socialdemokraterne lettelser i personskatten. Nu er de kommet med udspil for

få måneder siden, hvor det var hovedhjørnestenen. Engang afviste partiet stærkere straffe blandt andet for

voldsforbrydelser. Nu klandrer man justsitsministeren, at hun ikke sørger for at få de dømte buret inde. Engang

var faglighed ikke grundstenen i skolesystemet. Nu er det den sikre dagsorden. Engang var EU et nødvendigt onde. Nu kan det

ikke gå hurtigt nok med at styrke EU-samarbejdet. Udlændingepolitikken har ført til angreb på Dansk Folkeparti

for ikke at være stuerene. Nu sidder partiformand Lykketoft og drøfter politiske berøringspunkter med partiets

gruppeformand Kristian Thulesen-Dahl. Og efter valget fortalte ledende socialdemokrater, at den integrationspakke, som Bertel Haarder

har fået gennemført, skadede Danmarks omdømme i udlandet! Forleden fredede socialdemokraterne reelt regeringens

udlændingepolitik. Den slags betegnes som politisk følgagtighed eller lidt mere fredeligt populisme. Men det afdækker socialdemokraternes

helt grundlæggende problem.



Partiets gamle svar - flere ydelser fra det offentlige og nye institutioner - har ikke duet

længe. Derfor tramper socialdemokraterne lystigt på de stier, som liberale og borgerlige partier forlængst har trådt.

Og når partiet taler om at forny sig, udfolde en anden politisk dagsorden, ender det ofte med hyldevarer fra de borgerliges genbrugsbutik.



Det

er selvfølgelig ikke særligt overraskende, at socialdemokraterne har sluttet denne perlekæde af tabte slag med

at frede den borgerlige regerings integrationspolitik.



Netop spørgsmålet om politikken over for udlændinge

- hvor mange skulle komme, hvilke krav skulle vi stille til dem og hvilke vilkår skulle udlændinge have - har måske

været den enkeltsag, hvor Socialdemokratiet har måttet betale den største regning.



I den seneste omgang har

det kostet regeringsmagten, væltet en partileder, betydet sammenbrud for socialdemokratiske flertal i en række af landet større

byer, givet luft og mandater til Dansk Folkeparti, der er blevet landets tredjestørste, og hindret et politisk generationsskifte.

Samlet har vanskelighederne nok vist sig endnu større end ved det danske ja til EU, hvor socialdemokraterne internt og offentligt

røg i totterne på hinanden.



Nu har Lykketoft i spidsen for sin socialdemokratiske arme valgt en frontforkortning.

Ved at kapitulere omkring indvandrerpolitikken, kan det flytte det egentlige slag om regeringsmagten til den socialdemokratiske hjemmebane:

arbejdsløsheden.



De tyske socialdemokrater har valgt at trække langt mod højre og overtage de borgerliges

opskrift på at skabe arbejdspladser: flexibilitet, nedbringelse af offentlige omkostinger og motiverende ordninger, som ikke får

ledige til at gå at putte sig i hjørnerne. Det vil blive vedtaget under bulder og brag.



Men et traditionelt socialdemokratisk

svar på fem millioner ledige, er der jo ikke tale om. Det er igen lån fra de borgerliges overskudslager.



Ved at lukke

debatten om udlændingepolitik, om forløbet af Irakkrigen og andre tilsvarende betændte sager, kan Lykketoft samle

ammunition til sit egentlige afsæt til at vælte Fogh: nøgletallene i økonomien, der ikke ser alt for lyse

ud. De vil altid pine en regerung uanset hvor uskyldig den måtte være.



Men i en valgkamp vil medierne naturligvis

bore i den meget markante uenighed mellem de radikale og socialdmeokraterne om indvandrere og flygtninge i det danske samfund. den

er åbenbar. Og kan bidrage til billedet af, at den socialdemokratsike udlændingepolitik ikke er formuleret med hjertet,

men alene af kold beregning til, hvad partiet vil stå sig ved i den fofentlige debat.



Derfor holder alle også bøtte.

Hverken Ritt Bjerregaard eller Svend Auken ser ud til at have lyst til at blande sig.



Formelt bakker alle op om den politik,

der ellers var helt uspiselig for blot få måneder siden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen