Berlingske Business

Ministerium afviser faktura-bøvl

Det bliver ikke nødvendigt for langt de fleste virksomheder at ændre i fakturaens layout, når det offentlige indfører krav om elektroniske fakturaer fra 1. februar næste år, mener Økonomistyrelsen.

Udmeldingen er et svar på Håndværksrådet kritik af fakturareglerne i ErhvervsBladet mandag. Her advarede projektleder Thomas Rudolf om, at de nye faktura-regler vil påføre især de mindre og mellemstore danske virksomheder administrativt bøvl.

Kritikken blev udløst af et krav fra myndighederne om, at virksomhederne skal påføre fire nye informationer i fakturaer til offentlige kunder, for at kunne leve op til lovens krav.

- Kravet om de nye oplysninger i fakturaen bør ikke give anledning til mere bøvl, svarer vicedirektør Henrik Pinholt fra Økonomistyrelsen, der har det overordnede ansvar for implementeringen af kravet om, at regninger til det offentlige skal afleveres elektronisk fra begyndelsen af næste år.

Nye oplysninger

De fire nye informationer som skal påføres fakturaen er: EAN-Lokationsnummer, ordrereference, personreference og institutionens interne konteringsnummer.

- Der kan være enkelte virksomheder, der skal ændre i layoutet af fakturaen. Men det er de færreste. EAN-lokationsnummeret samt personreference kan skrives ind i linjen med institutionens adresse. Ordrereferencen og det interne konteringsnummer kan skrives i samme linie som man specificerer, hvad der er bestilt, siger Henrik Pinholt.

Han tilføjer, at det er i øvrigt er næsten umuligt at forudsige de praktiske konsekvenser af de nye regler, da ingen har et fuldstændigt overblik over, hvilke ERP-systemer virksomhederne i Danmark benytter.

Overrasket

- Det er en stor hjælp, hvis man kan skrive ordrereference samt det interne konteringsnummer i tekstfeltet. Hvis det er korrekt så er det meget glædeligt og overraskende. Det er ikke som reglerne er blevet udlagt til os tidligere, siger projektleder Thomas Rudolf fra Håndværksrådet og fortsætter:

- Vi ser gerne, at de virksomheder som har EAN-lokationsnummer på plads fra 1. februar får en garanti om, at man ikke får afvist sin betaling.

I lovgivningen fremgår det, at de offentlige kunder kan holde betalinger for ydelser og service tilbage på grund af fejl i fakturaerne i det nye år.

Håndværksrådet udtrykte mandag frygt for, at de fakturaregler ville betyde, at samtlige virksomheder som handler med det offentlige skal ændre i deres økonomisystemer.

Men Henrik Pinholt beroliger virksomhederne med, at fakturaerne går igennem til det offentlige, hvis man tilføjer de ekstra oplysninger i de eksisterende felter.

Små virksomheder, der ikke bliver klar til elektronisk afsendelse af fakturaerne kan efterfølgende benytte såkaldte Læs-Ind bureauer, som indscanner de fysiske fakturaer og sender dem videre til de relevante myndigheder elektronisk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen