Berlingske Business

Minister vil skrotte skat på selskaber til erhvervsdrivende fonde

Airbnb går med til at indberette lejeindtægter
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) Foto:

Det skal være skattefrit at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond, mener Karsten Lauritzen (V).

Ejere af virksomheder skal kvit og frit kunne overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, mener skatteminister Karsten Lauritzen. Det siger han i et interview med Finans.

Et flertal i Folketinget har allerede fundet pengene til at lette skatten.

Flertallet lavede sammen aftalen »Vækstpakke DK«, og derfor håber skatteministeren, at få forslaget vedtaget i det forum. I så fald vil det træde i kraft 1. januar næste år.

For at en fond kan kaldes erhvervsdrivende skal den opfylde en række krav.

Ifølge Erhvervsstyrelsens hjemmeside skal fonden blandt andet have et formål beskrevet i vedtægterne, bestyrelsesmedlemmer skal være uafhængige af stifteren og fondens formue er »uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue og kan ikke gå tilbage til stifter«.

»Vi får nu en attraktiv model for erhvervsdrivende fonde, så der i de kommende år vil komme mange flere,« siger skatteministeren til Finans.

»Det er en ejerform, hvor man ikke som kapitalfonde bare kigger til næste kvartal, men har en langsigtet investeringsplan og dermed sikrer, at danske virksomheder og arbejdspladser bliver på danske hænder.«

Det var intentionen, at lovforslaget skulle være klar i februar. Dengang skrottede ministeren det, fordi en arbejdsgruppe ikke var færdig. Den beslutning blev mødt af protester fra erhvervslivet, der klagede over nøl.

Et af partierne i flertallet bag »Vækstpakke DK« er Socialdemokratiet. Til Finans siger partiets skatteordfører, Jesper Petersen, at forslaget på overfladen virker som en »enkel og gennemtænkt løsning«.

Også i erhvervslivet vækker forslaget begejstring. Skattepolitisk chef hos Dansk Erhverv Jacob Ravn mener, at modellen sikrer, at arbejdspladserne og virksomhederne bliver i Danmark, på en måde som aktieselskaber ikke kan.

»Vi kan se, når vi kigger ud over det danske erhvervsmiljø, at nogle af de største virksomheder, de er i fondsejerskab. Så det er en succesrig model, der bliver genopfundet,« siger han til Ritzau.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen