Berlingske Business

Momsbøvl koster en halv mia. kr. årligt

Bøvl og besvær med de danske moms- og afgiftsregler koster hvert år de danske virksomheder 421 mio. kr. Langt størstedelen af omkostningerne stammer fra virksomhedernes kontrol af deres egne beregninger i forbindelse med momsafregningen.

Det viser en helt dugfrisk rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Flere organisationer kritiserer dog rapporten, fordi de senere års afkortning af kredittiderne for indbetalingen af momsen ikke er med i regnestykket. De reelle omkostninger for virksomhederne er derfor langt større, lyder det fra Håndværksrådet, Dansk Industri, Dansk Handel & Service og Foreningen Registrerede Revisorer.

Rapporten er lavet efter den såkaldte amvab-metode, hvor 39 forskellige virksomheder er blevet spurgt om deres tidsforbrug i forbindelse med indberetninger af moms og afgifter.

Resultaterne viser mere præcist, at virksomhedernes kontrol står for 25 pct. af omkostningerne i forbindelse med indberetningerne, mens indsamling af informationer til brug for beregningerne koster omkring 80 mio. kr. om året svarende til 19 pct. af de samlede udgifter.

Målet med rapporten er at få udpeget de steder, hvor reglerne for moms og afgifter giver mest besvær for virksomhederne. Derved får skatteminister Kristian Jensen (V) et bedre værktøj at bruge i kampen for regelforenkling.

Ikke hele billedet

Rapporten er den tredje i rækken af pilotprojekter i forbindelse med måling virksomhedernes administrative byrde ved brug af den såkaldte amvab-metode. Tidligere er kommet en rapport om årsregnskabsloven og en om indberetningerne til Danmarks Statistik.

Og den nyeste rapport bliver positivt modtaget blandt organisationerne, men i samlet kor fremhæver samtidig, at den ikke tegner hele billedet af virksomhedernes bøvl med at indberette moms og afgifter.

De stramme kredittider for indbetalingen af momsen optræder nemlig ikke som en byrde for virksomhederne. Det skyldes, at virksomhederne bruger den samme tid på at lave deres indberetninger, selv om kredittiderne er blevet kortere.

- De interviewede virksomheder peger selv på korte kredittider som et administrativt problem, og det er en rimelig betragtning, at tid er dyrere, når man har lidt af den, end når man har rigeligt. På baggrund af rapporten må man derfor ikke konkludere, at længere kredittider på moms ikke vil give en administrativ lettelse, siger cheføkonom i Håndværksrådet Søren Nicolaisen.

Konsulent i Dansk Industri Kristian Koktvedgaard er meget enig.

- Rapporten undervurderer virksomhedernes byrder i forbindelse med afregningen af moms og afgifter på grund af måden, som den er lavet på. Vi kan kun opfordre regeringen til at lempe kredittiderne, så rettidig indbetaling af moms igen bliver den 10. i den efterfølgende måned, siger Kristian Koktvedgaard.

Mens fagligchef i Foreningen Registrerede Revisorer Henrik Friis fremhæver, at rapporten fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indeholder en fortegnelse over, hvor store lettelser virksomhederne foreløbig har fået fra de regelforenklinger af momsloven, der allerede er gennemført.

Tallene viser, at virksomhederne har fået lettelser for 11 mio. kr. om året, og derved er der meget langt op til virksomhedens mål om at skære virksomhedernes administrative byrder ned med 25 pct. inden år 2010.

Henrik Friis tror kun på, at regeringen kan nå det mål, hvis momsloven gennemgås med en tættekam, så der kommer en større sammenhæng mellem momsreglerne og skattelovgivningen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen