Berlingske Business

Minister: Stigende protektionisme truer dansk velstand

kristian jensen
- Der er protektionistiske tegn i landene omkring os. Vi kan følge med i den amerikanske valgkamp og høre, hvor negativ tonen er blevet i forhold til friha, siger Kristian Jensen Foto:

Øget protektionisme kan blive en af de største trusler mod dansk velstand, siger udenrigsminister før møde.

København. Danmark får i denne uge besøg af generalsekretær for Verdenshandelsorganisationen, WTO, brasilianske Roberto Carvalho de Azevêdo. Besøget kommer ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) på et kritisk tidspunkt i kampen for frihandel.

- Der er protektionistiske tegn i landene omkring os. Vi kan følge med i den amerikanske valgkamp og høre, hvor negativ tonen er blevet i forhold til frihandel.

- Det er med til at skabe negativ spiral på et tidspunkt, hvor vi har brug for at få gang i økonomien, siger Kristian Jensen til Ritzau.

På en konference om international frihandel onsdag i København vil den danske udenrigsminister understrege, at frihandel skaber arbejdspladser, bedre vilkår for forbrugerne og større international forståelse.

Kristian Jensen peger samtidig på, at Danmark som en åben økonomi vil være særligt udsat, hvis protektionismen "sætter sig" og eksempelvis betyder, at en frihandelsaftale mellem EU og USA falder på gulvet.

- Protektionisme er en af de største trusler mod vores velstand. Når Danmark er blevet et velstående land, så er det ene og alene fordi, vi er gode til at handle med verden omkring os, siger Kristian Jensen og tilføjer:

- I de sidste 25 år har Danmark haft store overskud på vores handelsbalance. Frihandel har betydet, at vores virksomheder er blevet stærkere og har solgt mere, og vi har også haft gavn af frihandel som forbrugere, fordi priserne er blevet lavere.

Som et konkret eksempel nævner Kristian Jensen frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea. Den har ifølge udenrigsministeren betydet, at dansk eksport til Sydkorea er gået frem med 2,5 milliarder kroner, hvilket har skabt 1000 arbejdspladser i Danmark.

EU har i lang tid forhandlet med USA om at få en tilsvarende frihandelsaftale i stand. En aftale, der ventes at øge samhandlen og skabe arbejdspladser.

Men også en aftale, der har skabt bekymring for, at standarder for eksempelvis arbejdsmiljø og forbrugersikkerhed vil gå tabt.

Det afviser Kristian Jensen dog:

- De frihandelsaftaler, der tidligere er indgået har været med til at løfte arbejdsmiljøstandarder og forbrugersikkerheden.

- Vi forsøger at indgå en aftale, hvor landene fortsat kan sætte de standarder, de selv vil, men på en ikke-diskriminerende måde, siger Kristian Jensen.

Han ser tværtimod en mulighed for, at EU og USA kan sætte en standard for, hvordan store internationale frihandelsaftaler skal laves.

- Spørgsmålet er, om det skal være Kina, der sætter de standarder, eller om det skal være Europa og USA. For arbejdere rundt omkring i verden er jeg helt sikker på, at det vil være bedst, at det er os, der sætter standarderne, siger Kristian Jensen.

Meget afhænger dog af den politiske vilje til overhovedet at indgå en aftale. Her har både Donald Trump, men også Hillary Clinton udtrykt sig mere skeptisk over for frihandel, end den nuværende præsident Barack Obama, siger Kristian Jensen.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen